Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet pladespillere

46 pladespillere er testet for lydkvalitet, brugervenlighed, vedligeholdelse samt en lydteknisk analyse af blandt andet forvrængning.
Af Thorben Bayer
6. November 2018
pladespillere test lydkvalitet brugervenlighed lydforvrængning pickup
Foto: iStock

Kvaliteten lyden fra pladespillerne er testet

Lydkvalitet er bedømt af 5 eksperter med mange års erfaring inden for lyd, så de kan høre små forskelle i lyden.

Ekspertpanelet bedømmer lyd i forskellige genrer:

  • Jazz,
  • pop,
  • klassisk,
  • tale og
  • ‘pink noise’.

Pladespillernes brugervenlighed og justering er afprøvet

Brugervenlighed er testet ved at afprøve de forskellige indstillingsmuligheder på pladespilleren, eksempelvis

  • hastighedsindstillingerne,
  • skift af tempoet,
  • finjustering af opsætningerne til armen samt
  • preamp- og antiskating-funktionerne.

Opsætning og vedligeholdelse er undersøgt

Vedligeholdelse og rengøring er afprøvet, og det er vurderer, hvor let det er.

Opsætningen af pladespilleren samt tilslutning til anlæg eller højttaler er prøvet af og bedømt.

Pladespillere, der kan tilsluttes computeren, er afprøvet for, hvor nemme de er at slutte til. Desuden er det testet, hvor let musik kan overføres fra plader til computer.

Udvidede funktioner og den medfølgende software er også afprøvet.

Forvrængning, stabilitet af lydstyrke og pickuptryk er testet

Teknisk lydtest er test af forskellige lydtekniske parametre, herunder

  • lydforvrængning,
  • hvor klart lyd­kanalerne bliver adskilt,
  • hvor konstant lydstyrken er på forskellige frekvenser og
  • nøjagtigheden af pickuppens tryk.

Samlet bedømmelse er vægtet således:

  • Lydkvalitet 65 %,
  • brugervenlighed 30 % og
  • teknisk lydtest 5 %.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.