
{{ product.model }}
Forbrugerrådet Tænks eksperter inden for det finansielle område har testet opsparingskonti
Sådan har vi testet opsparingskonti
-
Vi har testet 3 forskellige konti. En variabelt forrentet konto og fastforrentede konti med 1 og 2.
Opsparingskonti, som kræver at forbrugeren har en Nemkonto hos pengeinstituttet medtages ikke i evalueringsmodellen.
Pengeinstitutterne vil som hovedregel ikke udbyde alle 3 produkter og der kan også være variationer i forhold til de 3 ”standard” konto-produkter. Her har vi indplaceret bankens produkt i den kontotype, hvor produktets attributter passer bedst ind.
-
Testen tager udgangspunkt i syv opsparingsscenarier startende fra 100.000 kr. og op til 700.000 kr. Hvert af disse scenarier får tilknyttet en vægt, med størst vægt til lavere beløb. Til sidst multipliceres med en relevant rentesats. Rentesatsen som passer i det enkelte scenarie hentes fra pengeinstituttets hjemmeside. Ofte vil instituttet tilbyde forskellige renter til forskellige beløbsintervaller.
-
Nominel årlig rente anvendes som testens grundlæggende testparameter, da opsparingskonti som produkttype er ret ens og ikke adskiller sig betydeligt mellem pengeinstitutterne i testen.
-
Disse parametre trækker ned i bedømmelsen:
Minimumsindskud: Fratrækkes 1% per 25.000 kr.
Opsigelsesvarsel antal måneder (variabel rente konto): Fratrækkes 5% per måned.
Gebyrer – fx Netbank, kontodrift, ved hævninger, etc. : Fratrækkes 1% per 100 kr..
Gebyr for opsigelse før udløb - dekort (fastrente konto): Fratrækkes 2,5% per 1% i dekort.
-
For at opnå karakteren ”God” henholdsvis ”Meget god” skal den beregnede rentesats være større end:
”God”:
Variabel rente konto: Indskudsbevisrenten minus 1,25%
Fastrente 1 år: 1 årig realkreditrente minus 1,25%
Fastrente 2 år: 2 årig realkreditrente minus 1,25%
”Meget god”:
Variabel rente konto: Indskudsbevisrenten minus 0,75%
Fastrente 1 år: 1 årig realkreditrente minus 0,75%
Fastrente 2 år: 2 årig realkreditrente minus 0,75%
Læs mere om opsparingskonti
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Få hjælp til at forhandle renten på din opsparing op
Indlånsrenten i Nationalbanken er høj, men hos bankerne er renten stadig lav på indlånskonti. Vil du gerne have et bedre tilbud fra banken? Vi har lavet en skabelon, du kan bruge til at kontakte dem.

Opsparingskonto: Her får du den bedste rente
Der er stor forskel på, hvor god en rente du får på din opsparing i de forskellige banker, så hvor får du mest ud af din opsparing? Se, hvor du får de bedste opsparingskonti.

Det skal du vide, inden du sætter dine penge ind på en opsparingskonto
Sætter du dine penge på en opsparingskonto kan du få en højere rente, men du skal være opmærksom på bl.a. binding og gebyrer.

Det kan du gøre for at passe på din opsparing
Har du en sum penge, som du ikke skal bruge lige nu, bør du ikke bare lade dem stå på dine almindelige bankkonti. Én mulighed er at sætte dem på en opsparingskonto, men der også er andre muligheder for at passe på din opsparing.