Gå til hovedindhold

Test: Obligationsfonde og ETF’er 

Vil du investere i obligationer? Vi har testet obligationsfonde med virksomhedsobligationer. Se, hvilke fonde og ETF’er, der klarer sig bedst på afkast, risiko og omkostninger.

Testet d. 25. august 2025

Vil du investere? Se, hvilke obligationsfonde er de bedste 

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Obligationsfonde og ETF'er

En obligationsfond med virksomhedsobligationer samler penge fra mange investorer og “låner” dem videre til virksomheder. Det sker ved, at fonden køber virksomhedsobligationer, hvor virksomheden lover at betale renter undervejs og tilbagebetale lånet, når obligationen udløber. 

Virksomheder bruger pengene til alt fra at finansiere nye projekter til at refinansiere gæld – uden at udstede aktier og afgive ejerandele. 

Fonden spreder typisk investeringerne på mange forskellige virksomheder og brancher. Det mindsker risikoen for, at én virksomheds problemer rammer hele din investering. 

Fonden modtager renter fra alle obligationerne i porteføljen. Hvis fonden beholder obligationen til udløb, får den også hovedstolen tilbage. Sælger fonden inden udløb, kan den tjene – eller tabe – penge, alt efter markedsprisen på det tidspunkt. Fonden kan også øge afkastet ved at geninvestere renteindtægter i nye obligationer med en højere rente, hvis markedsforholdene ændrer sig. 

Som investor får du afkast på to måder: 

  • Udbytte: Hvis fonden er udbyttebetalende, deles en del af indtægterne ud til investorerne. 
  • Kursgevinst: Hvis du sælger dine fondsandele, når de er steget i værdi - fx fordi obligationerne i fonden er blevet mere værd.  
  • Akkumulerende fonde: For akkumulerende fonde udbetales ikke løbende udbytte – i stedet geninvesterer fonden renteindtægterne, og værdien af dine andele vokser. 

Afkastet afhænger både af renteindtægter, kursudviklingen på obligationerne og renteniveauet generelt. 

Obligationernes kurs kan svinge, især hvis renten ændrer sig eller en virksomheds kreditværdighed forværres. Renterne på obligationerne i fonden er heller ikke ens, fordi obligationerne kan have forskellige løbetider, renter og risici. Der er altid en risiko for, at en virksomhed ikke kan betale renter eller tilbagebetale lånet (kreditrisiko). Hvis en virksomhed misligholder sit lån, vil fondens værdi falde – og det kan samtidig påvirke markedets tillid til lignende obligationer.  

Her har vi testet 41 forskelle obligationsfonde og ETF’er, der låner penge til virksomheder i hele verden i form af obligationer.   

Fonde er valgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi. Du skal desuden være opmærksom på, at der findes mange flere fonde, og at testen her ikke dækker hele markedet.   

Hvad med ESG? ESG og bæredygtighedsfaktorer er ikke medtaget som parameter i denne test. Det skyldes, at der i mange tilfælde ikke er hverken mål eller data for dette i selskaber, som hører under kategorien ’high yield’. Vi anbefaler dog, at du er opmærksom på fondens eventuelle ESG-mål, når du vælger, hvor dine penge skal investeres.  

Mød den ansvarlige for testen af obligationsfonde med virksomhedsobligationer

Anders Klemmed Bjørk er uddannet økonom og specialist i data og i det finansielle område.

foto

Anders Klemmed Bjørk

Projektleder
Test og research

Sådan har vi testet obligationsfonde og ETF’er med virksomhedsobligationer

  • Forbrugerrådet Tænk har testet 41 forskellige virksomhedsobligationsfonde og ETF’er, der låner penge til virksomheder i hele verden i form af obligationer.  

    Vi har ikke medtaget fonde, der ikke har haft mulighed for at levere alle eller næsten alle data til Finans Danmark, fx hvis fonden ikke har eksisteret i minimum fem år. 

    Investeringsforeningsafdelinger og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi. 

  • Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden juni 2025 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark og Microsoft Finance. Vi har udvalgt 25 fonde, hvor datagrundlaget har været fuldstændigt.  

    Vi har også udvalgt 16 ETF’ere, som udbydes af de største kapitalforvaltere i verden. Vi har valgt at inkludere ETF’er i testen, da omkostningerne ved at investere i disse fonde typisk er meget lave og derfor et attraktivt tilbud til den ”lille” investor. Data for disse fonde er hentet fra Microsoft Finance, kapitalforvalternes hjemmesider og Morningstar. 

    De data der indgår for afkast og sharpe-indeks er gjort op efter, at fondens administrationsomkostninger og handelsomkostninger er trukket fra. Til gengæld har vi ikke i testen taget højde for de omkostninger, der er ved at købe og sælge, da de omkostninger er individuelle for den enkelte invester.  

    For de udenlandske ETF’er er det dog antaget, at der betales et valutakurstillæg på 0,25% i forbindelse med køb og salg af ETF. Den faktiske omkostning til valutakurstillæg kan variere efter hvilken platform ETF'en købes på, samt om der benyttes en valutakonto i forbindelse med handelen. 

     

  • Testen bygger på otte testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præference.  

    Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode.  

    Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen. 

    Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter, skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som fonden har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond.   

    I testen medtager vi også en række ESG-data. ESG står for Environmental, Social og Governance. I danske termer: klima og miljø, social og ledelse. Data er hentet i juni 2025 fra analysevirksomheden Morningstar, som er en international analysevirksomhed, der ejer og får data fra Sustainalytics, som er specialiseret i ESG-analyser. De er vægtet til 0, og har derfor ikke indflydelse på testscoren. Det skyldes, at der for virksomheder i High Yield kategorien ikke kan findes data.   

    • Samlet afkast i pct. de seneste tre år: 2,5 %
    • Samlet afkast i pct. de seneste fem år: 5 %
    • Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste tre år: 5 %
    • Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste fem år: 7,5 %
    • Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste tre år: 12,5 %
    • Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste fem år: 22,5 %
    • Omkostninger Løbende (administrations- og transaktions omkostninger i fonden) i pct. : 40 %
    • Omkostninger éngangs (køb/salg af fonden): 5 % 

Spørgsmål og svar om obligationsfonde og ETF’er med virksomhedsobligationer

  • Du kan tjene penge på en obligationsfond på to måder: Udbyttebetalinger og kursstigninger. 

    Du kan læse mere her.  

  • Brug Forbrugerrådet Tænks test til at se, hvilke obligationsfonde med virksomhedsobligationer klarer sig bedst, når det gælder risiko, afkast og omkostninger.

  • For almindelige private investorer er markedet for enkelt virksomhedsobligationer meget svært tilgængeligt. Derfor er det også vores anbefaling, at du, hvis du ønsker at investere i virksomhedsobligationer, gør det via fonde.