TEST af investeringsfonde og ETF’er – find de bedste her📈
Gå til hovedindhold

Test: Investeringsfonde og ETF’er med globale aktier 

Investeringsfonde er en nem måde at investere på, der sikrer dig stor spredning af dine investeringer. Vi har testet investeringsfonde og ETF’er med aktier fra hele verden.

Testet d. 26. maj 2025

Grundige og uvildige test koster penge

Du kan få adgang til denne og alle andre test på tænk.dk

for 58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Investeringsfonde og ETF'er med globale aktier

Når du opbygger din investeringsportefølje, er spredning vigtig. Jo mere du spreder dine investeringer – på tværs af aktier, brancher og lande – desto mindre er risikoen for store tab, hvis én investering klarer sig dårligt. 

Med en global investeringsfond eller ETF (Exchange Traded Fund) får du typisk en bred risikospredning, da du investerer i aktier fra mange virksomheder verden over. Derfor er globale fonde og ETF’er ofte et solidt fundament i en portefølje. 

Du skal dog være opmærksom på, at globale fonde ofte har en stor overvægt af amerikanske aktier. En enkelt fond kan rumme aktier fra over 1.500 selskaber, hvoraf op mod 75 procent i nogle tilfælde kan være amerikanske – og store selskaber som Apple, Microsoft, Amazon, Meta, Alphabet og Tesla kan alene udgøre næsten 20 procent af fondens samlede værdi. 

Vi har testet i alt 105 investeringsfonde og ETF’ere, der investerer i aktier i hele verden, og har bl.a. testet følgende parametre: 

  • Omkostninger 
  • Hvor god er fonden til at skabe afkast i forhold risiko (Sharpe ratio) 
  • Standardafgivelse 
  • ESG-parametre 
  • Afkast 

I testen medtager vi "bæredygtighed" eller de såkaldte ESG-faktorer, som i de senere år har fået stadig større betydning både i selskaberne og på de finansielle markeder. Her har vi hentet data fra analysevirksomheden  Morningstar, der ejer og får data fra Sustainalytics, som er specialiseret i ESG-analyser.  

 Har du fokus på ESG i din investeringsstrategi, skal du være opmærksom på ikke at lade dig narre af navnene på de enkelte investeringsforeninger. De kan nemlig sagtens hedde noget med fx "sustainable" (bæredygtig), selvom fonden indeholder aktier i virksomheder, du måske ikke har lyst til at investere i. Kig på den enkelte investeringsforenings beholdning, så du sikrer dig, at den fond du vælger, passer til dine ønsker.  

Mød den ansvarlige for testen af investeringsfonde og ETF'er med globale aktier

foto

Anders Klemmed Bjørk

Projektleder
Test og analyse

Sådan har vi testet investeringsfond og ETF'er - globale aktier

  • Forbrugerrådet Tænk har testet i alt 105 fonde. Alle Investeringsfonde og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi. 

    Vi har ikke medtaget fonde, der ikke har haft mulighed for at levere alle eller næsten alle data til Finans Danmark og Morningstar, fx hvis fonden ikke har eksisteret i minimum fem år. 

  • Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden april 2025 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark. Vi har udvalgt 80 fonde hvor datagrundlaget har været fuldstændigt.  

    Vi har også udvalgt 25 ETF’ere, som udbydes af de største kapitalforvaltere i verden. Årsagen til at vi inkluderer ETF’ere er, at omkostningerne ved at investere i disse fonde typisk er meget lave og derfor et attraktivt tilbud til den ”lille” investor. Data for disse fonde er hentet fra Microsoft Finance, kapitalforvalternes hjemmesider og Morningstar. 

    De data for afkast og sharpe-indeks er gjort op efter, at fondens administrationsomkostninger og handelsomkostninger er trukket fra. Til gengæld har vi ikke i testen taget højde for de omkostninger, der er ved at købe og sælge, hvis skyldes at de omkostninger er individuelle for den enkelte investor.  

    For de udenlandske ETF’er er det dog antaget, at der betales et valutakurstillæg på 0,25% i forbindelse med køb og salg af ETF. Den faktiske omkostning til valutakurstillæg kan variere efter hvilken platform ETF'en købes på, samt om der benyttes en valutakonto i forbindelse med handelen. 

  • Testen bygger på 10 testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præference.  

    Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode.   

    Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen. 

    Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som investeringsforeningen har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond.  

    I testen medtager vi også en række ESG-data. ESG står for Environmental, Social og Governance. I danske termer: klima og miljø, social og ledelse. Data er hentet i maj 2025 fra analysevirksomheden Morningstar, som er en international analysevirksomhed, der ejer og får data fra Sustainalytics, som er specialiseret i ESG-analyser.   

    Det bemærkes, at der ikke er nogen standardiseret definition og metodik for beregning af ESG-risiko, ligesom der kan være huller i ESG-data fra de aktieselskaber, som investeringsforeningerne investerer i.

  • Samlet afkast i pct. de seneste tre år: 2% 

    Samlet afkast i pct. de seneste fem år: 3% 

    Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste tre år: 2,5 % 

    Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste fem år: 7,5% 

    Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste tre år: 10% 

    Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste fem år: 20% 

    Omkostninger løbende (administrations- og transaktions omkostninger i fonden): 40% 

    Omkostninger engangs (køb/salg af fonden): 5% 

    Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (Morningstar-data) 5% 

    Bevæger investeringerne sig i en mere bæredygtig retning (Morningsstar-data): 5% 

Spørgsmål og svar om investeringsfonde og ETF’er

  • En investeringsfond samler investeringer fra mange investorer og placerer pengene i en bred portefølje af fx aktier eller obligationer. I stedet for selv at udvælge værdipapirer står professionelle forvaltere for at sammensætte og administrere investeringerne. Det giver dig en nem adgang til risikospredning og professionel håndtering af din opsparing. Investeringsfonde er typisk realisationsbeskattede – dvs. du betaler skat af din gevinst, når du sælger.

  • ETF'er er en investeringsfond, der handles direkte på børsen ligesom en aktie. Den følger typisk et indeks (fx S&P 500) og giver dig mulighed for at investere i mange aktier eller obligationer på én gang til lave omkostninger. Du kan købe og sælge ETF’er i løbet af dagen, præcis som med almindelige aktier. ETF’er er oftest lagerbeskattede.  

  • I en aktivt forvaltet investeringsfond er der ansat forvaltere til at holde øje med markedet og købe og sælge værdipapirer i forsøg på at opnå et afkast, der er bedre end markedet generelt. Typisk har aktive investeringsfonde højere omkostninger. 

    I en passivt forvaltet investeringsfond investeres der for eksempel i et bestemt aktieindeks. Herefter tilpasses investeringerne helt matematisk ud fra aktieindekset. Typisk har passive investeringsforeninger lavere omkostninger. Mange danske og udenlandske analyser viser, at de aktive foreningers afkast ikke er bedre end de passive foreningers på grund af høje omkostninger.

Læs mere om investering

Skal din opsparing vokse? Bliv klogere på investering.