Test: Investeringsfonde og ETF’er med globale aktier 

Forbrugerrådet Tænk har testet 137 fonde. Alle Investeringsfonde og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi.   

Vi har ikke medtaget fonde, der ikke har haft mulighed for at levere alle eller næsten alle data til Finans Danmark og Morningstar, fx hvis fonden ikke har eksisteret i minimum fem år. 

Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden 31. juli 2026 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark. Finans Danmark er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark.   

Vi har udvalgt 91 fonde hvor datagrundlaget har været fuldstændigt. Vi har også udvalgt 46 ETF’ere, som udbydes af de største kapitalforvaltere i verden.    

Baggrunden for at inkludere ETF’er i analysen er, at de generelt har lave administrationsomkostninger og derfor udgør et attraktivt investeringsalternativ for private investorer med mindre formuer. Data for disse fonde er hentet fra Microsoft Finance, kapitalforvalternes hjemmesider og Morningstar.   

Data for afkast og Sharpe-ratio er opgjort efter fondens administrationsomkostninger og handelsomkostninger er fratrukket. Vi har til gengæld ikke medregnet køb- og salgsomkostninger i testen, fordi de er individuelle for den enkelte investor. 

For udenlandske ETF’er er det dog antaget, at der betales et valutakurstillæg på 0,25 procent i forbindelse med køb og salg af ETF. Den faktiske omkostning til valutakurstillæg kan variere efter hvilken platform ETF'en købes på, samt om der benyttes en valutakonto i forbindelse med handelen. 

Testen er baseret på 10 testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præference.   

Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode.   

Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen.  

Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter, skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som investeringsforeningen har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond.

Samlet afkast i pct. de seneste tre år: 2% 

Samlet afkast i pct. de seneste fem år: 3% 

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste tre år: 2,5% 

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste fem år: 7,5% 

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-ratio seneste tre år: 10% 

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-ratio de seneste fem år: 20% 

Omkostninger Løbende (administrations- og transaktions omkostninger i fonden) i pct.: 40% 

Omkostninger Engangs (køb/salg af fonden) i pct.: 5% 

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (Morningstar-data) 5% 

Bevæger investeringerne sig i en mere bæredygtig retning (Morningsstar-data): 5% 

ETF'er er en investeringsfond, der handles direkte på børsen ligesom en aktie. Den følger typisk et indeks (fx S&P 500) og giver dig mulighed for at investere i mange aktier eller obligationer på én gang til lave omkostninger. Du kan købe og sælge ETF’er i løbet af dagen, præcis som med almindelige aktier. ETF’er er oftest lagerbeskattede. 

I en aktivt forvaltet investeringsfond er der ansat forvaltere til at holde øje med markedet og købe og sælge værdipapirer i forsøg på at opnå et afkast, der er bedre end markedet generelt. Typisk har aktive investeringsfonde højere omkostninger.  

I en passivt forvaltet investeringsfond investeres der for eksempel i et bestemt aktieindeks. Herefter tilpasses investeringerne helt matematisk ud fra aktieindekset. Typisk har passive investeringsforeninger lavere omkostninger. Mange danske og udenlandske analyser viser, at de aktive foreningers afkast i gennemsnit ikke er bedre end de passive foreningers – bl.a. på grund af høje omkostninger.