Test af maling - se hvilke der indeholder uønsket kemi
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Test: Maling

Hvilken maling skal du vælge, hvis du vil undgå uønskede kemikalier? Se test af hvid vægmaling og hvid træ- og metalmaling. I testen ser vi på indhold af uønsket kemi og afgasningen fra du maler til en måned efter, så du kan vælge en maling der passer bedst på dig og miljøet.

Testet d. 27. august 2024

Om testen af
Maling

Testen af 30 malinger er finansieret af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond og er lavet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Teknologisk Institut, Henning Larsen Arkitekter og Aalborg Universitet. Vi har testet plastmaling, kalkmaling, lermaling, linoliemaling, silikatmaling og oliebaseret maling. I alt er der testet 20 vægmalinger og 10 træ- og metalmalinger.

Testen har fokus på indhold af allergifremkaldende stoffer som MI og BIT samt andre uønskede kemikalier. Vi har testet hvor meget malingerne afgasser problematiske kemikalier, både når du maler og mens malingen hærder op. Vi har testet i laboratorie og i almindelige hjem. Vi har også undersøgt om malingerne indeholder bl.a. PFAS og ftalater.

Disse malermærker har vi testet.

Vi har forsøgt at dække markedet bredt både i form at typer af maling og mærker. Vi har testet maling fra

Auro, Beck & Jørgensen, DecoFREE, DecoHOME, Decora (Harald Nyborg), Droppen (Harald Nyborg), Dyrup, Farrow & Ball, Flügger, Fyra Vindar, Hafnia (Røverkøb), Jotun, Kalk, KEIM, Linolie&Pigment, Linoliebutikken, LUXi (jem&fix), Purepaint, Sigma, Skovgård & Frydensberg, Stabile (jem&Fix) og Tendens (Bilka).

Ikke en test af hvor godt malingen dækker 

Vi har ikke funktionstestet malingen dvs. undersøgt, hvor godt de enkelte malinger dækker eller hvor nemme de er er male med. Vi har heller ikke testet robustheden.

Mød holdet bag vores malings-test

Christel og Claus står bag vores test af maling. Testen er finansieret af den filantropiske forening Realdania og Grundejernes Investeringsfond og er lavet i samarbejde mellem Forbrugerrådet Tænk, Teknologisk Institut, Henning Larsen og Aalborg Universitet.

Christel Kirkeby

Christel Søgaard Kirkeby

Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse
Claus Jørgensen

Claus Jørgensen

Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test og analyse

Sådan har vi testet maling

  • Malingerne er sendt på laboratorie for at blive testet for indhold af problematiske kemikalier. Generelt har vi testet på den våde maling, men tungmetaller er testet på tørret maling – her har vi benyttet samme testmetode, som man bruger til byggeaffald.

    Vi har testet for disse indholdsstoffer:

    • Ftalater (blødgører, der kan være hormonforstyrrende)
    • PAH (tjærestoffer, der kan være kræftfremkaldende)
    • Klorparaffiner (blødgører, der kan være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende)
    • Isothiazolinoner (allergifremkaldende konservering)
    • Formaldehyd (konservering eller urenhed, der kan være kræftfremkaldende og allergifremkaldende)
    • PFAS (evighedskemikalier, der er skadelige for miljøet og muligvis sundheden)
    • Tungmetaller (Kan være kræftfremkaldende og/eller miljøbelastende)

    PFAS er målt som TOF – total organisk fluor, som er en indikator for PFAS. Hvis der er fundet TOF i mængder over EU's foreslåede kommende grænseværdi er der indkøbt en ny bøtte maling og sendt til gentest. Ved fund af højere mængder TOF er der lavet supplerende test af specifikke PFAS.

  • Vi har målt afgasning af kemikalier i malingen på laboratorie i et klimakammer. Vi har også målt på indeklimaet i tre hjem. 

    Afgasning målt i klimakammer

    Afgasningen fra malingen er målt i et klimakammer. Her har vi malet et areal, der svarer til belastningen i et repræsentativt rum. For vægmaling er malet 1 m2/m3 og træ- og metalmaling 0,1 m2/m3. Der er brugt et luftskifte svarende til bygningsreglementets krav, dvs. en udluftning der er bedre end i mange hjem.

    Vi har målt afgasningen efter 4 timer, 24 timer, 3 dage, 14 dage og 28 dage. 

    Der er udtaget blindprøver fra hvert kammer inden malingsprøverne er sat ind i kammeret. Her er der fundet få stoffer i lave koncentrationer, som er fratrukket de målte koncentrationer fra malingerne. Blindprøverne dækker over usikkerheder/urenheder ved kammer, prøvehåndtering, opsamlingsrør, transport og analyse.   

    I afgasningstesten måler laboratoriet både den samlede mængde VOC (TVOC) og vi har set på hvilke stoffer der frigives i forhold til om de er CMR stoffer eller om der er LCI grænseværdier for stofferne.

    Derudover er der lavet supplerende afgasningsanalyser for formaldehyd og ammoniak. 

    For de to malinger med højest indhold af BIT (allergifremkaldende konservering) er der også lavet afgasningstest i klimakammer.

    Afgasning i virkelige huse

    Udover laboratorieforsøgene er der lavet målinger på afgasningen i 3 nymalede hjem. 

    Resultaterne i denne test svarer godt overens med klimakammermålingerne. Der ses dog en markant højere korttidsafgasning i det ene hjem, som muligvis skyldes en pletforsegler. Derudover ses der en lidt længere afgasningsprofil fra linoliemalingen. Resultaterne fra husene kan ses i den tekniske rapport.

  • I en supplerende rapport har Henning Larsen beregnet klimaaftryk af de 30 malinger. 

    Ud fra tilgængelige EPD-data (Environmental Product Declaration), generelle data for malings klimabelastning og malingernes densitet, dækkeevne og antal lag er der lavet beregninger på malingernes forventede klimabelastning.

    Beregningerne indgår ikke i produktvurderingerne.

     

  • For at blive klogere på maling og mikroplast har Aalborg Universitet lavet et indledende studie på maling og mikroplast. 

    Via  FTIR-screening er malingernes indhold vurderet - for at kortlægge om det fx er plast eller kalkmaling.

    Derefter er malingerne udsat for et standardiseret slid og afslidte partikler er vurderet i forhold til hvor meget der blev slidt af og hvilken karakteristik disse partikler havde.

    Målingerne indgår ikke i produktvurderingerne.