

{{ product.model }}
Mød vores testmedarbejder bag vores mesh-netværk test
Thomas står bag vores test af mesh-netværk. Thomas laver de fleste af vores test af elektroniske produkter. Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Thomas S. Pedersen
Sådan har vi testet mesh-netværk
-
For at finde ud af, hvor godt mesh-systemet klarer sig med hensyn til wi-fi-dækning og hastighed, bruger vi en række forskellige tests.
Dækning under let belastning
Vi tester, hvor godt mesh-systemet klarer forskellige multimedieklienter, herunder streaming af 4K Netflix, YouTube, lyd og online filoverførsel, der kører samtidigt rundt omkring i hjemmet. Det giver os en indikation af den dækning, du får, og om det vil være muligt at gøre flere ting på én gang under en relativt let belastning.
Rækkevidde
Herefter vurdere vi dækningen ved at måle de nøjagtige hastigheder i hele testhuset. Det viser, om mesh-netværker vil give dig gode hastigheder, selv i svært tilgængelige hjørner af hjemmet.
Dækning under stor belastning
Endelig tester vi, hvor godt systemet klarer sig, når der er mange forskellige klienter tilsluttet, som alle kræver meget båndbredde. For at gøre dette overfører vi data på fire forskellige klienter rundt omkring i hjemmet og registrerer filoverførselshastighederne. Det fortæller os, hvor godt systemet egner sig til hjem med mange mennesker, og om den kan følge med når vi udsætter det for stor belastning - som f.eks. at downloade ting online, streame forskellige Netflix-serier rundt omkring i huset og spille online på samme tid.
-
Vi tester mesh-netværket funktioner ved at se på
- Hvilke indstillingsmuligheder har du har
- Hvor meget du selv kan kontrollere router og mesh-systemet
- Hvilke netværksprotokoller systemet understøtter
- Hvilke typer wi-fi-netværk den understøtter.
- Hvor mange netværksporte enhederne har og om du kan koble klienter på via netværkskabel.
-
Mesh-netværker kan nogle gange være svære at sætte op, så vi vurderer, hvor nemt det er at få hver enhed ud af kassen og op at køre.
Vi noterer, hvilke instruktioner der følger med systemet, og vurderer derefter, hvor let den er at sætte op for en nybegynder, og om den har mere tekniske indstillinger for avancerede brugere.
Vi ser også på, hvor nemt det er at oprette et lokalt netværk og anvende forældrekontrol.
-
Vi kigger både på byggekvaliteten af produktet, og på strømforbruget, og giver en samlet miljø score.
-
Mesh-routere er måske ikke de mest spændende enheder og er ofte nemme at glemme, men da de fungerer som den digitale gateway til vores hjem, er det meget vigtigt, at sikkerheden er i top.
Vi gennemfører et komplet sikkerhedstest-program for routere, hvor vi bl.a. sikrer, at data der sendes frem og tilbage til din router under opsætning og daglig brug er krypteret.
Vi kontrollerer, at de vigtigste data, såsom dine personlige oplysninger, er krypterede, og hvor de skal hen, især hvis det er uden for EU.
Vi sikre at den firmware, som din mesh-router, kører på, er opdateret. Forældet eller dårligt vedligeholdt firmware kan betyde, at der er huller, som kan give en hacker adgang til din enhed. Ved at tjekke for eventuelle sårbarheder sikrer man, at enhederne er godt vedligeholdt med sikkerheden på plads.
Gennemsigtighed i data
Vi ser på opsætningen af alle wi-fi-enheder online og på både Android- og Apple-enheder, hvis der skulle være forskelle med apps. Vi tjekker, hvilke app-tilladelser der anmodes om, såsom din placering, adgang til kameraet osv., og begrundelsen for det, for at sikre, at alt, hvad du giver væk, virkelig er nødvendigt.
Politik for adgangskoder
Vi vurderer, om adgangskodepolitikkerne er stærke for at undgå let gættelige adgangskoder, som kan give folk adgang til dit netværk og potentielt få adgang til dine data.
Man-in-the-middle-angreb
Et man-in-the-middle- angreb er, når en hacker forsøger at opfange information, der sendes til og fra dine mesh-enheder.
-
Vi har vægtet de enkelte testparametre således:
- Wi-fi dækning og hastigheder 70 %
- Funktioner: 15 %
- Brugervenlighed: 10 %
- Miljø: 5 %
- Sikkerhed: 0 %
Hvis vi oplever sikkerhedsproblemer registrerer vi det, og begrænser den samlede score for produktet.
Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & Testing, ICRT.
Læs mere om mesh wi-fi netværker
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Det skal du vide om mesh wi-fi netværk i hjemmet
Med et mesh-netværk kan du få dit wi-fi til at række ud i alle hjørner af hjemmet. Vi guider dig til hvordan du gør.

Disse mesh-netværk er bedst i test
Mesh-netværk er en effektiv og enkel måde at forbedre rækkevidden af dit wi-fi til alle værelser og hjørner af hjemmet. Se hvilke der er bedst i test.

Internet: Få bedre og hurtigere trådløst netværk i hele huset
Er dit internet langsomt eller forsvinder dit wi-fi-signal? Din bredbåndsaftale eller dit udstyr kan påvirke din netværksforbindelse. Se her, hvordan du løser det.

Så meget påvirker dit internetforbrug klimaet
Vores brug af internettet kræver stadig mere energi, og beregninger viser, at det allerede nu udleder mere CO2 end den kommercielle flytrafik.

Internet-hastighed: Så meget har du brug for
Bredbånd med høj upload- eller download hastighed – hvad skal du vælge? Se, hvor mange megabit, du har brug for til din internetforbindelse.