Medlemskab: Ofte stillede spørgsmål | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Medlemskab: Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål vedrørende køb

  • Du kan købe et medlemskab på taenk.dk/bliv-medlem ved at udfylde dine oplysninger. Købet er gennemført, når du modtager en ordrebekræftelse på mail. Husk at gemme e-mailen med ordrebekræftelsen.

    I tilfælde af at du har mistet ordrebekræftelsen, kan medlemsservice sende den på ny.

  • Vi har valgt kun at have én medlemskabstype, mens prisen på medlemskabet afhænger af hvilken betalingsfrekvens, du har valgt. Du kan vælge mellem 1, 6 og 12 måneders betalingsfrekvens – og jo længere en periode du betaler for, jo billigere bliver dit medlemskab.

    Derudover kan du betale for at få tilsendt vores trykte magasin Tænk. Betalingen dækker forsendelse af bladet. 

    Betaling for dit medlemskab sker forud som et løbende medlemskab. Køber du et  medlemskab som gave, er det en engangsbetaling med en tidsbegrænset medlemsperiode. 

  • Tjek evt. dit spamfilter, hvis du ikke har modtaget din ordrebekræftelse.

    Kan den heller ikke findes der, er du velkommen til at kontakte medlemsservice på medlemsservice@fbr.dk eller ved at ringe på 7741 7741 alle hverdage mellem kl. 9-12, dog onsdag kl. 12-15.

    Skriv gerne ”ordrebekræftelse” i emnefeltet.

  • Er du medlem hos Forbrugsforeningen, kan du få 10% i rabat, hvis du betaler dit medlemskab med dit forbrugsforeningskort. Dette gælder kun ved 6 mdr. og 12 mdr. medlemskab. 

    Er du medlem hos en af de organisationer, som sidder i Rådsforsamlingen hos Forbrugerrådet Tænk, kan du oplyse dette til medlemsservice for at udløse en eventuel rabat. Se listen på taenk.dk/om-os/raadsforsamlingen

  • Når du køber et medlemskab, giver du samtykke til, at Forbrugerrådet Tænk må gemme og behandle dine personoplysninger. Behandlingen sker i overensstemmelse med dansk lovgivning og Forbrugerrådet Tænks privatlivspolitik, som du kan læse her: taenk.dk/privatlivspolitik.

  • Ja, du skal aktivt opsige dit medlemskab, hvis du ønsker at stoppe det.

    Det gælder dog ikke, hvis du har købt et medlemskab i gave til en anden. Her ophører medlemskabet automatisk ved udløbet af den forudbetalte periode.

  • Ja, du kan give godt give et medlemskab afForbrugerrådet Tænk i gave til andre. Du kan købe gaven på taenk.dk/gave.

    Læs mere om gavemedlemskab på taenk.dk/gave/faq.

  • Bor du uden for Danmark, er du velkommen til at kontakte vores Medlemsservice for køb af et digitalt medlemskab.

    Kontakt medlemsservice på +45 77 41 77 41 mandag-tirsdag kl. 9-12, onsdag kl. 12-15, torsdag-fredag kl. 9-12.

Spørgsmål vedrørende ændringer/opsigelse af medlemskab

  • Du har 14 dages fortrydelsesret, når du har købt et medlemskab. 

    Vær opmærksom på at fortrydelsesretten ophører, når du 1) klikker på aktiveringslinket i mailen og 2) samtykker til at din fortrydelsesret bortfalder.

    Du kan give os besked om din fortrydelse enten på e-mail til medlemsservice@fbr.dk eller på telefon 7741 7741.

  • Du kan opsige dit medlemskab under Min profil på tænk.dk eller ved at sende en mail til Medlemsservice@fbr.dk, hvor du tydeligt opsiger dit medlemskab. En afvist betaling på fx betalingskort eller MobilePay anses ikke som en opsigelse af medlemskabet.

    For alle betalingsfrekvenser gælder, at du som udgangspunkt opsiger dit abonnement til udløbet af indeværende betalingsperiode.

    Læs mere om bindingsperioder i vores Medlemsbetinger, som du finder HER.

    Bemærk: Hvis du betaler med Mobilepay, skal du også afmelde din betaling i mobile pay app’en. 

    Du modtager en kvittering, når du har opsagt dit medlemskab.

  • Du kan ændre din medlemspris ved at skifte betalingsfrekvens. Jo længere betalingsperiode du vælger, des lavere pris per måned. 

    Betaler du med Dankort eller VISA/Dankort, kan du skifte din betalingsfrekvens ved at udfylde formularen på: taenk.dk/pris. Betaler du med MobilePay, Girokort eller via Betalingsservice, skal du kontakte medlemsservice ved at udfylde denne formular

    Du kan også skrive til medlemsservice@fbr.dk med ”aftaleændring” i emnefeltet eller ringe på 7741 7741 alle hverdage mellem kl. 9-12, dog onsdag kl. 12-15.

    Du skal være opmærksom på, at en ændring af betalingsfrekvensen og den dertilhørende pris først træder i kraft ved udløbet af din nuværende betalingsfrekvensperiode.

  • Du kan betale for medlemskabet med Dankort, VISA/Dankort, MobilePay og Betalingsservice. Hvis du foretrækker at betale dit medlemskab via Betalingsservice, kræver det et 6 eller 12 måneders medlemskab. Vi dækker gebyret til Betalingsservice.

    Køber du et medlemskab med automatisk kortbetaling, trækker vi beløbet på dit kort forud i henhold til den betalingsfrekvens, du har valgt i forbindelse med købet.

    Studiemedlemskaber kan kun købes med automatisk kortbetaling.

    Hvis du ønsker at skifte betalingsmetode, kan du kontakte medlemsservice ved at udfylde denne formular.

  • Forbrugerrådet Tænk kan med øjeblikkelig virkning opsige dit medlemskab, hvis du misligholder aftalen, herunder ikke betaler i henhold til aftale, deler dit login eller lignende.

    Hvis vi opsiger dit medlemskab, vil du modtage en kvittering på e-mail. 

  • Hvis betalingen fejler, sender vores system to automatiske mails til dig. Den ene mail er en betalingspåmindelse, som sendes ca. 14 dage før den automatiske fornyelse af dit medlemskab. Du er nødt til at indbetale denne via din bank, da vi ikke kan trække penge på dit betalingskort bagudrettet. Betalingspåmindelsen sendes som en pdf vedhæftning. Hvis betalingen ikke er registreret inden fristen i betalingspåmindelsen, sender systemet en rykker.

    Den anden mail indeholder et unikt link, hvor du kan opdatere dine kortoplysninger. Linket er til et betalingsvindue på vores hjemmeside og sikker at udfylde. I betalingsvinduet bliver du bedt om at gennemføre en betaling på 1 kr., men beløbet bliver ikke trukket.

    Når betalingspåmindelse og rykker er sendt, kan vi ikke trække dem tilbage.

    Hvis betalingen er fejlet, skal du igennem to trin for at kunne fortsætte dit medlemskab:

    1: Betal påmindelse/rykker via bankoverførsel

    2: Opdatér dit betalingskort via betalingsvinduet 

    Har du spørgsmål kan du skrive til medlemsservice@fbr.dk  eller ringe på 7741 7741 alle hverdage mellem kl. 9-12, dog onsdag kl. 12-15. Skriv gerne ”betalingspåmindelse” i emnefeltet.

  • Hvis betalingen af dit medlemskab fejler, sender vores system en mail til dig. Det er en automatisk mail, der ser sådan ud:

    Du bedes venligst registrere dit nye betalingskort til din aftale hos Forbrugerrådet Tænk.

    Sådan gør du:

    Hvis du allerede har modtaget en betalingspåmindelse på en separat e-mail, skal du betale den – også selvom du nu opdaterer dine kortoplysninger. Vi kan nemlig ikke trække dette beløb bagudrettet på dit nye betalingskort.

  • Hvis du mister dit betalingskort, dit kort er udløbet eller du skifter bank, skal du opdatere dine kortoplysninger. 

    Sådan gør du:

    Hvis du allerede har modtaget en betalingspåmindelse på en separat e-mail, skal du betale den – også selvom du nu opdaterer dine kortoplysninger. Vi kan nemlig ikke trække dette beløb bagudrettet på dit nye betalingskort.

    Du kan læse mere om opdatering af kortoplysninger

Spørgsmål vedrørende tænk.dk

  • Din ordrebekræftelse indeholder et link til at oprette en adgangskode på tænk.dk. Linket kan kun benyttes én gang og virker i syv dage. I tilfælde af at linket ikke virker, kan et nyt rekvireres hos medlemsservice. 

    Dit brugernavn er den e-mail-adresse, som du har tilmeldt dig med.

  • På den mørkegrønne bjælke øverst til højre på hjemmesiden kan du se, om du er logget ind.

    Hvis der er en hængelås, er du ikke logget ind. Du logger ind ved at klikke på hængelåsen og indtaste dit brugernavn og din adgangskode.

    Når du er logget ind, har du adgang til alt indhold på hjemmesiden, og hængelåsen er forsvundet fra artikler og test.

  • Du kan nulstille din adgangskode her: taenk.dk/user/password 
    Dit brugernavn er den e-mail, du har oprettet dig med.

    Klik på ”Send ny adgangskode”. Du modtager herefter en e-mail med et link til at nulstille din adgangskode. Bemærk, at der kan være forsinkelse på denne mail, så hav tålmodighed, inden du trykker på knappen igen. Linket virker i syv dage.

    Det er vigtigt, at du logger ud, inden du klikker på linket i mailen. Det gør du på følgende måde:

    1. Klik på dit brugernavn i højre hjørne
    2. Klik på login
    3. Klik på ”Log ud”

    Du kan se vores guide til at nulstille din adgangskode her: Sådan skifter du adgangskode på tænk.dk 

     

     

  • Dit medlemskab af Forbrugerrådet Tænk er personligt. Du må ikke dele dit login med andre.

    Al information, du finder på vores hjemmeside samt i vores blad, er ophavsretligt beskyttet.

Spørgsmål vedrørende medlemsfordele

  • Forbrugerrådet Tænks juridiske rådgivning hjælper dig med forbrugerret og købelov for eksempel ved handel på nettet, reklamation og aftaler.

    Som medlem har du udvidet adgang til rådgivning og hjælp. Læs her, hvordan du får rådgivning.

  • Vores medlemsmagasin udkommer otte gange i 2024. Som medlem kan du få magasinet sendt med posten for 8 kr. ekstra per måned. Du modtager næstkommende udgivelse efter din indmeldelse eller dit tilkøb.

    Har du tilmeldt dig magasin med posten lige før udgivelsesdato, kan medlemsservice sende det til dig. Er magasinet ikke nået frem eller blevet beskadiget i forsendelse, kan du også få tilsendt en ny udgave. Du kan bestille et nyt magasin på telefon 7741 7741 alle hverdage mellem kl. 9-12, dog onsdag kl. 12-15.

    Husk at indsende en eventuel adresseændring til medlemsservice.

  • Du kan læse magasinet online her: taenk.dk/magasin. Her finder du vores magasinarkiv helt tilbage til 2006.

    Vær opmærksom på, at materialet du finder på vores hjemmeside samt i vores magasin, er ophavsretligt beskyttet og kun til eget brug.

  • Medlemsmagasinet udkommer 8 gange i 2024 - i de følgende uger: 4, 12, 19, 26, 34, 41, 47 og 51.

  • Når du opretter et medlemskab hos Forbrugerrådet Tænk, bliver du også tilmeldt vores ugentlige nyhedsbrev, så du kan holde dig opdateret på nye test og artikler. Hvis du ikke modtager nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig på taenk.dk/om-os/tilmeld-nyhedsbrevet.

Hvem kan jeg kontakte?

Medlemsservice hos Forbrugerrådet Tænk:

Mail: medlemsservice@fbr.dk

Telefon: 77 41 77 41 (alle hverdage fra kl. 9-12, dog onsdag fra kl. 12-15)

Du får svar indenfor tre hverdage.