TEST af mensruationskop ➡️ 7 kopper er testet Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem
TEST

Menstruations­kopper

Er menstruationskopper et godt og sikkert alternativ til traditionelle bind og tamponer? Forbrugerrådet Tænk har testet 7 menstruationskopper for om de er lette og behagelige i brug, tilstrækkelig holdbare og uden problemkemi.

Testet d. 17. juni 2018

Henter testede produkter
It was not possible to retrieve the test
{{compareProducts.length}}/9
{{ product.brand }} {{ product.model }}
{{ product.brand }}
{{ product.model }}
Sammenlign
Filter Nulstil filtre Luk
{{ results.length }} {{ hasActiveFilters() ? "filtrerede produkter" : "testede produkter" }}
{{::result.brand}}

{{::result.model}}

{{::result.score_percentage}} %
Pris: {{::result.price | dkk}} Testet: {{:: result.test_date | asDate | date: 'MMM yyyy' }}
Vis produkt

Testresultater

  • Laveste score {{::minScore.percentage}} %
  • Dette produkt
    {{::result.score_percentage}} %
  • Højeste score {{::maxScore.percentage}} %
No results with the selected filters

Mød holdet bag vores menstruationskop test

Stine står bag vores test af menstruationskopper. Testen er udført i samarbejde med andre forbruger organisationer i International Research and testing, ICRT.

Sådan har vi testet menstruationskopper

  • Holdbarhed er testet ved at måle, hvor meget kraft der skal til for at hive materialet i stykker.

  • Brugerpanelet med 5 forskellige kvinder har anvendt hvert produkt igennem 3 menstruations-cyklusser.

    Undervejs har de bedømt, blandt andet hvor lette, sikre og behagelige de er i brug.

  • Mærkning og information er en bedømmelse af, om der er tilstrækkelige informationer om

    • Størrelse,
    • Brug,
    • Rengøring samt
    • Risiko for Toxic Shock Syndrome (TSS).
  • Uønsket kemi er en kemisk test af indhold og afgivelse af en lang række uønskede stoffer, blandt andet:

    • Nitrosaminer
    • Ftalater
    • Farvestoffer
    • Flygtige forbindelser 
    • Forureninger som for eksempel PAH’er og NIAS (Non-intentional Added Substances).