Kemitest: Engangsservice

I alt er 57 produkter blevet testet. 15 af dem er købt i Danmark i november og december 2020. Det er resultatet for de danske produkter, som vi viser i denne test.

Samlet set er der indkøbt og testet:

• Tallerkener og skåle af formstøbte sukkerrør- eller hvedefibre
• Papirsugerør
• Tallerkener og skåle af palmeblade

Af de 15 produkter købt i Danmark, er der 5 produkter fra hver kategori.

Ikke alle produkter er testet ens. Vi har i stedet udvalgt de mest relevante analyser for de forskellige materialetyper.

Afhængig af materiale er produktet testet for:

• PFAS - eller fluorstoffer - der kan anvendes til at gøre materialet mere vand og fedtafvisende.
• Klorpropanoler, som 3-MCPD, der er en forurening, der kan opstå i produktionen.
• Pesticider, der kan stamme fra dyrkning af råmaterialet eller anvendes i produktionen.
• Tungmetaller og aluminium, der kan findes som forureninger.
• Primære aromatiske aminer, der kan anvendes i visse farvestoffer.
• Bisphenol A, der kan anvendes som i lak og overfladebehandlinger eller kan forekomme som forurening.

Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

For de 15 produkter fra det danske marked ser resultaterne sådan ud:

• 5 produkter er uden de stoffer, som vi testede for eller indeholder mindre mængder under de retningslinjer og anbefalinger, der gælder. De får alle bedste kemibedømmelse, A-kolbe.
• 3 produkter indeholder enten pesticider eller fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug. De får middel kemibedømmelse, B-kolbe.
• 7 produkter indeholder enten PFAS - eller fluorstoffer - langt over den værdi, der indikerer tilsigtet brug, eller indeholder klorpropanol (3-MCPD) eller aluminium i niveauer over de anbefalinger, der gælder i Tyskland for pap og papiremballage til mad. De får den laveste kemibedømmelse, C-kolbe. 

Fordelt på de enkelte stoffer fandt vi: 

• PFAS over den danske indikator værdi i 5 ud af 5 testede sukkerrørstallerkner. Kun et ud af 5 sugerør indeholdt fluorstoffer omkring den værdi, der indikerer tilsigtet brug.
• Klorpropanoler over den tyske anbefaling i 3 ud af 10 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
• Pesticider i 3 ud af 10 testede palmeblads- og sukkerrørstallerkner.
• Aluminium over den tyske anbefaling i 1 ud af de 15 testede produkter.

I de danske prøver fandt vi ikke indhold af primære aromatiske aminer eller bisphenol A.

Overordnet resultat fra den samlede undersøgelse:

Det samlede resultat for hele den europæiske undersøgelse er tilsvarende resultatet fra Danmark.

• 54%, eller 31 ud af 57 undersøgte emballager indholdt af PFAS, aluminium, 3-MCPD eller primære aromatiske aminer i mængder over nationale retningslinjer og anbefalinger. For 8 af de 31 produkter var der tale om højt indhold af minimum to stofgrupper.
• 21% eller 12 ud af 57 produkter indholdt de undersøgte stoffer i niveauer omkring de nationale retningslinjer og anbefalinger eller indeholdt pesticider, som der os bekendt ikke findes specifikke retningslinjer for.
• De resterende 25% (14 produkter) havde intet indhold eller indhold under anbefalede niveauer.

Fordelt på de enkelte stoffer fandt vi: 

• PFAS over den danske indikator værdi i 27 ud af 41 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
• Klorpropanoler over den tyske anbefaling i 11 ud af 41 testede sugerør og sukkerrørstallerkner.
• Pesticider i 11 ud af 39 testede palmeblads- og sukkerrørstallerkner.
• Aluminium over den tyske anbefaling i 3 ud af de 18 testede sugerør.
• Primære aromatiske aminer over grænseværdien for plastemballager i 1 ud af 18 testede sugerør.

Vi fandt ikke indhold af bisphenol A eller andre bisphenoler eller tungmetaller i de produkter, som vi har undersøgt for de pågældende stoffer.

Hvad er PFAS?

PFAS - eller fluorstoffer - dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber. Stofferne bliver brugt i en lang række hverdagsprodukter som tøj, sko, emballage og plejeprodukter.

Fluorstoffer kan have negative effekter på din sundhed og miljøet. Stofferne er svære at nedbryde og kan ophobe sig i både mennesker og naturen.

Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som PFAS kan have.

Siden sommeren 2020 har fluorstoffer ikke været tilladte at anvende i pap og papir, der kommer i kontakt med mad. Det er en særlig dansk lov, der ikke gælder i resten af EU. Men producenterne har lov til at sælge ud af de fluorstofholdige produkter, der er produceret før forbuddet trådte i kraft. Derfor kan der fortsat være produkter med fluorstoffer på markedet.

Det danske forbud omfatter hele gruppen af fluorstoffer, og vi undersøger derfor ikke for indhold af specifikke fluorstoffer. Vi tjekker derimod det totale indhold af organiske fluorstoffer i produkterne, som indikerer, om produktet er behandlet med fluorstoffer.

Testen viser, at fluorstoffer er særlig udbredte i de produkter, der er lavet af formstøbte fibre fra sukkerør eller hvede. Alle produkter af det materiale indeholdt fluorstoffer i mængder, der indikerer tilsigtet brug. Flere producenter har på baggrund af testen bekræftet den tilsigtede anvendelse af fluorstoffer i produkterne. De oplyser også, at de testede produkter er produceret før forbuddet trådte i kraft.

Hvad er klorpropanoler?

Klopropanoler som 3-MCPD kan dannes under produktion af papir og tilsvarende materialer.

Stofferne er mistænkt for at være kræftfremkaldende. 

3-MCPD og tilsvarende stoffer har primært vakt bekymring i mad, hvor de blandt andet opstår som forurening under varmebehandling af blandt andet plantebaserede fedtstoffer og olier.

Fødevarekontaktmaterialer bør ikke bidrage til yderligere indhold af 3-MCPD i fødevarerne. Derfor er der i Tyskland en anbefaling til indholdet af udvalgte klorpropanoler i fødevareemballage. En tilsvarende anbefaling findes ikke i Danmark.

3-MCPD blev fundet i flere af papirssugerør og sukkerrørsprodukter.

Hvad er pesticider?

Pesticider kan stamme fra produktionen af de fødevareafgrøder, som materialerne er fremstillet. De uønskede stoffer kan også komme fra tørringsprocessen. Det er for eksempel sukkerrør og oliepalmer.

Pesticider er giftstoffer. Et pesticid som for eksempel anthraquinone, der er fundet i en engangstallerken, er klassificeret som potentielt kræftfremkaldende. Et andet fundet pesticid, Tebuconazole, er mistænkt hormonforstyrrende.

Der findes ikke regler for pesticider i emballager, engangsservice og andre materialer i kontakt med mad.

Vi fandt disse pesticider i produkterne:

• Anthraquinone
• Tebuconazol
• Cyhalothrin
• Bifenthrin
• Diphenylamine
• Diphenylamine
• Glyphosat
• o-Phenylphenol

I testen målte vi indholdet i selve tallerknerne.

Indholdet var ikke højere end, at hvis alt det målte pesticid vandrede over i maden på en tallerken, vil pesticidindholdet i maden være mindre, end den tilsvarende grænseværdi for pesticid i fødevarer. 

Men pesticider i fødevarekontaktmaterialer er en kilde til udsættelse, der lovgivningsmæssigt ikke er taget ordentlig hånd om. Der er tale om stoffer, der for eksempel kan være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, og som vi derfor samlet set bør udsættes mindst muligt for.

Derfor får produkter med indhold af pesticid en ”middel” bedømmelse.

Hvad er aluminium?

Mennesker udsættes for aluminium fra mange forskellige kilder. Især fra mad. Generelt er vores indtagelse af stoffet relativt højt.

For meget aluminium kan påvirke nervesystemet samt vores nyrer og knogler. Derfor bør indtag af aluminium fra andre kilder end fødevarer, hvor det er naturligt forekommende, holdes så lavt som muligt.

Det tyske risikovurderingsinstitut (BfR) har for nyligt opdateret deres anbefalinger til indhold af aluminium i mademballage af papir og pap. Der findes ikke tilsvarende anbefalinger i Danmark.

I flere af de testede papirssugerør fandt vi et indhold af aluminium i mængder over de tyske anbefalinger. 

Hvad er primære aromatiske aminer?

Primære aromatisk aminer er en gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet bruges i produktionen af visse farvestoffer. De såkaldte azo-farvestoffer. Bruges farvestofferne til kulørte tryk på mademballagen, kan de primære aromatiske aminer også findes i emballagen.

Flere af de primære aromatiske aminer er eller mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade vores arveanlæg. Mange af stofferne er klassificeret i EU som muligt kræftfremkaldende.

Når emballagen er i kontakt med maden, kan stofferne vandre over i maden. Du kan dermed blive udsat for de uønskede stoffer. I nogle tilfælde er du også i direkte kontakt med emballagen - for eksempel når du drikker af et sugerøret.

Primære aromatiske aminer er tidligere blevet fundet i blandt andet sugerør og kulørte kaffekopper.

Duni er ansvarlig for en tallerken med fluorstoffer og oplyser, at det testede produkt er produceret før forbuddet mod fluorstoffer.

Duni forventer, at de sidste produkter produceret før forbuddet vil være solgt ud af detail butikker i løbet af foråret 2021, og de vil i løbet af sommeren 2021 bringe nye bagasse produkter på markedet uden fluorstoffer. Det har været vigtigt for Duni, at tage nye bagasse produkter frem, som har de samme funktionaliteter uden flour, hvilket har været en svær proces.

Plant2Plast producerer en tallerken med indhold af fluorstoffer, klorpropanoler og pesticider

“Vi forsøger at tilbyde miljøvenlige alternativer til plastservice. Råvarerne, vi bruger, er blandt andet biprodukter fra

fødevareproduktion, for eksempel palmeblade fra betelnødspalmer og sukkerrørsfiber.

Udfordringen er, at så længe det er tilladt at sprøjte fødevaren, vil disse stoffer også være i biprodukterne, som vi bruger

til emballage. Her vil jeg dog mene, at det er langt værre, at sprøjteresterne findes i fødevarerne end i servicen, som trods alt

ikke bliver spist,”

“Det er lidt samme problematik for fluor, hvor Danmark gik foran. Det betød, at vi

måtte stoppe import af bagasseprodukter (fibre fra sukkerrør, red.) sidste år, fordi alle bagasseprodukter var tilsat fluor, og ingen

kunne producere noget uden fluor. Men nu har firmaet i mellemtiden udviklet et bagasseprodukt uden fluorstoffer.”

Søren Kirkegård Nielsen, direktør i Plant2Plast.

Firmaet MultiLine står bag to tallerkener. En med fluorforbindelser og en palmebladstallerken med pesticid.

“Vi har fået oplyst, at produkterne i denne test er købt hos en underforhandler til MultiLine, og vi har derfor ikke nogen mulighed for at kontrollere produkterne”.