
Mød holdet bag testen af pletfjernere.
Stine, Thora og Hilde fra Forbrugerrådet Tænk Kemi står bag denne test.

Stine Müller

Thora Uldall-Hansen
Sådan har vi testet pletfjernere
-
Forbrugerrådet Tænk Kemi købt forskellige pletfjernere i butikkerne.
Vi har købt et stort udvalg af pletfjernere for at dække markedet bredt. Derfor har vi købt pletfjernere i pulverform, pumpesprays, og pletfjernere der påføres med en svamp eller børste.
Denne test er en deklarationstest. Det vil sige, at produkterne ikke er analyseret for, hvilke mængder stofferne indgår i. Testteamet har heller ikke undersøgt, hvor gode og effektive pletfjernerne er til at fjerne genstridige pletter fra tøjet.
Ingredienserne på produkterne er gennemgået for, om de indeholder uønskede kemikalier. Den testansvarlige har besøgt de hjemmesider, der er angivet på produkterne for at hente produkternes fulde ingredienslister.
Forbrugerrådet Tænk Kemi har kontaktet producenterne for at sikre sig, at indholdsstofferne er korrekt.
-
Af de 22 testede pletfjernere er:
- 13 pletfjernere gode valg uden problematiske indholdsstoffer. De får den bedste bedømmelse, A-kolben.
- 4 pletfjernere indeholder parfume eller planteekstrakter, der kan give allergi og/eller stoffer, der kan være problematiske for miljøet. Men de er fri for en række andre problematiske indholdsstoffer. Disse rengøringsmidler får en middel bedømmelse, B-kolben.
- 5 pletfjernere indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og får den laveste kemibedømmelse, C-kolben. Den ene af disse indeholder også et allergifremkaldende stof.
Mistænkt hormonforstyrrende stoffer
I testen har vi fundet flere stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Et af dem er Methyl ethyl ketone – også kaldet MEK eller butanone. Stoffet er fundet i 3 produkter.
Stoffet bruges til at denaturere alkohol, så alkoholen ikke kan drikkes.
MEK er på myndighedernes liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Listen er fra 2020.
I en af pletfjernerne finder vi parabener og i en anden BHT. Begge stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
En af parabenerne i testen, butylparaben, er på EU's liste over særligt problematiske stoffer.
Allergifremkaldende konserveringsmidler
I to produkter finder vi Sodium pyrithione, og i et andet produkt finder vi methylisothiazolinone.
Sodium pyrithione er allergifremkaldende og kan være problematisk for miljøet. Stoffet er ikke tilladt i kosmetik og plejeprodukter.
Methylisothiazolinone (MI) er et meget omdiskuteret konserveringsmiddel. Mange danskere får hvert år konstateret allergi over for stoffet. Derfor er lovgivningen skærpet.
Vaske- og rengøringsprodukter skal faremærkes, hvis de indeholder over 0,0015 procent (15 ppm) af konserveringsmidlet MI. Stoffet kan også være problematisk for miljøet.
LAS
En pletfjerner i testen indeholder LAS, som er en betegnelse for lineære alkylbenzene sulfonater.
Det er i form af Sodium c10-13 alkyl benzenesulfonate.
LAS er en stofgruppe, som kan være problematiske for miljøet. Det skyldes, at stofferne ikke nedbrydes under iltfattige forhold og kan være skadelige over for fisk og andre levende organismer i vandet.
Det siger virksomhederne
-
MEK er et denatureringsmiddel i ethanol for at gøre det udrikkeligt. Natriumpyrithion er et konserveringsmiddel. Mange parfumer indeholder desværre allergener. Men lovgivningen foreskriver, at allergenerne navngives for at advare forbrugere, der ønsker at undgå parfumestofferne.
-
Producenten oplyser, at indholdet af limonene er så lav, at det ikke er af betydning. Trods dette, angiver Sonett altid en fuld deklaration på produktetiketten af hensyn til allergikere.
-
Producenten oplyser, at de bruger mindre end 0,03% methylisothiazolinone i produktet, fordi det er en sikker koncentration og det samme, der må være i kosmetik. Der er ingen hudkontakt med produktet og efter skylning af det behandlede tekstil, vil der ikke være MI tilbage, da det let vaskes ud også ved lave temperatur.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Børnetøj kan indeholde uønskede kemikalier
Babytøj og børnetøj kan indeholde uønsket kemi fra produktionen. Se, hvad du kan gøre for at begrænse mængden, som dit barn kommer i kontakt med.

Renseri: Undgå problematiske kemikalier i dit tøj
Er der snavs og pletter på din skjorte eller kjole, kan et renseri være en god hjælp. Men dit tøj kan blive behandlet med uønsket kemi. Se mere her.

Sådan undgår du uønskede kemikalier i tøj
Nyt tøj og sengetøj kan indeholde rester af sundhedsskadelige og miljøbelastende stoffer fra produktionen. Få tips til at undgå dem her.

Disse vaskemidler til hvid vask indeholder problematiske stoffer
Vores test af vaskemidler til hvid vask viser, at nogle produkter indeholder stoffer, der er allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende.

Sådan holder du tøjet hvidt
Hvidt tøj mister med tiden den klare hvide farve og blive gråt eller gulligt. Du kan selv gøre meget for at holde tøjet hvidt længere.

Pletfjerning: Sådan fjerner du pletter på tøj
Pletter på skjorten eller kjolen kan være svære at få af. Har du spildt rødvin, olie eller chokolade? Få 7 tips til at fjerne de genstridige pletter.

Pas på problematiske stoffer i vaskemidler
Flydende vaskemidler, vaskepulver og vasketabs til kulørt vask kan indeholde en række uønskede kemikalier. Få styr på alle de uønskede stoffer i vaskemidler her.

Vaskepulver til kulørt vask: Enkelte indeholder uønsket kemi
I en ny test af vaskepulver til kulørt vask indeholder få produkter uønskede stoffer for miljø og sundhed. Se, hvilke stoffer du skal gå udenom i dit vaskemiddel.

Vaskemidler til kulørt vask: Disse indeholder uønskede stoffer
I ny test af flydende vaskemidler til kulørt vask indeholder flere allergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan skade forplantningsevnen. Se mere her.

Disse miljømærker skal du gå efter på dit vaskemiddel
Rester fra dit vaskemiddel kan irritere huden. Derfor er det en god ide at vælge miljømærker og allergimærker, når du skal finde et godt vaskemiddel. Se mærkerne her.