Test: Månedsopsparinger

I testen indgår 26 forskellige produkter fra 20 udbydere. Data er indhentet i august 2026 via udbydernes hjemmesider og apps, og er efterfølgende blevet valideret af udbydere. To udbydere har ikke valideret data: Fynske Bank og Andelskassen.

I testen har vi medtaget produkter, der markedsføres som enten en månedsopsparing, månedsinvestering eller produkter der har ”auto-invest”-funktioner.

I testen inkluderes både selvbetjeningsløsninger, hvor kunden selv vælge hvilke(n) fond(e), der investeres i, samt løsninger hvor kunden i en digital løsning først skal svare på en række spørgsmål, og på denne baggrund får en anbefaling om, hvad der skal investeres i – såkaldte robotrådgivere. I testen inkluderes også rene rådgivningsprodukter som fx Investeringskonto FRI, der udbydes af en lang række banker.
 

Vi har undersøgt, hvilke beløbsgrænser der gælder for de forskellige løsninger.  Vi har set på minimumskravet til første indbetaling og efterfølgende betalinger samt på, hvor meget der maksimalt kan indbetales om måneden. Vi har også undersøgt, om pengene investeres med det samme, eller om pengene først samles til en større pulje, før de investeres. Der gives flest point til de løsninger, hvor minimumskravene er lavest.

I testen medtager vi indirekte omkostninger, i form af kundegebyrer, der kan være ved at benytte månedsopsparingen. Det kan fx være et gebyr på at benytte mobilbank, eller gebyr for at være tilmeldt en kundegruppe. Vi har her undersøgt både laveste og højeste pris. For laveste pris er det forudsat, at der kan være yderligt engagement end månedsopsparingen, fx i form af lån og indlån. For højeste pris har der været forudsat et forretningsomfang bestående udelukkende af månedsopsparingen, hvor der indbetales mindst muligt, samt adgang til netbank. Er der indirekte omkostninger forbundet med at bruge månedsopsparingen trækker det ned i bedømmelsen.

I testen medtager vi de løbende omkostninger, der er forbundet med at købe og sælge fonde fra danske investeringsforeninger og udenlandske ETF’er gennem den enkelte udbyders løsning. 

Flere af udbyderne har mange forskellige fonde fra danske investeringsforeninger og udenlandske ETF’er, hvor omkostningerne kan være forskellige. Derfor bygger testen på fire generelle kategorier, hvor de forskellige udbydere har valgt den fond eller de fonde fra danske investeringsforeninger eller udenlandske ETF’er, der passer bedst på kategorien. De fire kategorier er: Global aktiefond, blandt fond med lav risiko (ca. 25% aktier), middel risiko (ca. 50% risiko) og høj risiko (ca. 75% aktier).

Herudover oplyses det også i testen om det er muligt at købe en dansk aktiefond, der følger OMXC25-indekset. Omkostninger forbundet med valg af denne fond regnes således ikke med i bedømmelsen af fonden, da Forbrugerrådet Tænk generelt anbefaler global eksponering. For enkelte investorer, der gerne vil investere dansk, kan det dog være et fornuftigt valg.

I de løbende omkostninger her vi inkluderet følgende typer af omkostninger:
1. Kurtage ved køb og salg
2. Valutakurstillæg ved køb og salg
3. Direkte omkostninger til udbyder i form af f.eks. depot-/opbevaringsomkostninger
4. Rådgivnings- og overvågningsgebyrer / bankgebyr
5. Plejegebyrer
6. Administrationsomkostninger (i den enkelte fond)
7. Transaktionsomkostninger (i den enkelte fond, når der handles på i underliggende fonde)
8. Omkostninger til indtrædelse i fond (emissionstillæg). Det er typisk en engangsomkostning, men med regnes her til de løbende omkostninger, da der indtrædes i fond hver måned.
9. Omkostninger til udtrædelse af fond
 

Vi har beregnet omkostninger for investeringer over hhv. 1, 3 og 7 år, hvor det forudsættes, at hele investeringen sælges i slutningen af perioden. Beregningen tager udgangspunkt i et startbeløb på 25.000 kr. og månedlige indbetalinger på 1.000 kr. Afkastet i beregningen tager udgangspunkt i Rådet for Afkastforventningers afkastforventninger. På denne måde indfanger vores bedømmelse, at kurtage over tid får mindre betydning set i forhold til de årlige omkostninger, som fx administrationsomkostninger, i den enkelte fond.
Der er i beregninger ikke taget højde for at nogle af fondene i testen beskattet efter lagerprincippet.
 

Vi har undersøgt, om forbrugerens risikoprofil fastlægges ved hjælp af digital rådgivning (fx via fx et spørgeskema) eller om risikoprofilen fastlægges gennem personlig rådgivning via en bank- eller investeringsrådgiver.

Herudover har undersøgt, om der er automatisk rebalancering af porteføljen, så den svarer til forbrugerens ønskede risikoprofil. Det giver ekstra point i testen, hvis der sker automatisk rebalancering.

Vi har undersøgt, om månedsopsparingen kan anvendes i tilknytning til en aktiesparekonto. Det kan være en fordel, idet en aktiesparekonto beskattes med 17%, fremfor de 27-42% der gælder for en almindelig månedsopsparing. Dette kan have betydning for forbrugerens nettoafkast, hvorfor muligheden giver ekstra point i testen.

Vi har undersøgt, om det er muligt for kunden selv at oprette/tilrette månedsopsparingen via en app på smartphone eller i mobil/netbank.

Vi har undersøgt, om det er muligt at købe enkelt-aktier i månedsopsparingen. Muligheden før månedsopsparingen mere fleksibel, og der tildeles derfor ekstra point i testen.

Dette parameter har vi bedømt ud fra følgende:

1. Er det muligt at oprette månedsinvesteringen/månedsopsparingen for børn og unge under 18 år?

2. Geninvesteres udbytter automatisk?

3. Er der krav om, at man har sin lønkonto hos udbyderen?

4. Er det muligt at oprette månedsopsparingen/månedsinvesteringen uden andet forretningsomfang?

5. Er der mulighed for at oprette forskellige opsparinger i forskellige fonde?

6. Er der mulighed for at foretage flere investering pr. måned?

• Beløbsgrænser (minimums og maksimums indbetalinger og investeringer): 5%
• Indirekte omkostninger: 5%
• Løbende omkostninger – global aktiefond: 25%
• Løbende omkostninger ved lav, middel og høj risiko: 25%
• Fastlæggelse af risikoprofil og automatisk rebalancering: 12%
• Mulighed for at knytte månedsopsparing til aktiesparekonto: 5%
• Mulighed for selv at oprette og tilrette månedsopsparing: 5%
• Mulighed for at købe enkeltaktier: 5%
• Kundeforhold og fleksibilitet: 13%

Med en månedsopsparing investerer du automatisk et fast beløb hver måned – typisk i investeringsfonde og ETF'er. Når først månedsopsparingen er oprettet, passer investeringerne stort set sig selv.

En månedsopsparing gør det først og fremmest nemt at komme i gang med at investere. Du behøver hverken stor viden om investering eller mange penge for at starte. 

Og så har månedsopsparingen en anden fordel: Du spreder dine investeringer over tid. Når du investerer via en månedsopsparing, investerer du et fast beløb med samme tidsinterval. På investeringssprog kaldes det Dollar-Cost Averaging. Pointen med at investere et fast beløb med samme tidsinterval er, at du ikke behøver at bekymre dig om at time markedet – altså købe og sælge værdipapirer i forhold til, hvordan markedet opfører sig på et givent tidspunkt. Nogle måneder kommer du til at købe, når priserne er høje, og andre gange, når priserne er lave. Når priserne er lave, får du automatisk flere værdipapirer for dit faste beløb, mens du får færre, når priserne er høje. På den måde bliver du mindre afhængig af at ramme markedet på det rigtige tidspunkt – og du mindsker samtidig risikoen for at lade dig styre af kortsigtede udsving og følelser.

Med en månedsopsparing investerer du typisk i fonde - og derved sikrer du dig også, at du får spredt dine investeringer både i forhold til brancher og lande, så du får en bred portefølje - og dermed minimerer du din risiko for at tab.

Log ind eller bliv medlem af Forbrugerrådet Tænk for at se, hvilke månedsopsparinger klarer sig bedst i vores test.