Gå til hovedindhold

Test udgivet: 9. april 2026

Forside

Test udgivet: 9. april 2026

Boligfinansiering

Test: Boligfinansiering

Et boligkøb kan finansieres med både realkreditlån eller prioritetslån og banklån. Vi har testet den samlede boligfinansiering, så du kan få et overblik over dine muligheder og de billigste løsninger.

Test udgivet: 9. april 2026

Vi har blandt andet testet:

  • Omkostninger ved fastforrentet realkreditlån og boliglån fra banken
  • Omkostninger ved variabelt forrentet realkreditlån og boliglån fra banken

Medlemskab starter fra kun 58,- kr. /md

Filter
    12 tested product(s)
    Middelfart Sparekasse* Boligfinansiering

    Middelfart Sparekasse*

    Boligfinansiering

    Nykredit / Spar Nord* Boligfinansiering

    Nykredit / Spar Nord*

    Boligfinansiering

    Ringkjøbing Landbobank* Boligfinansiering

    Ringkjøbing Landbobank*

    Boligfinansiering

    Sparekassen Danmark* Boligfinansiering

    Sparekassen Danmark*

    Boligfinansiering

    Sparekassen Kronjylland* Boligfinansiering

    Sparekassen Kronjylland*

    Boligfinansiering

    Hvorfor skal du betale for at se testen? 

    🔬 Vi tester uvildigt

    Vores 95.000 medlemmer finansierer vores test, og vi udvælger selv de produkter, vi tester – derfor kan du altid stole på resultaterne.

    💸 Du undgår dyre fejlkøb

    Dyrest er ikke altid bedst. Med vores hjælp finder du det bedste og mest holdbare produkt – til den bedste pris.

    🤝 Vi holder producenterne ansvarlige

    Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende. På den måde skubber vi markedet i den rigtige retning.

    Se priser og fordele

    Allerede medlem?

    Om testen af
    Boligfinansiering

    Når du vil købe et hus eller en lejlighed, kan du finansiere boligkøbet med et realkredit- eller prioritetslån samt et boliglån i banken.  

    Det er meget forskelligt, hvor meget boligfinansieringen koster dig, og omkostningerne kan være svære at gennemskue. Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet lån til boligkøb.  

    Testen er foretaget med udgangspunkt i et køb af en helårsejerbolig til 3.500.000 kr. med en udbetaling på 10 procent. Realkredit- eller prioritetslånet udgør 80 procent af boligens værdi, mens boliglånet udgør de sidste 10 procent. I testen ser vi på, hvad boligfinansieringen koster dig de første 10 år.  

    Bemærk: I praksis kan et boliglån udgøre op til 15 procent af boligens værdi og have en løbetid på op til 30 år.  

    I testen har vi undersøgt omkostningerne ved disse lånesituationer:  

    1. Fastforrentet realkreditlån + boliglån 
    2. Fastforrentet realkreditlån med 10 års afdragsfrihed + boliglån 
    3. F5 + boliglån 
    4. F5 med 10 årsafdragsfrihed + boliglån 
    5. F1/F-kort + boliglån 
    6. F1/F-kort med 10 års afdragsfrihed + boliglån 
    7. Prioritetslån i banken + boliglån 
    8. Prioritetslån i banken med 10 års afdragsfrihed + boliglån

    Sådan har vi testet Boligfinansiering

    Sådan har vi testet boligfinansiering

    • Forbrugerrådet Tænk har testet de samlede omkostninger en ved at finansiere et boligkøb over de første 10 år af lånets løbetid. I testen tager vi udgangspunkt i lånesituationer, hvor boligkøbet skal finansieres ud over de 80 procent, som kan finansieres med et realkreditlån. Dvs. testen ser på situationer, hvor boligkøber finansierer køb af et hus eller en lejlighed med både realkredit- eller prioritetslån og boliglån.  

      Testen tager udgangspunkt i en helårsejerbolig til 3.500.000 kr., hvor der forudsættes en udbetaling på 10 procent, hvilket betyder at realkredit/prioritetslån udgør 80 procent af lånet, og bankernes boliglån udgør de sidste 10 procent.  

      I praksis kan man låne op til 95 procent i boligen, dvs. at boliglånet kan udnyttes op til 15 procent af boligens værdi.  

      I testen er det forudsat, at kunden har et engagement i pengeinstituttet bestående udelukkende af den samlede boligfinansiering samt lønkonto og netbank.  

      Vi har testet 12 forskellige pengeinstitutter og deres tilhørende 4 forskellige realkreditinstitutter. Data er indhentet hos pengeinstitutterne i marts og april 2026.  

    • Testen tager udgangspunkt i otte lånesituationer: 

      1. Fastforrentet realkreditlån + boliglån  

      1. Fastforrentet realkreditlån med 10 års afdragsfrihed + boliglån  

      1. F5 + boliglån  

      1. F5 med 10 årsafdragsfrihed + boliglån 

      1. F1/F-kort + boliglån  

      1. F1/F-kort med 10 års afdragsfrihed + boliglån 

      1. Prioritetslån i banken + boliglån 

      1. Prioritetslån i banken med 10 års afdragsfrihed + boliglån 

      Vægtningen af de individuelle lånesituationer er baseret på data fra de enkelte realkreditselskaber, samt den statistik, der i medierne er frit tilgængelige. Der er hovedsageligt taget udgangspunkt i udlånsfordelingen i 2025.  

      Ved lånesituation 5 og 6 står der både F1 og F-kort. Dette skyldes, at Jyske Bank ikke udbyder F-kort, og at hverken Nykredit eller Nordea nyudsteder F1-lån. Der er taget udgangspunkt i samme rente på de to lån, så lånene differentierer sig på bidragssatser, kursskæringer m.m.  

      I testen er det forudsat, at alle realkreditselskaber tilbyder samme rente i de enkelte lånesituationer. I lånesituation 7 og 8 er det banken, som fastsætter renten (rentetillægget), og derfor vil renteniveauet være forskelligt for netop de to lån.    

    • For alle lånesituationer i testen har vi udregnet TCO (Total Cost of Ownership) over en 10-årig periode. Selvom mange realkreditlån udbydes med en løbetid på fx 30 år, vil mange – særligt førstegangskøbere, for hvem den boligfinansiering testen tager udgangspunkt i, er særligt relevant – ikke blive boende i hele lånets løbeperiode. På den baggrund har vi valgt at teste omkostningerne for 10 år af lånets løbetid.  

      Realkredit- og prioritetslånene er således 30-årige lån, hvor testen tager udgangspunkt i de samlede udgifter efter 10 år. Boliglånene er 10-årige boliglån, så her er samtlige udgifter i lånets løbetid indregnet. 

      Afdrag er ikke en del af beregningen, da den opfattes som opsparing i boligen. 

    • Pengeinstitutterne anvender for de flestes vedkommende rentespænd på boliglån og prioritetslån. I testen vægtes laveste i rentespænd med 90 procent og højeste i spænd med 10 procent. 

    • Da rentetilpasningslån (F-kort/F1/F5) har en anden struktur end fastforrentede obligationslån, har vi i testen udskilt to omkostninger fra provenuet.  

      Ved rentetilpasningslån bliver kursfradrag og kursskæring lagt ind i renten. Det betyder, at den rente, som står i oversigten hos realkreditselskabet, ser lavere ud end den effektive rente, du reelt betaler.  

      Da vi har fastlagt ens rente for alle realkreditselskaberne i testen (i de enkelte lånesituationer), forsvinder den forskel, der måtte være på kursfradrag ved låneetablering samt omkostningerne til kursskæringer ved refinansiering.  

      Derfor har vi i testen valgt at vurdere disse omkostninger særskilt.   

      Samlet set udgør kursfradrag og kursskæring en minimal andel af de samlede udgifter, så det er begrænset, hvor meget det påvirker det samlede testresultat. Alligevel er det medtaget i testen, da det bidrager til at belyse forskellen mellem realkreditinstitutterne. 

    • Alle pengeinstitutter med undtagelse af Danske Bank, Nordea og Jyske Bank, bruger Totalkredit som realkreditsamarbejdspartner. Totalkredit har et rabatkoncept på bidragsbetalingen kaldet KundeKroner, hvor der hver termin betales 0,25% af restgælden tilbage til låntager. Denne rabat er ved testens offentliggørelse sat til at løbe til og med 2029.  

      I testen er denne rabat derfor medregnet til og med 2029.  

      Bidragssatserne oplyst i testen er uden rabatten, men udregningerne af bidragsudgifterne er inkl. KundeKroner.  

      Pengeinstitutterne der benytter sig af Totalkredit som realkreditsamarbejdspartner er markeret med en stjerne*.

    • Den samlede bedømmelse vægtes, så omkostningerne for nedenstående otte lånesituationer indgår med følgende vægt:  

      1. Fastforrentet realkreditlån + boliglån: 20 %

      2. Fastforrentet realkreditlån med 10 års afdragsfrihed + boliglån: 12% 

      3. F5 + boliglån: 15% 

      4. F5 med 10 årsafdragsfrihed + boliglån: 15% 

      5. F1/F-kort + boliglån: 10% 

      6. F1/F-kort med 10 års afdragsfrihed + boliglån: 10% 

      7. Prioritetslån i banken + boliglån: 9% 

      8. Prioritetslån i banken med 10 års afdragsfrihed + boliglån: 9% 

       

    Holdet bag vores test af Boligfinansiering

    Dennis Tofting Andersen er specialist i data og i det finansielle område.

    Dennis Tofting Andersen er specialist i data og i det finansielle område.

    Dennis Tofting Andersen

    Dennis Tofting Andersen

    Projektleder