
Mød holdet bag kemitesten af deodoranter.
Vores projektleder Christel og markedsresearcher Anne står bag denne test.
Sådan har vi testet deodoranter
-
Deodoranterne i testen er udvalgt med henblik på at repræsentere markedet bredt. Der er taget hensyn til, at testen skal dække forskellige brands, priser, herre- og dameudgaver, etc.
Testen er lavet som en deklarationstest. Det vil sige, at der er foretaget en gennemgang af det deklarerede indhold for at se, om deodoranterne indeholder stoffer, der kan være problematiske. For eksempel om indholdsstofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, eller om de kan give allergi.
Indholdslisterne er sendt til tjek hos de ansvarlige virksomheder for at sikre, at der er tale om aktuelle produkter.
-
I testen indgår 61 deodoranter. De fordeler sig således:
-
26 deodoranter får bedste kemibedømmelse og er fri for en række problematiske stoffer
-
19 deodoranter får middel kemibedømmelse. De indeholder for eksempel parfume.
-
16 deodoranter får den laveste kemibedømmelse. De indeholder for eksempel mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller allergifremkaldende konserveringsmidler
Testen viser fund af disse uønskede kemikalier:
- Benzyl salicylate er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er fundet i 7 deodoranter.
- BHT er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er fundet i 4 deodoranter.
- Butylphenyl methylpropional er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er fundet i 4 deodoranter.
- Cyclopentasiloxane er mistænkt for at være hormonforstyrrende og er miljøbelastende. Stoffet er fundet i 1 deodorant.
- Iodopropynyl butylcarbamate er et allergifremkaldende konserveringsmiddel, der også kan være problematisk for miljøet. Det er fundet i 3 deodoranter.
- Parfume kan give allergi. I alt indeholder 32 deodoranter i testen parfume. Deodorant er den mest hyppige årsag til parfumeallergi.
- Planteekstrakter, der kan give allergi, blev fundet i 7 deodoranter.
Miljøstyrelsen råder til, at man vælger parfumefri deodorant
Udvikling i deodoranternes indholdsstoffer
I forhold til seneste test fra 2018 kan det ses, at færre deodoranter i denne test indeholder problematisk kemi. Eksempelvis har vi i testen ikke fundet brug af triclosan, og brugen af de andre mistænkte hormonforstyrrende stoffer er også faldet.
I Kemiluppens database er billedet dog lidt anderledes. Eksempelvis er der mistænkte hormonforstyrrende stoffer i mere end hver anden stiftdeodorant (76 ud af 141).
-
Det siger virksomhederne
-
"Forbrugernes sikkerhed er vores første prioritet, og vi går aldrig på kompromis med vores produkters sikkerhed, effektivitet og kvalitet. Kemiluppen tager ikke højde for koncentrationer eller eksponering; det gør vi ved den lovpligtige sikkerhedsvurdering, vi foretager af ingredienser og produkter. Derfor er vores produkter sikre, og forbrugerne kan roligt fortsætte med at bruge dem."
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Deodorant: Huden i armhulerne er sårbar
Ingredienserne i din deodorant bliver på huden i lang tid, indtil du vasker dig igen. Se, hvilke stoffer du skal se efter fra vores kemitest af deodoranter.

Kemiluppen: Tjek din personlige pleje for uønsket kemi
Kemiluppen er en app fra Forbrugerrådet Tænk Kemi. Den hjælper dig, hvis du vil undgå problematiske stoffer i kosmetik og personlige plejeprodukter.

Aluminium i deodorant er praktisk – og vurderet sikkert
Antiperspiranter er effektive deodoranter, der dæmper svedproduktionen ved hjælp af aluminiumssalte. Heldigvis optager huden kun aluminiumssalte i meget lav grad.

26 deodoranter uden parfume
Den hyppigste årsag til parfumeallergi er deodoranter. Har du først fået allergien, varer den resten af livet. Se 26 parfumefri deodoranter her.