Vi har testet 13 forskellige pletfjernere både til forbehandling, iblødsætning og til at hælde i vaskemaskinen, som almindeligt vaskepulver. I testen undersøger vi også almindelig klar opvaskemiddel, som også ofte bliver brugt som pletfjerner.
To pulverpletfjernere kan bruges på flere måder, vi har testet alle metoderne, derfor optræder de flere gange i testen.
Vi tester på flere typer at pletter fx rødvin, chokolade, kaffe, blæk, tomatsovs, karrysovs og salatdressing. Vi tester på pletter der er to timer gamle og tre dage gamle. Derudover tester vi også pletfjerne på de samme standardiserede pletter, som vi bruger i vores test af vaskemidler.
Disse pletfjerner-mærker har vi testet
COOP, Dr. Beckmann, Salling Fri, Sonett og Vanish. Derudover har vi testet et ufarvet opvaskemiddel.
Derfor tester vi pletfjerner
Pletfjerner-produkter lover ofte at de kan fjerne alle typer af pletter i en håndevending, men er det rigtigt? Hvis de indeholder uønskede kemikalier, hvor godt er det så egentligt at bruge dem, og er det et produkt, som er unødvendigt?
Når vi tester vaskemidler, er der flere produkter, som er gode til et fjerne pletter og som ikke indeholder uønskede kemikalier. Hvis en hurtig pletbehandling med vand og et godt vaskemiddel virker lige så godt som pletfjerner, er det så egentlig pengene værd?.
Tidligere test i kemiluppen viser at flere pletfjernere indeholder problematisk kemi, nu ser vi på, om de virker. Tøj, duge m.m., som ikke bliver brugt på grund af pletter, er et ressourcespild, men brug af uønskede kemi eller køb af unødvendige pletfjernere er også et problem.
Vores test er med til at sætte fokus på de produkter der er i handlen og deres funktion. Vores test påvirker markedet og skubber producenterne i den rigtige retning.