Kemitest: Vådservietter
Vådservietter er praktiske på farten, men kan også indeholde parfume og miljøbelastende stoffer. Vi har testet 49 pakker vådservietter for uønsket kemi.
Opdateret d. 17. november 2021

365
Minirisk Baby vådservietter

Apotekets
Baby vaskeservietter

Bambo Nature
80 wet wipes

Bocoton
Baby wipes

Chicco
Cleansing wipes

Derma
Baby wet wipes

Dove
Baby biodegradable wipes

Dove
Baby wipes

Elina
med Baby comfort feuchttücher

Europe
Distribution Group Paw Patrol baby wipes face and hands

Grøn Balance
Luksus vådservietter

Hello Sensitive
Baby wipes

Hello Sensitive
Bamboo baby wipes

HiPP
Baby sanft Ultra sensitive wipes (Parallelimport)

HiPP
Baby sanft wipes (Parallelimport)

Huggies
Frozen II baby wipes (parallelimport)

Huggies
Natural care aloe vera (parallelimport)

Huggies
Pure baby wipes

Huggies
Pure extra care

Irmas
Bambus vådservietter

Jellyworks
Paw Patrol baby wipes

Klorane
Bébé gentle cleansing wipes (parallelimport)

Libero
Hand & face wipes

Libero
Wet wipes

Lupilu
Aloe vera baby wipes

Lupilu
Comfort baby wipes

Lupilu
Sensitive baby wipes

Lupilu
Sensitive baby wipes

Mamia
Baby vådservietter

Matas
Baby vådservietter

Mustela
Cleansing wipes

Natracare
Baby wipes

Naturaverde
Baby delicate wet wipes

Nemlig
basic Vådservietter

Neutral
Baby wipes

Nivea
Baby Fresh & Pure wipes (parallelimport)

Nivea
Baby Pure & sensitive wipes (Parallelimport)

Nûby
Baby wipes

Organyc
Baby wipes

Pure Beginnings
Baby wipes

Rema 1000
Ultra sensitive vaskeservietter

Rema 1000
Vådservietter

Salling
FRI Baby vådservietter

Salling
FRI bambus vådservietter

Sebamed
Baby cleansing wipes (parallelimport)

Trudi
Baby care Cleansing wipes

Uriage
1st cleansing water wipes

Water
Wipes

Änglamark
Bamboo wipes
Om testen af
Vådservietter
Vi har købt en række vådservietter i danske butikker og på webshops og tjekket ingredienslisterne for uønskede kemikalier, og om produktet markedsføres korrekt i forhold til kemiindholdet.
Det har vi fundet:
- I testen af vådservietter indeholder 22 ud af 49 produkter parfume. Parfume giver den laveste kemi-bedømmelse, C-kolben.
- 23 produkter er uden en række problematiske kemikalier og får bedste bedømmelse, A-kolben.
Mød holdet bag testen af vådservietter.
Projektleder og kemiekspert i Forbrugerrådet Tænk Kemi, Christel, og markedsresearcher, Anne, står bag denne test.

Christel Søgaard Kirkeby

Anne Beck Christensen
Sådan har vi testet vådservietter
-
Forbrugerrådet Tænk Kemi har købt en række vådservietter i danske butikker og på webshops. Vi har også lavet research på mærker via. Kemiluppen og Facebook. Nogle af de indkøbte produkter er tydeligt parallelimporterede, men er tilgængelige på dansksprogede hjemmesider.
-
Vi har testet 49 forskellige pakker vådservietter.
Sådan fordeler de sig:
- 23 produkter er uden en række problematiske kemikalier og får bedste bedømmelse, A-kolben.
- Fire produkter indeholder bl.a. phenoxyethanol eller miljøbelastende stoffer og får middel bedømmelse, B kolben.
- 22 produkter indeholder bl.a. parfume og får den laveste bedømmelse, C-kolben.
Vi anbefaler at undgå parfume i produkter til børn, fordi parfume kan give livslang allergi. Derfor udløser parfume og planteekstrakter, der kan give allergi, C-kolben. I produkter til voksne får parfume middel kemi-bedømmelse, B-kolben.
Et af produkterne med den laveste kemi-bedømmelse mangler også en ingrediensliste på emballagen.
Stoffer, der giver C-kolben:
- Parfume: Mange parfumestoffer kan give allergi. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler generelt at undgå parfume i baby- og børneprodukter. Parfume of parfumestoffer indgår i 22 produkter.
- Planteekstrakter: En række planteekstrakter er blevet vurderet som allergifremkaldende af EU’s videnskabelige komité for forbrugerbeskyttelse (SCCS). Forbrugerrådet Tænk Kemi kan ikke anbefale at bruge disse planteekstrakter i baby- og børneprodukter. 2 produkter indeholder allergifremkaldende planteekstrakter.
Stoffer, der giver B-kolben:
- Phenoxyethanol: Det er et konserveringsmiddel, som de franske sundhedsmyndigheder vurderer ikke bør anvendes i produkter beregnet til bleområdet hos børn. Børn er generelt mere udsatte. Den til tider irriterede hud i bleområdet vil i højere grad kunne optage stoffet. På den måde kan børn risikere at blive udsat for mere af stoffet, end hvad der vurderes at være sikkert. Phenoxyethanol er samlet set fundet i seks produkter.
- Kamille- eller morgenfrueekstrakt: Kurveblomster som kamille og morgenfrue kan give allergi. ud fra et forsigtighedshensyn anbefaler Forbrugerrådet Tænk Kemi babyprodukter uden kamille-ekstrakter. Risikoen ved kurveblomstekstrakt i babyplejeprodukter er dog ikke kendt. Fem produkter indeholder kurveblomstekstrakter.
Anprisninger og brugsvejledninger
Anprisninger og brugsvejledninger på vådservietter kan være misledende.
På nogle af vådservietterne står der, at de er til "daglig brug". Andre oplyser, at de især anbefales til rejsebrug og steder, hvor der ikke er vand i nærheden.
Vådservietter er et kosmetisk produkt, der efterlader ingredienserne på huden. Derfor anbefaler Forbrugerrådet Tænk Kemi ikke vådservietter til daglig brug, men derimod til steder, hvor der ikke er vand i nærheden.
Oplysningerne om, hvor på kroppen og i hvilke situationer vådservietterne kan bruges, varierer også fra produkt til produkt.
"Til brug i ansigtet" eller "til vask efter måltider", er eksempler på anvisninger på vådservietter. Andre fremhæver udelukkende, at de er til krop og hænder eller til bleskift. Enkelte produkter angiver, at de ikke må bruges i ansigtet.
Selvom der ikke gælder særlige regler for produkter til ansigtet ift. resten af kroppen, kan der være indholdsstoffer, der kan genere børnenes øjne. Det gør produktet uegnet til brug i ansigtet og i området omkring øjnene. På mange af vådservietter står der dog også specifikt, at du skal undgå at få vådservietter direkte i øjnene.
Anprisninger som ”naturlig”, "milde", ”99,9 % vand”, ”sensitive”, ”dermatologisk testet”, "pure" mm. står også på flere produkter. Men nogle af disse produkter indeholder problematiske indholdstoffer, for eksempel parfume.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Parfume: Sådan minimerer du din risiko for parfumeallergi
Parfumestoffer kan være allergifremkaldende. Har du først fået parfumeallergi, varer den hele livet. Få hjælp til at mindske risikoen.

Sådan undgår du uønsket kemi ved puslebordet
Vådservietter, bleer og babysalve kan indeholde uønsket kemi, der kan være allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende. Få hjælp til at undgå unødig kemi her.

Cocktaileffekten: En podcast til gravide om uønsket kemi
I podcasten undersøger gravide Tanja kemiske stoffer, og hvordan du kan minimere din og dit barns samlede udsættelse af uønsket kemi – også kaldet cocktaileffekten.

Vådservietter til børn kan indeholde parfume
Vådservietter kan nemt og hurtigt rense dit barns næse, fingre eller numse. Men vådservietter er et kosmetisk produkt, der kan indeholde parfume.

Babypleje: Hold øje med disse ingredienser
Plejeprodukter til din baby såsom vådservietter, babyolie og zinksalve kan i enkelte tilfælde indeholde uønsket kemi. Se, hvilke ingredienser du skal se efter.