Kemitest:
Bisphenoler i børneprodukter

Sådan har vi testet børneprodukter

• 

  Testet for bisphenoler

  Sammen med vores europæiske søsterorganisationer har Forbrugerrådet Tænk Kemi testet i alt 121 børneprodukter for indhold eller afgivelse af bisphenoler.

  Ud af 121 produkter er 70 tilgængelige i Danmark eller på online markedspladser og webshops.

  Disse produkter er med i testen:

  • Strømpebukser, babytæpper og hagesmække: 58 produkter i alt, hvor 31 kan købes i Danmark.
  • Børnesutsko i læder: 11 produkter i alt, hvor syv kan købes i Danmark.
  • Børnesolbriller: 16 produkter i alt, hvor 10 kan købes i Danmark.
  • Bidelegetøj: 20 produkter i alt, hvor 10 kan købes i Danmark.
  • Drikkeflasker eller tudkopper: 16 produkter, hvor 12 kan købes i Danmark.

  Produkterne er købt i Østrig, Frankrig, Belgien, Italien, Tjekkiet, Slovenien og Danmark og rummer både nationale såvel som internationale mærker og forhandlere, herunder også online markedspladser.

  Vi har målt indhold af bisphenoler i tekstiler og læderprodukterne.

  Vi har målt afgivelse af bisphenoler fra plastikprodukterne til en opløsning af kunstig spyt ved 37 grader i 30 min. Testen undersøger derfor, om der er afgivelse af bisphenoler, når børnene sutter på produkterne.

  For drikkedunkene og tudkopperne blev der målt afgivelse til spyt fra selve drikketuden på flasken eller koppen samt afgivelse til vand fra selve dunken eller koppen.

  Vi har undersøgt for en række bisphenoler fx BPA, BPB, BPC, BPF, BPS, BPAF, BPM, BPZ, BPBP mfl. 

  I testen ovenfor præsenteres kun resultater for de produkter, der er tilgængelige i Danmark og online markedspladser.

• 

  Disse stoffer har vi fundet

  Testen viser, at bisphenoler er udbredte i produkter til børn. Herunder BPA og andre problematiske bisphenoler som BPS, BPAF og BPF.

  Alle produkter:

  I alt er 121 børneprodukter testet:

  • 32 ud af 52 plastprodukter afgiver bisphenoler.
  • 32 ud af 58 tekstilprodukter indeholder bisphenoler.
  • Alle 11 sutsko i læder indeholder bisphenoler.

  Danske produkter:

  Ud af 121 børneprodukter kan du købe 70 produkter i Danmark eller på online markedspladser og webshops. For disse produkter er resultaterne stort set det samme:

  • 18 ud af 32 plastprodukter afgiver bisphenoler.
  • 20 ud af 31 tekstilprodukter indeholder bisphenoler.
  • Alle 7 sutsko i læder indeholder bisphenoler.

  Bisphenoler i plast

  32 ud af 52 testede plastprodukter til børn -  solbriller, bideringe og tuden på drikkedunke  - frigiver mellem et og seks bisphenoler. Det svarer til 62 procent af produkterne.

  Testen viser, at BPA er den bisphenol, der hyppigst afgives fra plastprodukterne, efterfulgt af BPAF.

  BPA bliver dog ikke afgivet fra tuden af drikkedunkene, hvor det primært er BPAF, men også andre bisphenoler, der er fundet i det kunstige spyt.

  Børn kan blive udsat for bisphenoler, når de bruger disse produkter.

  Bisphenoler i tekstil

  32 ud af 58 babytæpper, strømpesokker og hagesmække indeholder et til tre forskellige bisphenoler. Det svarer til 55 procent af produkterne.

  Testen viser, at BPA er den bisphenol, der hyppigst findes i stof, men også BPS er relativ udbredt.

  Der gælder ingen regler for indhold eller afgivelse af bisphenoler i tekstiler.

  I otte af produkterne er det samlede indhold af bisphenoler over den grænse, som SCCS, EUs videnskabelige komite for forbrugersikkerhed, i 2021 har vurderet som en sikker grænse for BPA i tekstil (0,8 mg BPA/kg). 

  Bisphenoler har tidligere vist sig at kunne migrere fra tekstil, og stofferne optages også i kroppen gennem huden.

  Bisphenoler i læder

  Alle lædersko indeholder relativt høje mængder af bisphenoler, især BPS og BPF.

  Børn er i tæt hudkontakt med både tekstiler som strømpebukser og babytæpper og med lædersutsko, både gennem hudkontakt og når de sutter på produkterne.

  Testen er anderledes end reglerne

  For mange af de testede produkter gælder der ikke regler for bisphenoler. Fx tekstil, læder og solbriller.

  For produkter som legetøj og drikkedunke gælder der regler for afgivelse af bisphenol A (BPA). Men vores test kan ikke direkte sammenlignes med reglerne.

  Testen for afgivelse er udført lidt anderledes, og den måler afgivelsen ved lavere koncentrationer og af flere bisphenoler, end hvad lovgivningen foreskriver.

  Den målte afgivelse af bisphenoler fra bideringe og drikkedunke er derfor ikke i strid med reglerne.

  Flere producenter oplyser også, at deres produkter overholder reglerne, hvilket vi også går ud fra er tilfældet.

  Alligevel kan der være både indhold eller afgivelse af bisphenoler fra produkterne, fx af andre bisphenoler end BPA eller under en evt. grænseværdi.

  Derfor er bisphenoler i produkter

  Vi ved ikke præcis, hvor ​​bisphenolerne i produkterne stammer fra.

  Vi ved, at stofferne kan bruges i mange forskellige processer og produktion af materialer, men det er også sandsynligt, at de i nogle tilfælde er utilsigtede forureninger i produkterne, der bl.a. kan skyldes genvinding af materialer.

  Uanset er det vigtigt at reducere den tilsigtede brug af bisphenoler, hvis forbrugere skal beskyttes bedre. Det vil også begrænse cirkulation af de uønskede kemikalier ved genvinding.

  "BPA-fri" kan afgive bisphenoler

  Testen viser, at produkter, der kan angiver at være BPA-fri på emballagen alligevel afgiver BPA eller andre bisphenoler på samme niveauer som de andre produkter i testen.

  Anprisninger som "BPA-fri" er derfor ikke en garanti mod afgivelse af bisphenoler fra produkter.

  Nogle af tekstilprodukterne er også Oeko-tex Standard 100 certificeret, hvor grænsen for bisphenol A, F og S er relativ høj. Andre bisphenoler er der ikke krav til. Derfor er Oeko-tex 100 ikke på nuværende tidspunkt en garanti for tøj uden bisphenoler.

  Cocktaileffekten er problemet

  Selvom vi finder indhold eller migration af bisphenoler i mange af de undersøgte produkter, er det som udgangspunkt ikke de enkelte produkter, der udgør en risiko. Derfor skal man som forælder heller ikke være bekymret.

  Det er derimod den samlede eksponering for bisphenoler og andre lignende stoffer, der giver anledning til bekymring og som myndighederne bør tage i betragtning, når de vurderer sikkerheden af bisphenoler.

• 

  Hvad er bisphenoler?

  Bisphenoler er en grupper af ensartede stoffer. Bisphenol A (BPA) er den mest udbredte og også den mest undersøgte af stofferne.

  Bisphenoler er udbredte

  Bisphenoler bruges som byggesten i plasttypen polycarbonate og i epoxylak, der bl.a. bruges i dåser til mad og drikke. Bisphenoler bruges også til produktionen af en lang række andre materialer, fx:

  • Som tilsætningsstof/antioxidant i andre plasttyper
  • I tekstilproduktionen
  • I termopapir som fx kassebonner
  • I garvning af læder mm.

  Bisphenoler finder vi i vandmiljøet og i mennesker, herunder i børn. BPA findes i næsten alle mennesker i Europa, men undersøgelser viser også, at alternativer som BPS og BPF er udbredte i mennesker.

  Bisphenoler er hormonforstyrrende

  BPA er hormonforstyrrende i mennesker og i miljøet og er også sat i forbindelse med adskillige andre uønskede effekter som fx påvirkning på immunsystemet, øget risiko for visse kræftformer mm.

  Flere andre af bisphenolerne som BPS, BPF og BPAF er vurderet af ECHA, EUs kemikalieagentur, til at have tilsvarende bekymrende effekter for vores sundhed.

  Både BPA og BPS er på EUs kandidatliste. Det vil sige, at de hører til blandt den gruppe af stoffer, der betragtes som særligt problematiske.

  Hvor meget BPA kan vi tåle?

  Hvilket indtag af BPA, der kan betragtes som tolerabelt, har været til diskussion i meget lang tid og er blevet sænket over flere omgange.

  Det tolerable indtag betyder, hvilket indtag af BPA, der ikke har uønskede effekter på sundheden.

  Senest i april 2023 har EFSA, EUs Fødevaresikkerhedsautoritet, igen sænket det tolerable indtag af BPA. Denne gang med hele 20.000 gange. Det betyder, at langt lavere niveauer af BPA vurderes at kunne påvirke sundheden negativt.

  Er der regler for BPA i EU?

  For nogle produktgrupper er der regler for, hvor meget BPA produkterne må afgive.

  Det gælder fx for fødevarekontaktmaterialer af plast samt fra epoxylak i dåser.

  Legetøj må heller ikke afgive BPA i mængder over en fastsat grænseværdi.

  I enkelte tilfælde er der egentlige forbud mod anvendelsen af BPA. Det gælder for sutteflasker og i Danmark også for alt mademballage til børn under tre år.