Hormonforstyrrende bisphenoler kan være i lakken på indersiden af sodavandsdåser og konservesdåser. Vi har testet 18 dåser til mad og drikke.
Testet d. 22. maj 2023
Konservesdåser
Sodavandsdåser
Konservesdåser
Sodavandsdåser
I samarbejde med forbrugerorganisationer i Europa har vi testet 58 dåser med mad og sodavand for bisphenoler. Af dem er 18 dåser på det danske marked, som du kan se i denne test.
Vi har testet for hormonforstyrrende bisphenoler i lakken på indersiden af dåsen, som er i kontakt med mad og drikkevarer.
Det har vi fundet:
Anne og Stine står bag denne test af bisphenoler i dåser.
Sammen med vores europæiske søsterorganisationer har Forbrugerrådet Tænk Kemi testet 58 dåser med mad og sodavand for indhold af bisphenoler i lakken.
Ud af 58 produkter er 18 af dem tilgængelige i Danmark.
Produkterne er købt i Østrig, Frankrig, Belgien, Italien, Tjekkiet, Slovenien og Danmark og rummer både nationale såvel som internationale mærker og forhandlere.
Vi har målt indhold af bisphenoler i lakken på indersiden af dåserne.
Vi har ikke målt afgivelse af bisphenoler fra lakken eller indhold af bisphenoler i sodavanden eller maden.
Vi har undersøgt for en række bisphenoler, som hedder BPA, BPB, BPC, BPF, BPS, BPAF, BPM, BPZ, BPBP mfl.
I denne test kan du kun se de produkter, som er tilgængelige i Danmark.
De overordnede resultater for hele den europæiske test kan du se i afsnittet nedenfor.
Testen viser, at forskellige bisphenoler er udbredt i lakken på indersiden af dåser med sodavand og mad.
Den mest kendte og udbredte af bisphenolerne er bisphenol A (BPA), som er hormonforstyrrende i mennesker og dyr.
Andre problematiske bisphenoler som bisphenol F (BPF) og bisphenol B (BPB) er også fundet i testen.
58 dåser er med i testen.
I alle dåserne er der fundet indhold af i hvert fald en type af bisphenolerne, men i nogle dåser er indholdet lavere end i andre.
Danske produkter:
18 ud af 58 dåser kan du købe i Danmark.
Her er resultaterne nogenlunde det samme som den europæiske test.
Denne test af bisphenoler i lakken på dåserne kan ikke direkte sammenlignes med reglerne for bisphenoler i dåser.
Vi har målt indhold af bisphenoler i lakken, og ikke afgivelse af stofferne til maden, der er kravet i lovgivningen.
Vi har også målt indhold af andre bisphenoler end dem der gælder regler for.
Vi går ud fra, at produkterne overholder reglerne for afgivelse af bisphenol A, hvilket også er det flere af virksomhederne oplyser til os.
Dåser helt uden bisphenoler er sikrest
Vi tester for indhold af bisphenoler i lakken i dåsen, og ikke i maden, fordi den sikreste måde at undgå, at de uønskede stoffer ender i vores mad og drikkevarer, er ved at undgå at bruge dem i de materialer, der er i kontakt med maden.
Selvom indholdet og afgivelsen fra lakken i det enkelte produkt er begrænset, og derfor ikke i sig selv et problem, kan den samlede udsættelse for stofferne blive et problem.
Bisphenoler i dåser
Bisphenolerne bruges i den epoxylak, der kan være på indersiden af dåserne for at undgå at maden er i direkte kontakt med metallet i dåsen.
Flere producenter - særligt af nogle af de dåser, hvor vi har fundet lavere indhold af BPA - oplyser, at de bruger dåser, hvor der ikke tilsigtet er brugt BPA i lakken (også kaldet BPA-NI (Non intent)).
I disse dåser kan der være anvendt andre bisphenoler i lakken. BPA og andre bisphenoler kan også ende i lakken, selvom de ikke er brugt tilsigtet, fx. gennem forurening.
Bisphenoler er en grupper af ensartede stoffer. Bisphenol A (BPA) er den mest udbredte og også den mest undersøgte af stofferne.
Bisphenoler bruges som byggesten i plasttypen polycarbonate og i epoxy lak, der bl.a. bruges i dåser til mad og drikke. Bisphenoler bruges også til produktionen af en lang række andre materialer, fx:
Bisphenoler finder vi i vandmiljøet og i mennesker, herunder i børn. BPA findes i næsten alle mennesker i Europa, men undersøgelser viser også, at alternativer som BPS og BPF er udbredt i mennesker.
BPA er hormonforstyrrende i mennesker og i miljøet og er også sat i forbindelse med adskillige andre uønskede effekter som fx påvirkning på immunsystemet, øget risiko for visse kræftformer mm.
Flere andre af bisphenolerne som BPS, BPF og BPAF er vurderet af ECHA, EUs kemikalieagentur, til at have tilsvarende bekymrende effekter for vores sundhed.
Både BPA, BPB og BPS er på EUs kandidatliste. Det vil sige, at de hører til blandt den gruppe af stoffer, der betragtes som særligt problematiske.
Hvilket indtag af BPA, der kan betragtes som sikkert, har været til diskussion i meget lang tid og grænsen er blevet sænket af flere omgange.
Det sikre indtag er det indtag af BPA, der ikke har uønskede effekter på sundheden.
Senest i april 2023 har EFSA, EUs Fødevaresikkerhedsautoritet, igen sænket det sikre indtag af BPA. Denne gang med hele 20.000 gange. Det betyder, at langt lavere niveauer af BPA vurderes at kunne påvirke sundheden negativt.
Det betyder også, at EFSA vurderer, at mange mennesker alene fra maden indtager BPA i mængder over, hvad der betragtes som sikkert.
For nogle produktgrupper er der regler for, hvor meget BPA produkterne må afgive.
Det gælder fx for fødevarekontaktmaterialer af plast samt fra epoxy lak i dåser.
Legetøj må heller ikke afgive BPA i mængder over en fastsat grænseværdi.
I enkelte tilfælde er der egentlige forbud mod anvendelsen af BPA. Det gælder for sutteflasker og i Danmark også for alt mademballage til børn under tre år.
EFSAs seneste farlighedsvurdering af BPA er endnu ikke afspejlet i reglerne for BPA.
"I overensstemmelse med fransk lov har vores dåser og låg en indvendig coating, som er formuleret uden brug af Bisphenol A (også kaldet "BPA NI" eller "BPA Non Intent").
Vores leverandører garanterer således, at de dåser og låg, de leverer til os, overholder de gældende franske og europæiske regler. Vores egne stikprøve analyser udført på vores færdige produkter har vist mulige spor et godt stykke under de lovmæssige grænser.
Den ydre coating af dåserne er ikke beregnet til fødevarekontakt og kan indeholde BPA, hvor brugen er afgørende for ydeevnen.
Det er velkendt for dåseproducenter, at små mængder BPA fra den ydre belægning kan overføres til den indre BPA NI-belægning under fremstillingsprocessen, selvom producenterne gør alt for at forhindre dette. BPA NI coatingen kan så utilsigtet indeholde BPA. Forurening af den indvendige coating er også anerkendt af de franske myndigheder.
EU-reglerne fastsætter en specifik migrationsgrænse for BPA. Den målte værdi er under den specifikke migrationsgrænse fastsat af EU-forordningen. I lyset af dette vurderer vi, at denne testresultaterne ikke viser nogen lovmæssig uoverensstemmelse. Konservesdåser er fortsat en af de sikreste måder til opbevaring af fødevarer ved stuetemperatur i flere år uden at ændre sundheds- og smagskvaliteten."
”Set fra et forbrugerperspektiv må det interessante være, om der er BPA i det sodavand, som forbrugeren drikker. Men Forbrugerrådet Tænks laboratorium har hældt indholdet af sodavandsdåserne ud og udelukkende testet coatingen på indersiden af de tomme dåser for indhold af BPA. Det er altså selve dåsen og ikke sodavandet, der er testet. Testen påviser dermed ikke BPA i sodavandet.
Fødevarestyrelsen har flere gange testet emballage for BPA, senest i 2019 med de nyeste grænseværdier. Disse undersøgelser bekræfter, at der ikke er problemer med at drikke sodavand fra dåse.”
"Vi er meget omhyggelige med at vælge vores produkter, inklusiv emballagen, fra leverandører, der opfylder vores strenge kvalitetsstandarder. Vores kokosmælk og flødeprodukter leveres til os i dåser, der er lavet uden bevidst tilsat BPA. Efter at have modtaget testrapporten, blev dette øjeblikkeligt delt med vores leverandør, som har bekræftet, at vores Kokosmælk-emballage ikke har tilsat BPA som materiale. Produktionsprocessen er verificeret til ikke at have nogen risiko for krydskontaminering.Tidligere testresultater har bekræftet, at der ikke er nogen afgivelse af BPA fra emballagen, og vi udfører nu vores egne tests for at bekræfte det samme."
"Det tolerable daglige indtag for BPA fastsat af EFSA i 2015 er stadig gyldigt, og testresultatet fra Forbrugerrådet Tænk er tolerabelt."
"Den anvendte dåse er BPA-NI (Non-intent)"
”Den undersøgte dåse opfylder gældende EU regler og standarder.
Den har derudover en coating, der er en såkaldt BPA-NI (BPA-Non-Intentional), hvilket betyder at BPA ikke er tilsigtet anvendt i lakken. Dette bekræfter leverandørens egne test, der ikke viser indhold af BPA.
På baggrund af Forbrugerrådet Tænks test vil leverandøren endnu engang sende en dåse til test for indhold af BPA.”
"Orkla Danmark (ansvarlig for Beauvais) forholder sig til gældende lovgivning med et generelt fokus på at levere sikre fødevarer til forbrugerne. Jeres testresultat bekræfter, at den potentielle migration af BPA til varen ligger under den af EU fastsatte migrationsgrænse, og dermed er der tale om et sikkert og lovligt produkt."
