Kemitest: Bisphenoler i dåser

Sådan har vi testet dåser

• 
  Testet for bisphenoler i lakken

  Sammen med vores europæiske søsterorganisationer har Forbrugerrådet Tænk Kemi testet 58 dåser med mad og sodavand for indhold af bisphenoler i lakken.

  Ud af 58 produkter er 18 af dem tilgængelige i Danmark.

  Disse produkter er med i testen:

  • 23 sodavandsdåser, hvoraf otte er fra Danmark.
  • 35 konservesdåser, hvoraf 10 er fra Danmark.

  Produkterne er købt i Østrig, Frankrig, Belgien, Italien, Tjekkiet, Slovenien og Danmark og rummer både nationale såvel som internationale mærker og forhandlere.

  Vi har målt indhold af bisphenoler i lakken på indersiden af dåserne.

  Vi har ikke målt afgivelse af bisphenoler fra lakken eller indhold af bisphenoler i sodavanden eller maden.

  Vi har undersøgt for en række bisphenoler, som hedder BPA, BPB, BPC, BPF, BPS, BPAF, BPM, BPZ, BPBP mfl. 

  I denne test kan du kun se de produkter, som er tilgængelige i Danmark.

  De overordnede resultater for hele den europæiske test kan du se i afsnittet nedenfor.

• 
  Disse stoffer har vi fundet

  Testen viser, at forskellige bisphenoler er udbredt i lakken på indersiden af dåser med sodavand og mad.

  Den mest kendte og udbredte af bisphenolerne er bisphenol A (BPA), som er hormonforstyrrende i mennesker og dyr.

  Andre problematiske bisphenoler som bisphenol F (BPF) og bisphenol B (BPB) er også fundet i testen.

  Alle produkter:

  58 dåser er med i testen.

  I alle dåserne er der fundet indhold af i hvert fald en type af bisphenolerne, men i nogle dåser er indholdet lavere end i andre.

  • 16 ud af 23 sodavandsdåser har et højere indhold af BPA og/eller andre bisphenoler i lakken.
  • 15 ud af 35 konservesdåser med mad har et højere indhold af BPA og/eller andre bisphenoler i lakken.
  • De øvrige dåser har et mindre indhold af enten BPA og/eller andre bisphenoler i lakken.
  • Der er fundet mellem et og seks forskellige bisphenoler i lakken på dåserne.
  • Alle sodavanddåserne indeholder BPA og mange også BPF og TMBPF i lakken.
  • De fleste konservesdåser er også med BPA på nær to produkter, som er købt i Frankrig, hvor der er forbud mod BPA i fødevareemballage. Udover BPA blev der også fundet fx TMBPF, PBM og BPB i lakken på konservesdåserne. 

  Danske produkter:

  18 ud af 58 dåser kan du købe i Danmark.

  Her er resultaterne nogenlunde det samme som den europæiske test.

  • Seks ud af otte sodavandsdåser har et højere indhold af BPA og/eller andre bisphenoler i lakken. 
  • Tre ud af 10 konservesdåser har et højere indhold af BPA og/eller andre bisphenoler i lakken.
  • To sodavandsdåser har et mindre indhold af BPA og/eller andre bisphenoler i lakken.
  • Syv konservesdåser har et mindre indhold af enten BPA eller andre bisphenoler i lakken.
• 
  Vi tester anderledes end reglerne

  Denne test af bisphenoler i lakken på dåserne kan ikke direkte sammenlignes med reglerne for bisphenoler i dåser.

  Vi har målt indhold af bisphenoler i lakken, og ikke afgivelse af stofferne til maden, der er kravet i lovgivningen.

  Vi har også målt indhold af andre bisphenoler end dem der gælder regler for.

  Vi går ud fra, at produkterne overholder reglerne for afgivelse af bisphenol A, hvilket også er det flere af virksomhederne oplyser til os.

  Dåser helt uden bisphenoler er sikrest

  Vi tester for indhold af bisphenoler i lakken i dåsen, og ikke i maden, fordi den sikreste måde at undgå, at de uønskede stoffer ender i vores mad og drikkevarer, er ved at undgå at bruge dem i de materialer, der er i kontakt med maden.

  Selvom indholdet og afgivelsen fra lakken i det enkelte produkt er begrænset, og derfor ikke i sig selv et problem, kan den samlede udsættelse for stofferne blive et problem.

  Bisphenoler i dåser

  Bisphenolerne bruges i den epoxylak, der kan være på indersiden af dåserne for at undgå at maden er i direkte kontakt med metallet i dåsen. 

  Flere producenter - særligt af nogle af de dåser, hvor vi har fundet lavere indhold af BPA - oplyser, at de bruger dåser, hvor der ikke tilsigtet er brugt BPA i lakken (også kaldet BPA-NI (Non intent)).

  I disse dåser kan der være anvendt andre bisphenoler i lakken. BPA og andre bisphenoler kan også ende i lakken, selvom de ikke er brugt tilsigtet, fx. gennem forurening.

• 
  Hvad er bisphenoler?

  Bisphenoler er en grupper af ensartede stoffer. Bisphenol A (BPA) er den mest udbredte og også den mest undersøgte af stofferne.

  Bisphenoler er udbredte

  Bisphenoler bruges som byggesten i plasttypen polycarbonate og i epoxy lak, der bl.a. bruges i dåser til mad og drikke. Bisphenoler bruges også til produktionen af en lang række andre materialer, fx:

  • Som tilsætningsstof/antioxidant i andre plasttyper
  • I tekstilproduktionen
  • I termopapir som fx kassebonner
  • I garvning af læder mm.

  Bisphenoler finder vi i vandmiljøet og i mennesker, herunder i børn. BPA findes i næsten alle mennesker i Europa, men undersøgelser viser også, at alternativer som BPS og BPF er udbredt i mennesker.

  Bisphenoler er hormonforstyrrende

  BPA er hormonforstyrrende i mennesker og i miljøet og er også sat i forbindelse med adskillige andre uønskede effekter som fx påvirkning på immunsystemet, øget risiko for visse kræftformer mm.

  Flere andre af bisphenolerne som BPS, BPF og BPAF er vurderet af ECHA, EUs kemikalieagentur, til at have tilsvarende bekymrende effekter for vores sundhed.

  Både BPA, BPB  og BPS er på EUs kandidatliste. Det vil sige, at de hører til blandt den gruppe af stoffer, der betragtes som særligt problematiske.

  Hvor meget BPA kan vi tåle?

  Hvilket indtag af BPA, der kan betragtes som sikkert, har været til diskussion i meget lang tid og grænsen er blevet sænket af flere omgange.

  Det sikre indtag er det indtag af BPA, der ikke har uønskede effekter på sundheden.

  Senest i april 2023 har EFSA, EUs Fødevaresikkerhedsautoritet, igen sænket det sikre indtag af BPA. Denne gang med hele 20.000 gange. Det betyder, at langt lavere niveauer af BPA vurderes at kunne påvirke sundheden negativt.

  Det betyder også, at EFSA vurderer, at mange mennesker alene fra maden indtager BPA i mængder over, hvad der betragtes som sikkert.

  Er der regler for BPA i EU?

  For nogle produktgrupper er der regler for, hvor meget BPA produkterne må afgive.

  Det gælder fx for fødevarekontaktmaterialer af plast samt fra epoxy lak i dåser.

  Legetøj må heller ikke afgive BPA i mængder over en fastsat grænseværdi.

  I enkelte tilfælde er der egentlige forbud mod anvendelsen af BPA. Det gælder for sutteflasker og i Danmark også for alt mademballage til børn under tre år.

  EFSAs seneste farlighedsvurdering af BPA er endnu ikke afspejlet i reglerne for BPA.