Gå til hovedindhold

Test udgivet: 27. november 2025

Forside

Test udgivet: 27. november 2025

Streaming- og medieafspillere

Test: Streaming- og medieafspillere

Streaming- og medieafspillere som Chromecast, Google tv og Apple Tv, kan gøre det nemt at streame og gøre dit gamle tv til et smart-tv. Vi har testet ti enheder for at se hvor gode de er.

Test udgivet: 27. november 2025

Vi har blandt andet testet:

  • Billedekvalitet
  • Brugervenlighed
  • Strømforbrug

Medlemskab starter fra kun 58,- kr. /md

Filter
    10 tested product(s)
    Apple Apple TV 4K (Wi-Fi + Ethernet) 128GB

    Apple

    Apple TV 4K (Wi-Fi + Ethernet) 128GB

    • Pris2299 Kr.
    Google Chromecast with Google TV 4K

    Google

    Chromecast with Google TV 4K

    • Pris485 Kr.
    Thomson Streaming Box Plus 270

    Thomson

    Streaming Box Plus 270

    • Pris928 Kr.
    Xiaomi TV Box S (2nd gen)

    Xiaomi

    TV Box S (2nd gen)

    • Pris387 Kr.

    Hvorfor skal du betale for at se testen? 

    🔬 Vi tester uvildigt

    Vores 90.000 medlemmer finansierer vores test, og vi udvælger selv de produkter, vi tester – derfor kan du altid stole på resultaterne.

    💸 Du undgår dyre fejlkøb

    Dyrest er ikke altid bedst. Med vores hjælp finder du det bedste og mest holdbare produkt – til den bedste pris.

    🤝 Vi holder producenterne ansvarlige

    Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende. På den måde skubber vi markedet i den rigtige retning.

    Se priser og fordele

    Allerede medlem?

    Om testen af
    Streaming- og medieafspillere

    Streaming- og medieafspillere er enheder, der kan afspille lyd-/videofiler på samme måde som styresystemet på et smart-tv. Hvis du har et perfekt fungerende smart-tv, har du sandsynligvis ikke brug for en medieafspiller, men hvis dit tv er forældet, eller den app, du ønsker, ikke er tilgængelig på den smart-tv-platform, du bruger, så er en løsning at købe en medieafspiller, som giver dig adgang til den tjeneste, du ønsker, uden at skulle udskifte dit tv. 

    Vi har testet medieafspillere og streamingafspillere fra følgende mærker:

    Amazon, Apple, Google, Nvidia, Strong, Thomson, Xiaomi

    Derfor tester vi medie- og streamingafspillere

    Vi har testet ti forskellige afspillere, for at se hvor god deres billedkvalitet er, hvilke netværk de understøtter, om de er brugervenlige, vi har målt deres strømforbrug og meget mere.

    Vi har ikke tidligere testet streamingafspillere, men fordi de er meget udbredte og et muligt alternativ til at købe et nyt smart-tv, er det interessant at se, om de leverer en god oplevelse, så afspillerne er en god løsning og pengene værd og ikke ender som elektronikaffald uden at have været brugt.

     

    Sådan har vi testet Streaming- og medieafspillere

    Sådan har vi testet streaming- og medieafspillere

    • Billedkvalitet

      Billedkvaliteten er vurderet af et testpanel på både FullHD og 4K indhold fra en lokal kilde, samt billedkvalitet fra en streamingtjeneste. Når vi ser på produkternes billedkvalitet, varierer de fra gode til meget gode. Digitale kilder og digital gengivelse betyder, at der ikke er noget kvalitetstab i visualiseringen af indholdet, og kvaliteten er derfor primært afhængig af hvad Streamingtjenesten eller dit lokale indhold kan levere, og din egen net forbindelse frem til enheden. Nogle af produkterne klarer sig lidt bedre, som Nvidia, som laver noget ekstra billedbehandling. Da alle er i stand til at gengive 4K opløsning som pt. er den bedst leverede opløsning fra streamingtjenesterne, betyder det også, at det ville være forkert at vurdere produkterne udelukkende på deres billedkvalitet, fordi de ikke afviger meget.

      Netværk

      De fleste enheder udstyret med en Wi-Fi 5-chip. Også de nyere. Der var 1 undtagelse: Apple TV, som understøtter Wi-Fi 6. Men faktisk er de streaming ikke så datahungrende, så selvom de ikke understøtter den nyeste wifi -standard, er der begrænset risiko for, at det vil give udfordringer. Alle produkter understøtter Wi-Fi, men ikke alle af dem understøtter ethernet. Google Chromecast kan f.eks. bruges med et Ethernet-kabel, men kun hvis du køber den valgfrie adapter, som har en indbygget Ethernet-forbindelse. 
      Xiaomi MI Box understøtter heller ikke ethernet. Dette trækker ned i testen. Især hvis enheden skal bruges i et meget overfyldt Wi-Fi-miljø i en stor bygning, kan det skabe problemer med udfald, og i så fald ville det være rart, hvis du har mulighed for at tilslutte den via et kabel.
       

    • Brugerflade/Indholdsforslag

      Kan du slette pre-installerede apps. Hvor logisk er menuerne, og hvor hurtigt respondere enheden på tryk på fjernbetjeningen er bl.a. testet.

      Også indholdsforslag på smart-tv-platformen som de facto er reklamer har vi tjekket op på om du kan fjerne. Ideen er at forføre kunden til at se indhold fra en bestemt platform/tjeneste. Ideen er ikke nødvendigvis dårlig, da det kan åbne øjnene for indhold man måske ellers ville have overset. Men der hvor det bliver irriterende er, når indholdsforslagene kommer fra tjenester, som du ikke har noget abonnement på, og endnu værre, de giver indholdsforslag til apps, som ikke engang er installeret! Dette kan især være irriterende, når der er børn, der gerne vil se noget, du ikke har. Det er også en ”forurening” af din skærmmenu. Det største problem med indholdsforslagene er, at de er meget svære at slå fra. Mange platforme tillader dig ikke at slå den fra.

      Indholdsforslag på Apple

      På Apple kan du slå dem fra under forudsætning af, at du omprogrammerer startknappen til ikke at henvise til Apple+ længere, og hvis du derefter omorganisere dine apps i din mest brugte rækkefølge, vil du kun se indholdsforslagene fra tjenesten, som er valgt i menuen. Det kunne være ”renere” uden indholdsforslag, men i dette tilfælde får du kun forslagene fra den aktive tjeneste, som du sandsynligvis vil åbne alligevel.

      Indholdsforslag på Android/Google TV

      Indholdsforslag i Android er vanskelige. Der er personaliseringsmuligheder, men hvis du fjerner alle indholdsforslag, er de der stadig. På nogle enheder var det anderledes, men i de fleste tilfælde var det  meget svært at fjerne forslag til indhold. Selvom forslagene kan være gode, så promoverer de kun de store spillere, fordi de mindre platforme ikke foreslås til brugeren.

      Fjernbetjeninger

      Alle enheder er udstyret med en fjernbetjening. Kvaliteten af ​​fjernbetjeningerne er generelt god, kun Xiaomis halter lidt i forhold til de andre. Alle fjernbetjeningerne er en kombination af Bluetooth og IR, men varierer meget visuelt. Nogle ligner klassiske tv-fjernbetjeninger, men de fleste haf efterhånden fået reduceret mængden af knapper betragteligt, hvilket gør dem nemme at overskue, men kan reducere muligheder for hurtig indtastning. 

      Vi har også kigget på den fysiske vejledning som medfølger. De er generelt meget mangelfulde, det er primært en quickguide, som i meget lidt tekst og nogle billeder hjælper med opsætningen af udstyret. Men herefter er det meget begrænset. Her må man søge hjælp online.

    • Forbindelser

      De fleste af Android-enhederne understøtter en eller flere USB-porte. Det er der selvfølgelig undtagelser fra. Vi ser også, at den optiske forbindelse til lyd er en uddøende race såvel som andre tilslutningsmuligheder, som ikke er HDMI. Generelt set er tendensen mindre tilslutningsmuligheder, især hvad angår lydforbindelser. De fleste af produkterne understøtter ikke optiske forbindelser eller endda et stik til ekstern lyd. Den eneste vej frem er HDMI. HDMI-forbindelsen er selvfølgelig en meget alsidig og nyttig forbindelse, men har du brug for alternativer så vær opmærksom på dette.

      Formater

      Vi ser på hvilke lydformater de understøtter, som eksempelvis Dolby Atmos, DTS-HD og LPCM, men også på understøttede videoformater når du afspiller fra en lokal kilde, som H.265HEVC  4K HDR, VP9 – 4K og mange flere. 

    • Vi måler strømforbruget i både standby tilstand og under afspilning. Vi har også målt temperaturen på enheden, efter den har kørt 1 time. Elektronik vil altid udvikle varme, men en god køling/afledning af varme, vil som regel giver en længere levetid af produktet, da varme er medvirkende til at svække komponenter og lodninger samt øge komponenternes følsomhed overfor støj/interferens. 

    Holdet bag vores test af Streaming- og medieafspillere

    Thomas og Anders står bag vores test. Thomas har haft kontakten til laboratoriet og har arbejdet med den data vi har fået, Anders har undersøgt og vurderet markedet, for at sikre, at vores test repræsenterer kategorien bredt.

    Thomas og Anders står bag vores test. Thomas har haft kontakten til laboratoriet og har arbejdet med den data vi har fået, Anders har undersøgt og vurderet markedet, for at sikre, at vores test repræsenterer kategorien bredt.

    Thomas S Pedersen

    Thomas S. Pedersen

    Projektleder

    Anders Tranekjær

    Anders Flensburg Trankjær

    Markedsresearcher