Gå til hovedindhold

Test udgivet: 1. juli 2025

Forside

Test udgivet: 1. juli 2025

Katteforsikringer

Test: Katteforsikringer

Katteforsikringen kan dække en del af dyrlægeregningen, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Forbrugerrådet Tænk har testet katteforsikringer, så du kan finde den bedste til dig og din kat.

Test udgivet: 1. juli 2025

Vi har blandt andet testet:

  • Pris
  • Selvrisiko
  • Syge- og ulykkesforsikring
  • Skaders indflydelse på pris på andre forsikringer

Medlemskab starter fra kun 58,- kr. /md

Filter
    8 tested product(s)

    Hvorfor skal du betale for at se testen? 

    🔬 Vi tester uvildigt

    Vores 90.000 medlemmer finansierer vores test, og vi udvælger selv de produkter, vi tester – derfor kan du altid stole på resultaterne.

    💸 Du undgår dyre fejlkøb

    Dyrest er ikke altid bedst. Med vores hjælp finder du det bedste og mest holdbare produkt – til den bedste pris.

    🤝 Vi holder producenterne ansvarlige

    Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende. På den måde skubber vi markedet i den rigtige retning.

    Se priser og fordele

    Allerede medlem?

    Om testen af
    Katteforsikringer

    Det kan blive dyrt, hvis din kat får brug for dyrlægebehandling – især ved sygdom eller ulykker. Derfor kan det for nogle være en god idé med en katteforsikring. 

    Katteforsikringer har en anderledes prisstruktur end de fleste andre skadesforsikringer. Med katteforsikringen har du nemlig både en fast og en variabel selvrisiko, og det kan gøre det svært at gennemskue økonomien i forsikringen. 

    Derfor har Forbrugerrådet Tænk testet otte forsikringer til katte, så du kan finde den forsikring, der passer bedst til din kat – og til din økonomi.

    Disse katteforsikringer har vi testet

    Vi har testet forsikringer både fra de specialiserede forsikringsselskaber som Agria og Dyrekassen, men også fra forsikringsselskaber som Tryg og Gjensidige. Vi har testet pris og dækning for fire forskellige katte, to af blandet race og to racekatte af begge køn i alderen fra nogle få måneder til seks år. 

    Vi har bl.a. undersøgt, hvordan selskaberne dækker behandling af sygdomme, tænder, udgifter til undersøgelser, medicin og genoptræning. 

    Sådan har vi testet Katteforsikringer

    Sådan har vi testet katteforsikringer

    • Vi har testet pris, selvrisiko og forsikringsdækning hos otte forskellige forsikringsselskaber. Forsikringsselskaberne er en blanding af større skadesforsikringsselskaber, samt mindre forsikringsselskaber med speciale i dyreforsikring.

      Flere store selskaber som fx Lærerstandens Brandforsikring, Alka, Codan, If og Alm. Brand tilbyder ikke katteforsikringer, og er derfor ikke med i testen.

    • Beregnet pris i testskemaet er beregnet som et simpelt gennemsnit af fire forskellige cases.

      Prisen forudsættes betalt årligt og fastsættes ud fra kriterier såsom kattens race, ejers adresse, boligtype, samt ønsker til dækningssum og selvrisiko.

      I testen er to af kattene huskatte (blandet race), mens der er en Hellig Birma og en Maine Coon.

      I alle tilfælde er der taget udgangspunkt i et ønske om en fast selvrisiko for sygeforsikringen på tættest muligt 1.200 kr. samt variabel selvrisiko på 10% (tættest på).

    • Vi har i testen af katteforsikringer taget udgangspunkt i sammenligningsgrundlaget for hundeforsikring fra forsikringsguiden.dk, som dækker udsnit af de vigtigste forsikringsvilkår også når det gælder katteforsikring. 

      Vi har suppleret sammenligningsgrundlaget fra forsikringsguiden.dk med mere specifikke spørgsmål omkring katte, som fx dækning af tandresorptioner (FORL). Vi har også suppleret sammenligningsgrundlaget med spørgsmål til blandt andet allergi og medicin.

      I testen ser vi både på syge- og ulykkesforsikringen og livsforsikring til katte. De dækninger og tilvalg der betyder mest for den almindelige forbruger vægter højest. Det er oftest de dækninger, som har de højeste og/eller hyppigste erstatninger, dvs. hvor du som kunde oplever det største tab, eller hvor skaden sker ofte.

      I forhold til syge- og ulykkesforsikringen har vi blandt andet set på dækning af allergi, dækning af fødselskomplikationer, dækning af tænder, og dækning af udgifter til medicin.

      I forhold til livsforsikring har vi blandt andet set på, om der er dækning, hvis katten løber væk eller bliver stjålet. Livsforsikring er for de fleste forbrugere med killing ikke en forsikring Forbrugerrådet Tænk anbefaler til den typiske forbruger. Det vil oftest være mere økonomisk rationelt at begynde en opsparing til den næste killing umiddelbart efter købet af den første killing. Derfor vægter kattelivsforsikring ikke med mere end 1 procent i denne test.

      Du skal være opmærksom på, at der for to ens bedømmelser som f.eks. ”Middel” kan være mindre, men i nogle situationer betydende forskelle i dækning. Dette er afspejlet i samlet bedømmelse i procent.

    • Krav om tegning af andre forsikringer end katte i forsikringsselskabet: Vi har i denne parameter set på, om der er krav om tegning af andre forsikringer for at kunne tegne kattesyge- og ulykkesforsikringen. Er der krav om fx indboforsikring for at kunne tegne kattesyge- og ulykkesforsikringen trækker det ned i den samlede bedømmelse.

      Skaders indflydelse på pris: Vi har i denne parameter set på, om skader på katteforsikring kan have indflydelse på prisen på andre forsikringer i forsikringsselskabet. Fx om en skade på katteforsikringen kan have indflydelse på prisen på indboforsikringen. Vi har i bedømmelsen taget udgangspunkt i det, som forsikringsselskaberne har oplyst til os ved henvendelse.

      Kan forsikringen overtages af ny ejer, uden at forsikringen skal gentegnes: Vi har i denne parameter set på, om det er muligt at få forsikringen overført til andre uden, at den gentegnes.

      • Pris og selvrisiko: 32,5%
      • Krav om tegning af andre forsikringer end katteforsikringen i forsikringsselskabet: 2,5 %
      • Skaders indflydelse på pris på andre forsikringer: 2,5%
      • Kan forsikringen overtages af ny ejer, uden at forsikringen skal gentegnes: 2,5%
      • Syge- og ulykkesforsikring: 59%
      • Livsforsikring: 1%

    Spørgsmål og svar om katteforsikringer

    • En katteforsikring dækker typisk nogle af udgifterne til dyrlægen, hvis din kat bliver syg eller kommer ud for en ulykke. Det kan fx være undersøgelser, behandling, operationer, medicin og genoptræning. Nogle forsikringer dækker også tandbehandling og kroniske sygdomme – men det varierer meget fra selskab til selskab.

    • Forbrugerrådet Tænks test af katteforsikringer viser, at der er markante prisforskelle på katteforsikringer, og i testens dyreste forsikringsselskab er prisen næsten dobbelt så høj som i testens billigste selskab. 

    • Brug Forbrugerrådet Tænks test af katteforsikringer til at finde den bedste dækning og pris. Testen inkluderer bl.a. vurdering af dækning af allergi, dækning af fødselskomplikationer, dækning af tænder, og dækning af udgifter til medicin til katten.

    Holdet bag vores test af Katteforsikringer

    Dennis og Emil er testansvarlige og specialister i data og i det finansielle område.

    Dennis og Emil er testansvarlige og specialister i data og i det finansielle område.

    Emil Rosager Schaarup

    Emil Rosager Schaarup

    Projektleder

    Dennis Tofting Andersen

    Dennis Tofting Andersen

    Projektleder