Rosiner er tørrede druer, som ofte indeholder en del sprøjtegifte og svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe.
Test af Rosiner
Vi har sendt 10 forskellige rosiner på laboratorie, for at få dem undersøgt for deres indhold af svampegifte mykotoksiner, sulfitter og pesticidrester. Derudover har vi vurderet de forskellige rosiners smag, duft, udseende og konsistens.
Disse rosin-produkter har vi testet
Vi har testet både økologiske og konventionelle rosiner
Økologiske: Grøn Balance, Rema 1000, Salling, Urtekram og Änglamark
Konvetionelle: Belbake, COOP, Earth Control, Frugi, SunMaid
Derfor tester vi rosiner
Der er ingen regler for hvor meget og mange pesticidrester rosiner må indeholde – Men det er der for vindruer. Producenterne benytter de grænseværdier der er for vindruer, men omregner værdierne vha. ’tørringsfaktoren’ til hvad rosinerne ”må” indeholde.
Vi tester for at se om de omregningsværdier holder, og for at måle det reelle indhold af sprøjtemidler. Vi undersøger også om der er sprøjtemidler i økologiske rosiner – det må der ikke være.
Rosiner kan, fordi det er tørret frugt, indeholde svampegiften ochratoksin A, som stammer fra skimmelsvampe. Vi tester, for at se hvor gode producenterne er til i produktionen, at undgå udvikling af denne skimmelsvamp.
Selvom Fødevarestyrelsen anbefaler, at du ikke spiser for mange rosiner, på grund af svampegifte, så skal det være sikkert for børn, voksne og ældre at spise rosiner og økologiske rosiner skal være fri for pesticidrester.
Vi tester for at holde øje med produktionen, så du kan føle dig tryg, uanset om du putter rosiner i maden eller spiser dem som en lille hurtig snack.