Belladott
Evelina light blue
Lady Cup
Sweet strawberry
Lunette
Clear
Me
Luna Purple
OrganiCup
Clear
Ruby
Cup Pink
Yuuki
Classic clear
Test udgivet: 21. juli 2023
Er menstruationskopper et godt alternativ til traditionelle bind og tamponer? Forbrugerrådet Tænk Kemi har testet 7 menstruationskopper for indhold af problematiske kemikalier.
Test udgivet: 21. juli 2023
Evelina light blue
Sweet strawberry
Clear
Luna Purple
Clear
Cup Pink
Classic clear
Testen undersøger 7 forskellige menstruationskopper for uønsket kemi.
Menstruationskopperne er blevet indkøbt i foråret 2018. De er efterfølgende sendt til kemiske test på analyselaboratorier.
Produkterne er blandt andet testet for indhold af disse problematiske stoffer:
Derudover har testen også målt afgivelse af:
6 produkter i testen er lavet af silikone, mens det sidste er såkaldt TPE (termoplastisk elastomer). Kun silikone produkterne er testet for flygtige stoffer.
Ingen af de 7 testede menstruationskopper indeholdt større mængder problematiske kemikalier.
Alligevel er der kun 1 menstruationskop i testen, Lunette Clear, der får den bedste kemibedømmelse. Den hverken indeholdt eller afgav nogen af de stoffer, der blev undersøgt for.
De resterende 6 produkter får alle en middel kemibedømmelse.
Det skyldes primært, at de fleste afgav såkaldte flygtige forbindelser i niveauer over, hvad der er anbefalet for silikonesutter og silikoneforme beregnet til kontakt med fødevarer.
Der findes ingen retningslinjer for afgivelse af flygtige stoffer fra menstruationskopper, selvom det er produkter, som du er i meget tæt og langvarig kontakt med.
Kun 1 menstruationskop indeholdt spor af ftalatet DEP.
DEP er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
3 menstruationskopper indeholdt spor af tjærestoffer – de såkaldte PAH'er.
I 2 tilfælde er der tale om naftalin, der i EU er klassificeret som muligt kræftfremkaldende.
Menstruationskopperne i testen er ikke lavet af latex. Men 2 produkter indeholdt alligevel spor af latexproteiner. Det er de stoffer, du reagerer på, hvis du har latexallergi.
Indholdet var meget lavt. Men har du latexallergi, kan du overveje at vælge nogle af de produkter, der var helt uden spor af latex.
Flygtige organiske forbindelser kan afgives fra silikonen, hvis denne ikke er hærdet tilstrækkeligt.
Der findes retningslinjer for, hvor mange flygtige forbindelser der må afgives fra for eksempel sutter og silikoneforme til mad.
5 ud af de 6 menstruationskopper af silikone afgav mere end, hvad disse retningslinjer anbefaler. Der findes ikke tilsvarende retningslinjer for menstruationskopper, selvom det også er produkter, som du er i meget tæt og langvarig kontakt med.
Testen viser, at der er en betydelig afgivelse fra menstruationskopperne efter opvarmning målt som et vægttab af produktet. Testen siger dog ikke noget om, hvilke stoffer der afgives. Afgivelsen er næppe i sig selv et sundhedsmæssigt problem.
Sørg for at følge producentens anvisning og koge produktet, inden du tager det i brug. Så begrænser du afgivelsen af materiale fra kopperne efterfølgende.
I de fleste fáf menstruationskopperne fandt vi ikke høje niveauer af NIAS.
Dog havde Me Luna, der var den eneste menstruationskop, der ikke var lavet af silikone men af TPE, testens højeste niveau af iutilsigtede forureninger. Derfor får den også middel kemibedømmelse.
Per 2018 er der ingen særlige regler eller retningslinjer for problematiske kemikalier i hygiejneprodukter som menstruationskopper og tamponer. Det er på trods af den meget tætte og langvarige kontakt, som du har med disse produkter.
Den svenske kemikalieinspektion har i foråret 2018 også lavet kemiske undersøgelser af diverse menstruationsprodukter inklusive menstruationskopper.
Konklusionen er overordnet den samme. Der er ikke fundet alvorlige kemiske problemer ved menstruationskopper.
Stine og Anne står bag denne test i samarbejde med eksterne analyselaboratorier, der har lavet kemiske test af menstruationskopper.
Stine og Anne står bag denne test i samarbejde med eksterne analyselaboratorier, der har lavet kemiske test af menstruationskopper.
Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Markedsresearcher, Forbrugerrådet Tænk Kemi