Kemitest: Uldvaskemidler
Er der uønsket kemi i dit uldvaskemiddel? Vi har testet uldsæber for, om de indeholder allergifremkaldende, miljøbelastende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Testet d. 15. december 2023

365 Minirisk
Finvask Uld og Silke

Aclima
Wool Shampoo

Byoms
Wool & Silk laundry liquid

Coop
Finvask uld og silke

Dilling
Wool Wash

Ecover
Wool & Silk

Eucalan
delicate lavender, lanolin enriched

Eucalan
delicate unscented, lanolin enriched

Feldten
Natural Wash

Fibertec
Wool Wash Eco

Grangers
Merino Wash

Grøn Balance
Fin vask Wool & Silk

Hello Sensitive
Uld/finvask

Humdakin
Wool & Cashmere

Joha
Lanolin wool wash

Lana Care
Lanolin sæbe

Maison Belle
Silk & Wool

Neutral
Wool & Fine

Nikwax
Wool Wash

PetitKnit
Get your knit clean

På Stell
Wool wash

Rema 1000
Uld og finvask

Rømer
Bio-special Uldvaskemiddel

Salling
FRI uld- og finvask

Soak
Lacey

Sonett
Olivenvaskemiddel til uld og silke

TexCare
Woolwash

Thelma X Havdypp
Wool soap

Ulrich Natürlich
Vaskemiddel til uld, silke, pels - uden lanolin

Woolite
Delicate

Zebla
Uldvask med lanolin

de!ny
Uld- & finvask

Änglamark
Finvask
Om testen af
Uldvaskemidler
Uldvaskemidler til din yndlingssweater eller hjemmestrik kan indeholde stoffer, som kan være problematiske for din sundhed eller miljøet.
Vi har tjekket ingredienslisterne på 33 uldvaskemidler for uønskede kemikalier.
Disse mærker er med i testen:
Vi har testet et bredt udvalg af uldvaskemidler til uld og silke på det danske marked. Vi har testet disse mærker:
365 Minirisk, Aclima, Änglamark, Byoms, Coop, de!ny, Dilling, Ecover, Eucalan, Feldten, Fibertec, Grangers, Grøn Balance, Hello Sensitive, Humdakin, Joha, Lana Care, Maison Belle, Neutral, Nikwax, På Stell, PetiteKnit, Rema 1000, Rømer, Salling, Sonett, Soak, TexCare, Thelma Steimann, Ulrich Natürlich, Woolite og Zebla.
Mød holdet bag deklarationstesten af uldvaskemidler
Stine, Thora og Elise står bag testen af uldvaskemidler

Stine Müller
Sådan har vi testet uldvaskemidler
-
Forbrugerrådet Tænk Kemi har udvalgt 33 uldvaskemidler fra det danske marked.
Vi har kontaktet de relevante virksomheder for at tjekke, at produkterne fortsat er relevante for markedet.
Ingredienslisterne er indhentet på etiketten, fra producenternes hjemmeside eller efter direkte kontakt til virksomheden bag produktet, hvis deklarationen ikke lå online.
Ingredienslisterne er tjekket for indholdsstoffer, som kan have problematiske egenskaber for sundhed og miljø.
Denne test er en deklarationstest. Der er derfor ikke lavet kemiske analyser af produkterne, eller funktionstest af hvor godt vaskemidlerne vasker uldtøjet.
-
Det har vi fundet:
- 11 uldvaskemidler får den bedste bedømmelse, A-kolben.
- 12 uldvaskemidler får en middel bedømmelse, B-kolben, pga. indhold af parfumestoffer eller planteekstrakter, der kan give allergi.
- 10 uldvaskemidler får den laveste bedømmelse, C-kolben, pga. indhold af mistænkt hormonforstyrrende eller allergifremkaldende stoffer.
Disse kemikalier giver C-kolben
- Benzisothiazolinone, der er allergifremkaldende, findes i 3 produkter. Stoffet er også problematisk for miljøet.
- Methylisothiazolinone der er allergifremkaldende, findes i 1 produkt. Stoffet er også problematisk for miljøet.
- Methylchloroisothiazolinone, der er allergifremkaldende, findes i 2 produkter. Stoffet er også problematisk for miljøet.
- Cyclopentasiloxane, der er mistænkt hormonforstyrrende og problematisk for miljøet, er fundet i 1 produkt.
- Cyclohexasiloxane, der er problematisk for miljøet, er fundet i 1 produkt.
- Methyl ethyl ketone – også kaldet MEK eller butanone – der er mistænkt hormonforstyrrende, er fundet i 2 produkter.
- Benzophenone-4, der er mistænkt hormonforstyrrende, findes i 1 produkt.
- Sodium pyrithione, der er et allergifremkaldende stof, findes i 2 produkter. Stoffet er også problematisk for miljøet.
MEK
MEK bruges til at denaturere alkohol, så alkoholen ikke kan drikkes. MEK er på myndighedernes liste over stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Uldvaskemidler 365 Minirisk fra Coop indeholder MEK og får derfor C-kolben i testen, selvom den er Svanemærket.
Miljømærkerne tillader generelt ikke mistænkt hormonforstyrrende stoffer i deres produkter, men myndighedernes liste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer er desværre ikke indarbejdet i alle Svanemærkets kriterier endnu, og blandt andet ikke for vaskemidler.
Coop, der står bag 365 Minirisk, oplyser til Forbrugerrådet Tænk, at de er i gang med en udfasning, så der fra foråret 2024 er 365 Minirisk uldvaskemiddel uden MEK.
Isothiazolinoner
Isothiazolinonerne – MI, MCI og BIT - er omdiskuterede konserveringsmiddel, fordi de er allergifremkaldende. Mange har fået allergi over for stofferne, efter at de i en årrække var udbredte i kosmetik og plejeprodukter.
Isothiazolinonerne er nu enten helt forbudt eller har grænseværdier for indhold i kosmetik og plejeprodukter, men ikke i vaske- og rengøringsmidler.
Sodium pyrithione
Sodium pyrithione tilsættes som konserveringsmiddel, fordi det hæmmer bakterier. Men stoffet er klassificeret i EU som allergifremkaldende og problematisk for miljøet. Stoffet er ikke tilladt i kosmetik og plejeprodukter, men må gerne bruges i vaske- og rengøringsmidler.
Cykliske siloxaner
De cykliske siloxaner er problematiske for miljøet og kan også være hormonforstyrrende. På grund af dette er anvendelsen af stofferne på vej til at blive begrænset i en række forbrugerprodukter - inklusiv vaskemidler.
Benzophenoner
Benzophenone-4 er et UV-filter, der tilsættes for at beskytte produktet. Stoffet er mistænkt hormonforstyrrende ligesom mange andre benzophenoner.
Disse kemikalier giver B-kolben
- Parfume eller deklarationspligtige parfumestoffer, der kan give allergi, findes i 13 produkter. Vil du nedsætte din risiko for at udvikle allergi, kan du med fordele vælge produkter uden parfume.
- Benzyl alcohol, der kan være et parfumestof, men også kan bruges som konservering og som kan give allergi, findes i 3 produkter.
- Planteekstrakter, der kan give allergi, findes i 3 produkter.
- LAS, der er en betegnelse for lineære alkylbenzene sulfonater, findes i 1 uldvaskemiddel i form af Sodium c10-13 alkyl benzenesulfonate. LAS er en stofgruppe, som kan være problematisk for miljøet. Det skyldes, at stofferne ikke nedbrydes under iltfattige forhold og kan være skadelige for fisk og andre vandlevende organismer.
- Tetrasodium EDTA, der er problematisk for miljøet, findes i 1 produkt.
Manglende informationer om ingredienser
Visse ingredienser skal i følge loven deklareres på vaskemidlerne. Det gælder for eksempel parfume og parfumestoffer samt konserveringsmidler.
Derudover er det lovpligtigt, at en liste over alle ingredienser i produktet ligger tilgængeligt for alle online.
Det er dog ikke alle undersøgte uldvaskemidler, der lever op til dette sidste krav, og i enkelte tilfælde har vi heller ikke efter direkte kontakt til virksomheden kunnet få tilstrækkelig information om ingredienserne i produktet. Dette indgår som en del af vores bedømmelse.
-
De fleste uldvaskemidler er uden enzymer. Det skyldes, at der er nogle enzymer, som kan ødelægge uld og silke.
Men det gælder ikke for alle enzymer. Der er enkelte uldvaskemidler med i testen, som indeholder andre enzymer, der fx kan hjælpe med at fjerne pletter.
I testen kan du også både finde uldvaskemidler med og uden lanolin. Lanolin er et fedtstof fra fåreuld.
Nogle mener, at det er godt at bruge uldvaskemidler med lanolin, fordi det plejer ulden og kan give et beskyttende og vandafvisende lag til dit uldtøj. Men ifølge andre kan det også være med til at gøre ulden mindre svedabsorberende.
Vi har ikke testet om det er en fordel med lanolin i uldvaskemidlerne eller ej. Vi har heller ikke testet om uldvaskemidler med enzymer er mere effektive til at rengøre uldtøj.
-
Manglende informationer om ingredienser
Visse ingredienser skal i følge loven deklareres på vaskemidler. Det gælder for eksempel parfume og parfumestoffer samt konserveringsmidler.
Derudover er det lovpligtigt, at en liste over alle ingredienser i produktet ligger tilgængeligt for alle online.
Det er dog ikke alle de undersøgte uldvaskemidler, der lever op til dette sidste krav, og i enkelte tilfælde har vi heller ikke efter direkte kontakt til virksomheden kunnet få tilstrækkelig information om ingredienserne i produktet. Manglende informationer indgår som en del af vores bedømmelse
-
Nogle af produkterne markedsføres med anprisninger som fx "non-toxic", hypoallergen eller allergivenlig. Her er det nærliggende at tro, at produkterne fx er fri for stoffer, der kan være problematiske for miljø og sundhed eller er fri for parfume, der kan give allergi. Det er dog ikke altid tilfældet.
Vil du gerne have et vaskemiddel, der stiller ekstra miljø- og sundhedskrav til indholdsstofferne i produktet, anbefaler vi i Forbrugerrådet Tænk Kemi at gå efter vaskemidler, der bærer de kendte miljø- og allergimærker.
Vil du være sikker på at undgå parfume, kan du også gå efter produkter, der skriver direkte, at de er parfumefri.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Undgå disse kemikalier i uldvaskemidler
I vores test indeholder 10 ud af 33 vaskemidler til uldtøj kemikalier, der kan give allergi eller som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Disse uldvaskemidler er uden uønsket kemi
Hver tredje vaskemiddel til uldtøj og hjemmestrik er gode valg uden uønsket kemi for din sundhed og miljøet. Se dem her.

Sådan vasker du uld og silke
Du må ikke vaske uld og silke med almindelige vaskemidler. Men hvorfor egentlig ikke, og hvad skal uld og silke så vaskes med?

Vaskemiddel: Sådan doserer du rigtigt
Vaskemiddel skal doseres korrekt. Ellers belaster det miljøet og øger risikoen for sæberester, der irriterer huden. Hvor meget vaskemiddel skal du bruge?