
Mød holdet bag testen af babyolier.
Anne og Stine fra Forbrugerrådet Tænk Kemi har sammen lavet testen af babyolier.

Stine Müller

Anne Beck Christensen
Sådan har vi testet babyolier
-
Forbrugerrådet Tænk Kemi har købt en række babyolier i den danske detailhandel, både i butikker og online.
Produkternes ingredienslister er gennemgået for, om produkterne indeholder stoffer, der kan være problematiske. Det kan for eksempel være stoffer, der er allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
-
I testen får de 31 babyolier følgende bedømmelser:
- 24 babyolier får den bedste bedømmelse, A-kolben. De er fri for en række problematiske indholdsstoffer. De gode valg i testen har i mange tilfælde miljø- og allergimærker.
- 2 babyolier får en middel kemibedømmelse, B-kolben, fordi de indeholder plantekstrakter, der kan være forbundet med en risiko for allergi.
- 5 babyolier får den laveste kemibedømmelse, C-kolben. De indeholder parfume. Heriblandt indeholder nogle de deklarationspligtige parfumestoffer, der kan give allergi. Nogle af dem indeholder også allergifremkaldende planteekstrakter.
Parfumestoffer: Se efter disse stoffer
Produkter med C-kolben indeholder disse stoffer:
- Parfume og parfumestoffer som for eksempel limonene, linalool og geraniol. Mange parfumestoffer kan give allergi. Nogen af dem er også problematiske for miljøet. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler generelt at undgå parfume i baby- og børneprodukter for at nedsætte risikoen for, at børnene udvikler parfumeallergi. Dette er på linje med Miljøstyrelsens anbefalinger.
- Planteekstrakter. En række planteekstrakter som for eksempel lavendel og pelargonium er blevet vurderet som allergifremkaldende af EU’s videnskabelige komité for forbrugerbeskyttelse (SCCS). Forbrugerrådet Tænk Kemi kan ikke anbefale brug af baby- og børneprodukter med indhold af allergifremkaldende planteekstrakter.
Produkter med B-kolben indeholder disse stoffer:
- Morgenfrueekstrakt. Kurveblomster som kamille og morgenfrue kan give allergi. Risikoen ved kurveblomst-ekstrakt i babyplejeprodukter er dog ikke kendt. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler af forsigtighedshensyn babyprodukter uden kamille- og morgenfrueekstrakter.
Spørgsmål og svar om testen af babyolie
-
Babyolier er typisk lavet af planteolier fra for eksempel solsikke, jojoba, abrikos- eller ferskenkerner.
Nogle produkter indeholder udelukkende olie fra én plante, mens andre indeholder olier fra flere forskellige planter.
For at forlænge holdbarheden af olierne er mange babyolier derudover tilsat en antioxidant for eksempel E-vitamin, der står som tocopherol på ingredienslisten.
Ingen af disse stoffer vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi som problematiske.
Men babyolier kan også være tilsat ekstrakter fra planter, der indeholder stoffer, der kan give allergi.
Det kan være ekstrakter fra for eksempel lavendel og pelargonium og parfumestofferne limonene, linalool og geraniol.
Ekstrakter fra kurveblomster som kamille og morgenfrue anbefaler Forbrugerrådet Tænk Kemi heller ikke til små børn ud fra et forsigtighedshensyn.
-
I kemitesten af 31 babyolier er der mange gode kemivalg at vælge imellem. Hele 24 babyolier er uden uønskede kemikalier. Hvis din baby for eksempel har tendens til tør hud, kan du vælge at tilsætte et par dråber babyolie i badevandet.
I testen ser vi også, at nogle olier indeholder parfumestoffer eller planteekstrakter, der kan give allergi.
Tal fra Videncenter for Allergi viser, at forekomsten af parfumeallergi hos børn er stigende. Risikoen for at udvikle parfumeallergi stiger typisk, efterhånden som du bliver udsat for flere og flere parfumerede produkter.
Vi anbefaler at gå udenom babyolier med parfume til dit barns hud. Vi anbefaler også, at du generelt overvejer, hvilke produkter der er nødvendige på puslebordet, og hvornår du har behov for dem til din baby. Fremfor at bruge produkterne som en del af en daglig rutine.
På den måde kan du minimere dit barns samlede udsættelse for unødige kemikalier i hverdagen.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.

Sutter: Sådan undgår du uønsket kemi
Der kan være mistænkt hormonforstyrrende stoffer i sutter eller restkemikalier fra produktionen. Se, hvad du kan gøre her.

Sådan undgår du uønsket kemi ved puslebordet
Vådservietter, bleer og babysalve kan indeholde uønsket kemi, der kan være allergifremkaldende eller mistænkt hormonforstyrrende. Få hjælp til at undgå unødig kemi her.

Cocktaileffekten: En podcast til gravide om uønsket kemi
I podcasten undersøger gravide Tanja kemiske stoffer, og hvordan du kan minimere din og dit barns samlede udsættelse af uønsket kemi – også kaldet cocktaileffekten.

Babyolier kan indeholde parfume
Mange babyolier er uden uønsket kemi, viser ny test af 31 olier. Enkelte babyolier indeholder parfume eller naturlige planteekstrakter, der kan give allergi.

Vådservietter til børn kan indeholde parfume
Vådservietter kan nemt og hurtigt rense dit barns næse, fingre eller numse. Men vådservietter er et kosmetisk produkt, der kan indeholde parfume.

Gravid: 10 gode råd til graviditet uden uønsket kemi
Hormonforstyrrende stoffer og anden uønsket kemi bør du være ekstra opmærksom på, når du er gravid eller prøver at blive det.

Babypleje: Hold øje med disse ingredienser
Plejeprodukter til din baby såsom vådservietter, babyolie og zinksalve kan i enkelte tilfælde indeholde uønsket kemi. Se, hvilke ingredienser du skal se efter.