Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Sådan har vi testet droner

Forbrugerrådet Tænk har testet 9 af de mest udbredte kameradroner for deres flyveegenskaber, billedkvaliteten og sikkerhedsfunktionerne.
Af Lars Nøhr Andresen
27. November 2017
Foto: ICRT

Droner med kamera

Dronerne i testen har alle kamera, og de vejer alle over 250 gram, og er derfor droner, som skal registreres og kræver dronetegn. 

Hvor godt flyver dronen?

Flyveegenskaber er bedømt på baggrund af en grund test af alle flyvningens aspekter som blandt andet at starte, at lande og hvor stabilt dronen flyver i vind.

Dronen skal være nem at kontrollere fra jorden med fjernbetjeningen eller en app. Derfor indgår det også, hvordan dronen reagerer på input fra fjernbetjeningen.

Hvor gode billeder laver dronen?

Billedkvaliteten har vi testet ved at ved at vurderer fotos og videoer taget i forskellige situationer og lysforhold.

Billederne og filmene er blandt andet blevet vurderet på farve, skarphed forvrængningseffekter. Derudover bliver film også vurderet på, hvor stabilt billedet er.

Kamerafunktionerne bliver både testet under flyvning og i laboratoriet for at teste billedkvaliteten under forskellige lysforhold.

Hvor godt holder batteriet?

Batterilevetiden er en bedømmelse af, hvor længe dronen kan holde sig i luften, mens den filmer.

Derudover bliver det bedømt hvor lang tid det tager at oplade batteriet samt strømforbruget at opladeren.

Hvor alsidig er kameradronen?

Alsidigheden er et udtryk for, hvor nem dronen er at have med rundt, og hvor gode dens funktioner er.

Her har vi undersøgt, hvilke forskellige indstillingsmuligheder kameraerne tilbyder til foto- og videooptagelser, og hvilke forprogrammerede flyvefunktioner dronen tilbyder.

Fjernbetjeningens ergonomi og funktionalitet indgår også i bedømmelsen af dette testparameter. 

Hvor sikker er dronen?

Sikkerhedsfunktioner er en vigtig funktion hos dronerne. De skal nemlig hjælpe piloten med at undgår skader på dronen og personer.

Vi har undersøgt, hvilke sikkerhedsfunktioner dronen tilbyder, og hvordan de fungerer. Derudover har vi undersøgt, hvad der følger med af sikkerhedshenvisninger og læringsmaterialer for at hjælpe brugeren til at komme godt og sikkert i gang.

Hvor brugervenlig er dronen?

Brugervenlighed er et udtryk for, hvor nemt det er at komme i gang med at bruge dronen første gang, og hvor hurtigt og nemt den daglige opsætning er, når du skal ud og flyve med dronen.

Kan dronen repareres?

Reparationer er et udtryk for, hvor nemt det er at skifte dele på dronen, og hvor nemt det er at få fat i dem.

Samlet bedømmelse vægtes således

  • Flyveegenskaber 30%,
  • billedkvalitet 25%,
  • batterilevetiden 15%,
  • alsidighed 12,5%,
  • sikkerhedsfunktioner 10%,
  • brugervenlighed 7,5%,
  • reparationer 0%.