Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Gratis: Hvornår må firmaer skrive det?

Gratis prøvemåned, briller eller babyboxe. Det lyder godt, men hvornår må virksomheder kalde varer for gratis? Og ender du med at betale noget alligevel?
Af Tage Majland
14. Marts 2019
Gratis: Hvornår må virksomheder og butikker skrive det?
Foto: Getty Images

Virksomheden vil tjene på at give dig gratis ting

Gratis varer lokker butikker med. Det kan være en gratis prøve, et velkomsttilbud eller en prøvepakke. Det kan også være et tilbud, hvor du får en ekstra gratis vare med i købet.

Gratis er sjældent gratis. Gratis varer kan i sidste ende koste dig alligevel. Hvad skal du være opmærksom på, når virksomheder reklamerer med gratis varer?

Hvornår er et tilbud lovligt?

Levering af gratis varer må gerne koste noget

"Gratis," "vederlagsfrit" og "uden betaling" er ord som butikker lokker med. Butikkerne må kun bruge ordene, hvis selve varen ikke koster dig noget.

Gratis varer må dog gerne have ekstra udgifter, du skal betale for. Men det skal være tydeligt oplyst. Det kan være:

  • udgifter til at ringe, sms'e eller maile for at få det "gratis" tilbud.
  • reelle udgifter til porto, afhentning eller levering af produktet kan også være i orden, selv om varen kaldes gratis.

Gratis varer kan kræve køb af noget andet

Tilbud som "køb en skjorte, og få et slips gratis med" er en måde at lokke med gratis varer.

Prisen på den vare, du betaler for, må ikke være højere end den plejer for at dække udgifterne til den gratis vare.

Kvaliteten på den betalte vare må heller ikke være dårligere på grund af tilbuddet. Ellers kan det være vildledende markedsføring.

Gratis rådgivning er også salg

Gratis rådgivning er også udbredt. Du kan gå til optikeren og få en gratis synstest, og mange værksteder tilbyder gratis tjek af din bil.

Rådgiveren har en klar interesse i, at du køber produktet, du får rådgivning om (for eksempel et par nye briller eller reparationer til bilen). I begge tilfælde risikerer du at blive snydt, hvis du ikke er opmærksom på, at rådgiveren også vil sælge noget.

Gratis computerprogrammer og apps lokker med køb

Gratis computerprogrammer til for eksempel billedredigering eller antivirusprogrammer kan du downloade på internettet. De lokker tit med opgraderinger, hvor du får ekstra funktioner. Men det er ikke sikkert, du har brug for det.

Gratis apps kan du hente i App Store og Google Play. Men mange af de gratis apps kræver tilkøb for at fungere ordentligt. Du kan undersøge på forhånd, om appen kræver tilkøb. 

Kan gratis antivirusprogrammer til Windows beskytte dig?

Betaler du med rettigheder?

Gratis varer skal kunne betale sig for virksomheden på sigt. Overvej, hvad virksomheden vil have, før du tager imod eller bruger et gratis produkt. Måske afgiver du dine oplysninger for at få varen, så virksomheden kan kontakte dig direkte senere for at sælge. 

Sociale medier, søgemaskiner og hjemmesider som Facebook og Google er gratis at bruge, men de samler oplysninger om dig, som de kan sælge.

Dine oplysninger kan blive brugt til at give dig reklamer og andet markedsføring.

Beskyt dine oplysninger på Facebook

Er du blevet snydt?

Føler du dig snydt af et gratis tilbud, kan du anmelde tilbuddet til Forbrugerombudsmanden.

Kontakt Forbrugerombudsmanden her

Forbrugerrådet Tænks telefonrådgivning kan også hjælpe dig, hvis du føler dig snydt.

Læs mere om Forbrugerrådet Tænks rådgivning her