Sådan vurderer banken dig

Skifter du bank, kan du spare mange penge på renter og bankaftaler. Men besparelserne afhænger af, om banken vurderer, at den kan tjene penge på at have dig som kunde.

Bankerne ser dig ikke nødvendigvis som en attraktiv kunde, fordi du ikke har nogle lån. Du er en attraktiv kunde, hvis banken kan tjene penge på dig. Derfor vil de fleste banker gerne låne dig penge, forudsat at du kan betale lånet tilbage.

Bankerne kreditvurderer dig, når du ønsker at skifte bank og optage lån. Så kan de vurdere, om du er god for de penge du vil låne.

Har du en sund økonomi, kan du også godt skifte bank med gæld. Det kan faktisk være en fordel at have gæld ved bankskifte, da du kan forhandle dig til en bedre rente på din gæld.

Banken vurderer, hvor attraktiv en kunde du er ud fra:

• Din betalingsevne – om du kan betale af på potentielle lån.
• Din betalingsvillighed – om du betaler af på eksisterende lån.
• Dine indtægter og udgifter – om der er balance i dit budget.
• Hvor mange lån du har – om du har boliglån, kassekredit, forbrugslån eller lignende.
• Hvor mange forretninger du har i din bank – om du har lån, investeringer, pensionsopsparing og forsikringer gennem din bank.
• Din formue – det du ejer.

Vi klæder dig på, så du fremstår så attraktiv som muligt for bankerne, når du skal ud på jagt efter et nyt boliglån, en ny kassekredit eller den billigste rente.

Betalingsevne: Kan du betale pengene?

Banker er interesserede i kunder, som vil låne penge. Men kunderne skal også kunne betale dem tilbage. Derfor kigger banken på din betalingsevne.

Betalingsevnen er din evne til at betale lånte penge tilbage. Din betalingsevne afhænger af forholdet mellem din indkomst og dine udgifter.

Bankrådgiveren ser på din betalingsevne for at lave en kreditvurdering af dig: Vil du være i stand til at betale af på lånet? En god kreditvurdering er en fordel for dig, fordi du kan bruge den til at forhandle prisen ned i banken.

Kreditvurderingen sikrer også, at du undgår at få et lån, som du ikke vil kunne betale tilbage.

Betalingsvillighed: Vil du betale pengene tilbage?

Betalingsvillighed handler ikke kun om, hvor mange penge du tjener og bruger. Det handler også om, hvordan du bruger dine penge, og om du betaler dine ting til tiden.

Banken kigger blandt andet på:

• Om du har en stor restskat på din årsopgørelse.
• Om du har forbrugslån med høje renter.
• Om du har en tendens til at have overtræk i din bank.
• Om du har ubetalte regninger.
• Om du er i RKI.

Bankens vurdering af din betalingsvillighed kan du påvirke ved at lave et budget. Sæt dig ned og få helt styr på, hvordan du bruger dine penge. Vis det til banken, så de kan se, at du har styr på din økonomi.

Engagement i banken: Er du en god forretning?

Banker er interesserede i kunder, der kan være indbringende for banken. Du er ikke en god kunde for banken, hvis du kun har en lønkonto og ingen lån eller investeringer, da banken ikke kan tjene penge på dig.

Måden, banken tjener penge på dig, er primært gennem renter, negative renter og gebyrer på produkter og services.

Banken vurderer dig højt som kunde, hvis du har:

• Lån i banken så som kassekredit, boliglån og billån.
• Realkreditlån i samme koncern som banken.
• Investeringer via bankens egen investeringsforening.
• Privatforsikringer og pensionsopsparing i samme koncern som banken.
• Opsparing i banken.

Vurderer banken, at du er en god forretning, er de ofte villige til at forhandle med dig. Du kan på den måde spare penge på renter og gebyrer, som kan løbe op i tusindvis af kroner.

Indtægter og udgifter: Hvordan ser dit budget ud?

Banken kigger på dine indtægter og udgifter, når de vurderer dig. Det gør de blandt andet for at vurdere din betalingsevne. Du skal have helt styr på dine indtægter og udgifter, hvis du vil godkendes til et lån eller accepteres som kunde i en ny bank.

Dine udgifter dokumenterer du ved at lave et gennemarbejdet budget.

Dine indtægter dokumenterer du ved at indsamle:

• Lønsedler, så bankrådgiveren kan se din forventede årsindtægt. Har du fast job, er de seneste 3 lønsedler typisk nok. Har du skiftet job oftere, kan du få brug for at fremvise flere.
• Firmaregnskab eller firmabudget, hvis du har privat firma.
• Indtægter fra børnepenge, værdipapirer, udlejning af bolig eller sommerhus, eller andre indtægter, som ikke er lønindkomst.
• SU, hvis du er studerende. Du kan finde dokumentation på minsu.dk.
• Årsopgørelsen fra Skat er også god at have med. Banken vil typisk gerne se den, hvis de skal overtage et lån fra din gamle bank.

Formue: Hvad ejer du?

Din formue er det, du ejer. Den kan bestå af fast ejendom, andelsbolig, bil, båd, værdipapirer og lignende. 

Din formue behøver ikke nødvendigvis være på flere hundrede tusind eller derover, før du har en sund økonomi. Men låner du penge, er det en fordel for dig at have en formue.

Formuen kan banken bede dig om at stille som sikkerhed for lånet. Det kan betyde, du kan låne mere og få flere lånefordele.

Betaler du ikke af på dit lån, kan banken til gengæld bede dig om at sælge ud af din formue, hvis du har stillet den som sikkerhed for lånet.

Forhandl med din bank

Bankerne er til at forhandle med, når det kommer til de renter og gebyrer, du betaler i lån og for at være kunde.

Betaler du af på dine lån og har flere engagementer hos din bank, så kan du udnytte din status som god kunde til få bedre aftaler med din bank.

Kontakt din bank og forbered dig på at forhandle prisen med dem. Sørg for, at du ved præcis, hvad du vil gå efter med din forhandling.

Vil din bank ikke forhandle, kan du altid opsøge en eller flere andre banker, og se om du kan få et bedre tilbud.