Sådan får du mest ud af din pension
Din pension skal sikre, at du har penge til din alderdom. Hvordan får du mest muligt ud af din pensionsopsparing? Få hjælp her.

Din pension skal sikre, at du kan nyde livet som pensionist.
Din pensionsopsparing kan du spare op og investere på mange måder, og dine valg har stor betydning for dit liv som pensionist. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på din pensionsopsparing.
Hvor meget skal du spare op til din pension, og hvilken slags pension skal du have? Få hjælp til at starte din pensionsopsparing i dag.
Hvornår skal jeg starte med at spare op?
Din pension skal du gå i gang med at spare op til så tidligt som muligt.
Sparer du op til din pension i dit tidlige arbejdsliv, har pengene længere tid til at trække renter. Du indbetaler også samlet set i flere år, hvis du starter tidligt. Det giver flere penge til din pensionsopsparing.
Hvor meget skal jeg spare op?
Din pension består både af folkepension, ATP, arbejdsmarkedspension og eventuelt din egen private pensionsopsparing, for eksempel i form af en pensionsordning i din bank.
Indbetaler du mellem 10 og 20 procent af din løn til din pensionsopsparing i hele dit arbejdsliv, har du en god mulighed for at opretholde din levestandard, når du går på pension.
Har du en stor pensionsopsparing med stor løbende udbetaling, kan du dog blive modregnet i din folkepension. På pensionsinfo.dk kan du tjekke, hvordan din pensionsopsparing påvirker din folkepension.
Din pension skal som tommelfingerregel give 70-80 procent af din indkomst, når du går på pension.
Hvordan starter jeg en privat pensionsopsparing?
Privat pensionsopsparing er ikke det samme som en arbejdsmarkedspension, som er afhængig af dit ansættelsesforhold.
Arbejdsmarkedspension er en pensionstype, hvor både du og din arbejdsgiver indbetaler til din pensionsopsparing. Pensionsopsparingen kan være en del af din overenskomst, eller den kan være en firmaordning, som bliver indgået mellem medarbejderne og arbejdsgiveren.
En privat pensionsopsparing kan betale sig hvis:
- Du arbejder som freelancer, skifter arbejdsplads hyppigt eller ikke har en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Så kan det betale sig med en privat pensionsopsparing.
- En arbejdsmarkedspension ikke er en del af din overenskomst, eller du ikke har en aftale med din arbejdsgiver. En arbejdsmarkedspension er ikke lovpligtig for din arbejdsgiver, så i disse tilfælde kan det betale sig at investere i en privatopsparing som supplement til din folkepension.
- Arbejdsmarkedspension og folkepensionen rækker ikke tilstrækkeligt økonomisk for dig. Her kan en privat pensionsopsparing være et godt supplement. Vær opmærksom på, at de private pensionsordninger ratepension og livrente bliver modregnet din folkepension.
En opsparingskonto kan ikke betale sig til pensionsopsparing. Her vil dine penge miste deres værdi over tid, fordi du ikke får nogen nævneværdig rente ud af din opsparing, og inflationen udhuler værdien i din opsparing.
Vil du starte din egen private pensionsopsparing, har du 2 muligheder:
-
Et pensionsselskab eller din bank investerer din pensionsopsparing for dig. Her vil professionelle sørge for, at der bliver lavet investeringer for dig med udgangspunkt i dine ønsker.
Du skal dog tage højde for, at der vil være nogle omkostninger, når dit pensionsselskab eller din bank varetager dine investeringer for dig. Det kan have betydning for din endelige pensionsopsparing.
-
Invester selv din pensionsopsparing i aktier og obligationer. Her begrænser du dine omkostninger og har selv fuld kontrol over dine investeringer. Du skal dog selv bruge tid på at sætte dig ind de investeringer, du laver.
Hvilken slags pension skal jeg vælge?
Din pension kan du få udbetalt på mange forskellige måder. Du skal vælge en pensionsordning, som passer til din økonomi og dit liv som pensionist.
Aldersopsparing, livrente og ratepension er de pensionsordninger, som du kan benytte ved en privat pensionsordning.
Forbrugerrådet Tænk har gennemgået fordele og ulemper ved de forskellige private pensionsordninger.
Hvad betaler jeg i omkostninger?
Pensionsselskabet opkræver gebyrer og administrationsomkostninger for at administrere og investere dine penge.
Gebyrerne kan virke små, når de bliver målt i procenter. Men gennem et helt arbejdsliv kan du gå glip af mange penge.
Betaler du 1 procent ekstra i omkostninger, går du glip af omkring 875.000 kroner til din pension, hvis du sparer 4.000 kroner op om måneden i 40 år, og du skal være på pension i 20 år.
Dine omkostninger kan du se, hvis du logger ind på dit pensionsselskabs hjemmeside. Du finder det typisk under ”årlige omkostninger”. Her kan du se både administrationsomkostninger og investeringsomkostninger.
Omkostningerne for tidligere år kan du også læse. Brug de oplysninger til at se, om dine omkostninger er steget. Hvis dine omkostninger er steget meget, skal du kontakte dit pensionsselskab og høre, hvordan du kan få omkostningerne ned.
En stor eller mange små pensionsordninger?
Skifter du arbejde, flytter din arbejdsmarkedspension ikke nødvendigvis med. Hvis du ikke selv flytter den, kan du ende med flere små pensionsordninger.
Private pensionsordninger kan du også have flere af.
Har du flere pensionsordninger, skal du betale gebyrer og omkostninger til alle dine pensionsordninger. Det kan koste dig et stort indhug i dit afkast.
Vil du begrænse det beløb, som du betaler i administrationsomkostninger, kan det betale sig at slå dine pensionsopsparinger sammen. Så slipper du for at betale omkostninger til flere pensionsordninger.
Hvordan skal jeg investere min pension?
Pensionsrådgiveren skal vide, hvor stor en risiko du vil løbe med dine investeringer. Jo større en risiko du er villig til at løbe, desto mere kan du tjene – og miste. En stor risiko kan måske betale sig for dig, når der er mange år til, at du skal på pension. Selv om udsvingene kan være store, har du tid til at nå at vinde eventuelle tab ind.
I alle pensionsordninger er der en risikonedtrapning. Risikonedtrapningen sikrer, at du ikke mister størstedelen af din opsparing, lige inden du går på pension. Det foregår ved, at investeringerne i din pensionsopsparing gradvist bliver mere sikre, i takt med at du bliver ældre.
Du kan også selv investere din pension. Investerer du selv din pension, sparer du omkostninger til dit pensionsselskab. Men det kræver, at du sætter dig ind i, hvordan du investerer fornuftigt.
Skal jeg spare op eller betale min gæld af?
Har du dyr gæld som forbrugslån eller kviklån, skal du som hovedregel betale gælden af, inden du sparer op.
Renterne på din forbrugsgæld er nemlig typisk højere end afkastet på din pensionsopsparing. Derfor kan det ikke betale sig for dig at spare op, hvis du har forbrugsgæld med høje renter.
Hvilke forsikringer har jeg i min pensionsordning?
Din pension er ikke kun en opsparing til din alderdom – de fleste pensionsordninger indeholder også forsikringer.
Forsikringerne i din pensionsordning vil typisk sikre dig og din familie i forbindelse med sygdom, død eller tabt arbejdsevne.
Sundhedsforsikringer kan også være en del af din pension.
Dine forsikringer kan du se, når du logger ind på dit pensionsselskabs hjemmeside. I tilfælde hvor du har flere pensionsordninger, skal du være opmærksom på dobbeltdækning. Mange pensionsselskaber tilbyder de samme typer af forsikringer, så du kan blive dækket ind af den samme forsikring i flere selskaber.
Vær opmærksom på, at du betaler for dine forsikringer gennem din pension. Du skal hverken betale ekstra for unødig dækning eller betale for lidt og gå glip af en nødvendig forsikring.
Spørg din pensionsrådgiver om dine forsikringer, hvis du er i tvivl, men husk at forholde dig kritisk til rådgivningen.
Din pensionsrådgiver er i sidste ende også en sælger, der lever af at sælge dig pensioner.
Forbrugerrådet Tænk mener: Alle skal have troværdig rådgivning
"Din pensionsrådgiver er pensionsselskabets sælger. Husk det, når du får hjælp til din pension.
Din pension kan ende med at drukne i gebyrer og omkostninger, som selskabet tjener og du taber på.
Vil du have rådgivning, så overvej om det kan betale sig at hyre en uvildig, økonomisk rådgiver."
Ida Marie Moesby, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk
Spørgsmål og svar
-
Folkepensionen er en fast månedlig udbetaling, som du modtager, når du når en bestemt alder.
Arbejdsmarkedspension får du måske, hvis du har arbejdet. Det kommer an på, hvilket job og hvilken overenskomst du har haft.
En privat pension er en pensionsordning, du selv opretter og indbetaler til.
Du skal oprette en privat pension, hvis du vil have mere i pension end din folkepension og din eventuelle arbejdsmarkedspension
Læs mere om de forskellige pensionstyper i artiklen herover.
-
Har du flere pensionsordninger, skal du typisk betale gebyrer og omkostninger flere steder.
Vil du begrænse det beløb, du betaler i administrationsomkostninger, kan det ofte betale sig at slå dine pensionsopsparinger sammen.
-
Sparer du op til pension, kan du ofte købe forsikringer gennem dit pensionsselskab. Det er eksempelvis forsikringer mod kritisk sygdom eller tabt erhvervsevne. De kaldes for pensionsforsikringer.

Få hjælp til at forstå din pensionsordning
Depotsikring, dækningsgrad og kapitalpension. Forstår du begreberne, når du taler med din pensionsrådgiver? Få en forklaring på de vigtigste udtryk her.

Dét skal du vide om forsikringer i din pensionsopsparing
Forsikringer i din pensionsordning er vigtige, hvis du bliver syg. Hvad skal du tjekke, når du køber forsikringer i din pensionsordning? Få hjælp her.

Guide: Hvilken privatpension skal du vælge?
Ratepension, livrente eller aldersopsparing. Du kan spare op til din pension på mange måder, men hvilken privat pensionsopsparing passer bedst til dig? Få hjælp her.