Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Forstå, hvad en obligationsfond er

Investerer du i obligationsfonde, der investerer i virksomhedsobligationer, låner du i praksis penge til en bred vifte af virksomheder. Forstå, hvordan du kan tjene penge på obligationer via en fond.

Lindi Winkel og Anders Klemmed Bjørk · Foto: Getty Images · 25. august 2025
Kvinde med computer og mobil i sofa kigger på sine investeringer

Hvorfor er det vigtigt for dig?

Obligationsfonde og ETF’er, der låner penge ud til virksomheder i form af obligationer en blandt flere måder at investere din opsparing på. Artiklen giver dig en letforståelig forklaring på, hvad du skal vide og være opmærksom på, inden du sætter dine penge i obligationsfonde, så du bedre kan træffe de rigtige beslutninger for din privatøkonomi.  

Hvad er virksomhedsobligationer? 

Køber du en virksomhedsobligation låner du som investor penge til en virksomhed. Til gengæld får du en rente – også kaldet kuponrente – og ved obligationens eller lånets udløb får du dit oprindelige beløb tilbage.  

Virksomhedsobligationer adskiller sig fra statsobligationer, hvor du i stedet låner penge til en stat – fx den danske stat eller den tyske. Statsobligationer anses som mere sikre, især i lande med stabile økonomier som Danmark og Tyskland, men afkastet er også typisk lavere. 

Hvad er obligationsfonde med virksomhedsobligationer? 

Mange private investorer køber ikke enkeltstående virksomhedsobligationer, men investerer i fonde, der samler mange forskellige obligationer fra forskellige virksomheder, brancher og lande.  

Det giver bedre spredning af risikoen og gør det lettere at komme ind på markedet. 

Forskellige typer af obligationsfonde med forskellige risikoprofiler 

Du kan investere i tre forskellige typer obligationsfonde, som er opdelt på baggrund af, hvor kreditværdige de virksomheder, fondene investerer i, er.  

Det betyder også, at risikoen og det forventede afkast varierer alt efter, hvilken type fond du vælger. 

  • Erhverv (også kaldet 'investment grade'): Består af obligationer fra virksomheder med høj kreditværdighed, hvilket giver dig som investor en lavere risiko og mere stabilt afkast. 
  • High Yield (også kaldet ‘non-investment grade’): Består af obligationer fra virksomheder med lavere kreditvurdering, hvilket giver dig som investor højere risiko, men også muligheden for en højere afkast. 
  • High Yield Blend: Består af en blanding af de to andre kategorier.  

Hvordan tjener du penge på obligationsfonde? 

Afkastet fra obligationsfonde kommer fra flere fx renter, som enten udbetales til dig som investor eller geninvesteres i fonden, afhængigt af om fonden er distribuerende eller akkumulerende.  

Hvad betyder det, at en fond er distribuerende eller akkumulerende?

Distribuerende fond: En distribuerende obligationsfond laver en “udlodning” en gang om året (eller sjældnere/hyppigere). Det betyder, at en del af fondens afkast udbetales til investorerne. Det sker typisk som kontanter ind på din depotkonto i banken eller på den handelsplatform, du bruger. 

Akkumulerende fond: Når fonden får renter fra de obligationer, den har investeret i, bliver pengene i fonden. De bliver geninvesteret, så værdien af dine investerede andele vokser. 

Obligationernes kurs svinger med renteniveauet, kreditvurderinger og økonomiens udvikling. Hvis fonden sælges til en højere kurs, end du købte den for, får du en kursgevinst. 

Hvad er risikoen ved at investere i obligationsfonde? 

Investering indebærer altid risiko – uanset hvad du investerer i. Investerer du i virksomhedsobligationer via obligationsfonde skal du bl.a. forholde dig til disse risici: 

  • Kreditrisiko: Du risikerer, at virksomheden, du har lånt penge til, ikke kan betale renter eller tilbagebetale lånet – det kan betyde tab for dig som investor. 
  • Renterisiko: Du risikerer, at markedsrenten stiger, og så falder obligationskurserne typisk, især for obligationer med lang løbetid. 
  • Likviditetsrisiko: Du risikerer, at du ikke kan sælge obligationsfonden til en rimelig pris. 
  • Valutarisiko: Når en obligationsfond køber obligationer i en anden valuta end danske kroner – fx amerikanske dollar – kan valutakursen svinge. Hvis dollaren falder i værdi i forhold til kronen, kan dit afkast falde, selvom obligationen i sig selv har givet et fint afkast. En fond kan vælge at valutakursdække (på engelsk hedged) sine investeringer. Det betyder, at fonden laver en form for “forsikring” mod ændringer i valutakursen, som beskytter mod tab på grund af valutakursen – men det koster også lidt i gebyrer, og du får heller ikke gavn af valutagevinster, hvis kursen går den anden vej. 

Når du vil se på en fonds risiko, kan du se på fondens standardafvigelse, som du kan se på den handelsplatform, du bruger til dine investeringer. Standardafvigelsen fortæller, hvor meget et fondens afkast svinger op og ned omkring gennemsnittet for afkast i en periode. Hvis standardafvigelsen er høj, betyder det, at værdien kan ændre sig meget – altså større udsving i værdi og dermed højere risiko. Er standardafvigelsen lav, er fondens værdi mere stabil og svinger mindre.  

Hvad skal du overveje som investor? 

Virksomhedsobligationer kan være et fornuftigt supplement til din investeringsportefølje. De kan give dig løbende renteindtægter og et risikoniveau, der – afhængigt af typen – ligger et sted mellem aktier og statsobligationer.  

Vil du investere i en obligationsfond kan du bruge Forbrugerrådet Tænks test – men når du vælger, er det vigtigt, at du tager din risikovillighed, din tidshorisont og skattemæssige forhold i betragtning.  

Hvad med Skat og obligationsfonde? 

I Danmark beskattes afkast og udbytter fra obligationsfonde som kapitalindkomst – dvs. du skal betale skat på mellem 25 og 42 procent afhængigt af din privatøkonomi.  

Hvis det er en akkumulerende obligationsfond, så skal du betale Skat årligt efter lagerprincippet. Hvis det er en distribuerende obligationsfond, så skal du betale Skat af en eventuel kursgevinst ved salg og løbende af det udbytte, du måtte få udbetalt fra fonden.