Investering for begyndere: Letforståelig ordbog med vigtige begreber

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Investering for begyndere: En letforståelig ordbog med vigtige begreber 

Investering kan være svært at forstå. Vi hjælper dig med at få styr på de forskellige begreber, du kan støde på, når du vil investere din opsparing.

Lindi Winkel og Emil Rosager Schaarup · 24. marts 2025

Investering bliver af mange opfattet som svært – ikke mindst, fordi det kan være svært at forstå de ord og begreber, du skal kende, når du investerer. 

Her får du hjælp til at forstå begreberne.

Investering: Det betyder ordene

  • Afkast er det samlede resultat af en investering. Det viser, hvor meget du har tjent eller tabt. Afkast kan bestå af to dele:  

    • Kursgevinst/kurstab: Hvis værdien af din investering stiger, får du en gevinst, når du sælger. Hvis værdien falder, får du et tab. 
    • Udbytte: Nogle investeringer, som aktier og investeringsforeninger, udbetaler en del af deres overskud til investorerne. Dette kaldes udbytte.  

    Man kan altså sige, at afkast dækker over, hvor meget din investering er vokset eller faldet i værdi. 

    Køber du investeringsbeviser for 50.000 kroner og kursen er 100, og kursen stiger til 120? Så kan du sælge dine investeringsbeviser til 20 procent mere, end du købte dem til. Du tjener altså 10.000 kroner på dine investeringer, fordi kursen er steget med 20 procent. 

  • En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Hvis du ejer en aktie, ejer du en lille del af selskabet. Som aktieejer kan du tjene penge ved at få udbytte fra virksomheden, du har aktier i, eller ved at sælge dine aktier til mere, end du købte dem for. 

  • Aktiesparekontoen er en investeringskonto, som er underlagt fordelagtige skatteregler. Via din aktiesparekonto kan du handle med aktier eller aktiebaserede fonde, og du beskattes med 17 procent af afkastet på aktiesparekontoen, som opgøres efter lagerprincippet ved årets udgang. Det betyder, at du skal betale skat af både realiseret og urealiseret gevinst.  

    Du kan oprette en aktiesparekonto i det fleste banker og hos mere specialiserede udbydere som Nordnet og Saxo Bank

  • Bruttoafkast er det samlede afkast af din investering før omkostninger og skatter er fratrukket.  

  • En børs er en markedsplads, hvor der sælges og købes værdipapirer. Du kan ikke selv handle direkte på en børs – det sker altid via en bank eller en mægler.  

  • Alle investeringsforeninger skal opgive de omkostninger, der er forbundet med foreningen, i et faktaark, som kaldes for ‘Central information’. Du kan finde faktaarket på investeringsforeningernes hjemmesider.    

    ”Central Information”-arket er erstatningen for det ÅOP-tal, som tidligere blev brugt til at angive de samlede årlige omkostninger ved investering i investeringsforeninger og ETF’er. I Central Information-arket kan du bl.a. finde oplysninger om både løbende- og engangsomkostninger.  

  • Et depot – som også kaldes et aktiedepot - er en konto, hvor dine værdipapirer (fx aktier, obligationer og investeringsforeninger) opbevares digitalt. Det fungerer som en slags bankkonto, men i stedet for penge opbevarer den dine investeringer.  

    Nogle banker og handelsplatforme tager et gebyr for, at du har et depot.  

    Der kan også være depotgebyrer for opbevaring af udenlandske værdipapirer. 

    Depotgebyrer er eksempler på løbende omkostninger, som du skal være særligt opmærksom på, da den type gebyrer risikerer at udhule værdien af din investering. Gebyret bliver typisk større og større, da det udregnes som en procentsats af din investering.  

    Der kan også være omkostninger til værdipapircentralen, hvis der sker ændringer i beholdningen i dit depot. Dvs. hvis det, der er i dit aktiedepot, ændrer sig, fx fordi du køber sælger værdipapirer, så kan du skulle betale omkostninger til værdipapircentralen.

  • En ETF er et investeringsprodukt, der på mange måder minder om en investeringsforening. ETF er en forkortelse af Exchange Traded Fund. ETF’en købes og sælges på samme måde som en investeringsforening, og kan altså handles via din netbank eller en online handelsplatform.  

    Den største forskel, der typisk lægges vægt på, mellem en investeringsforening og en ETF er, at en ETF altid er lagerbeskattet, mens en investeringsforening kan være lagerbeskattet eller beskattet efter realisationsprincippet.  

    Du skal være opmærksom på, at du kan komme til at betale depotgebyr, hvis du investerer via en bank, der opkræver det gebyr – og du vil også skulle betale valutakurstillæg.  

  • Formidlingsprovision er en betaling, som en bank eller mægler modtager fra en investeringsforening eller en anden udbyder for at formidle et investeringsprodukt til dig.  

    Det betyder, at hvis du investerer i en investeringsfond via din bank, kan banken få en procentdel af dit investerede beløb som provision fra den fond, du investerer i. Dette kan påvirke, hvilke fonde banken anbefaler, da de kan have en økonomisk interesse i at promovere bestemte produkter. Typisk vil banken sige, at det er betaling for den rådgivning, de yder til dig. 

    Formidlingsprovision har siden 2017 været forbudt i pulje- og porteføljeplejeordninger, men det findes stadig i andre ordninger. 

  • Et indeks er en samling af aktier, der har noget til fælles. Det kan være aktier fra et bestemt land, en bestemt branche eller de største virksomheder i et område. For eksempel er C25 i Danmark et indeks med de 25 største danske aktier. Hvis du hører, at C25 er steget, betyder det, at de største danske virksomheder generelt klarer sig godt. 

    Indeks er nyttige, fordi de giver dig en nem måde at følge med i, hvordan forskellige dele af aktiemarkedet udvikler sig, uden at du behøver at holde øje med hver enkelt aktie. 

    Investeringsfonde eller ETF’ere kan fx følge et bestemt indeks. Det betyder, at fonden forsøger at efterligne indekset så tæt som muligt.   

  • En investeringsfond er den pulje af værdipapirer, du får en ejerandel af, når du køber et investeringsbevis i en investeringsforening. 

    En investeringsforening består af mange investeringsfonde. 

    Investeringsfonde kan være specialiseret indenfor bestemte typer værdipapirer. Nogle investeringsfonde består af aktier, mens andre beskæftiger sig med obligationer eller andre værdipapirer. 

  • En investeringsforening er en forening, der investerer i værdipapirer på vegne af investeringsforeningens medlemmer. 

    En investeringsforening kan være tilknyttet en bank, ligesom for eksempel Danske Invest er tilknyttet Danske Bank, og derfor handler foreningen ofte i bankens interesse. 

  • Din investeringsprofil bruger din bankrådgiver, når hun anbefaler dig, hvordan du skal fordele dine investeringer på værdipapirer. I din investeringsprofil skal du angive din: 

    • Risikovillighed: Her skal du tage stilling til, hvor stor en risiko du er villig til at løbe, når du investerer dine penge. Investerer du, er der typisk en sammenhæng mellem, hvor stort et afkast du kan få, og hvor stor en risiko du er villig til at tage.  
    • Tidshorisont: Din tidshorisont beskriver, hvor lang tid du vil beholde dine investeringer, før du sælger dem igen. Går du og drømmer om et nyt køkken om fem år, kan du investere dine penge med en tidshorisont på 5 år. 

  • Kurs beskriver prisen på en aktie, obligation og eller en anden type værdipapirer. Kursen ændrer sig hele tiden som et resultat af udbud og efterspørgsel. 

  • Kurtage er et gebyr, du kan skulle betale til banken eller handelsplatformen, når du køber og sælger aktier og andre værdipapirer

  • Hvis du har værdipapirer, der lagerbeskattes, betyder det, at du hvert år skal betale skat af både et ikke-realiseret og et realiseret afkast. Med andre ord: Du skal betale skat af et eventuelt afkast, uanset om du har solgt dine værdipapirer og så at sige ”fået pengene i hånden” – eller ej.  

    Så er dine aktier steget med fx 10 procent, så skal du betale skat af de 10 procent, uanset om du har solgt dem eller ej. Hvis dine lagerbeskattede værdipapirer falder i værdi, får du et fradrag for de 10 procent, uanset om du har solgt dem eller ej. 

  • En månedsopsparing er en automatisk investeringsordning, hvor du hver måned investerer et fast beløb. Du kan investere i fonde, ETF'er eller investeringsforeninger, og du bestemmer selv, hvor meget du vil investere. 

    Du kan få en månedsopsparing i de fleste større banker og hos fx Nordnet og Norm Invest, og har du først oprettet din månedsopsparing og truffet nogle valg i forhold til, hvad du vil investere i - og lavet en fast overførsel til månedsopsparingen fra din bankkonto - så foregår resten automatisk. 

  • Nettoafkast er dit samlede afkast fratrukket omkostninger.

  • Nettoafkast er dit samlede afkast fratrukket omkostninger. 

  • Investerer du i en obligation, låner du de penge ud, som du har investeret for. Du låner enten pengene til en virksomhed (virksomhedsobligation), staten (statsobligation) eller et realkreditinstitut (realkreditobligation) 

    Obligationer adskiller sig fra aktier, ved at de stort set altid har en vis løbetid. Det betyder, at låner skal betale dig dine penge tilbage inden for en vis tidsramme.  

    Pengene, du har investeret i obligationer, får du tilbage enten løbende eller på en gang, når lånets løbetid udløber. 

  • Når du investerer, betaler du både løbende omkostninger og éngangsomkostninger. Det er særligt de løbende omkostninger, der kan gå hårdt ud over din opsparing. De løbende omkostninger betales som en procentdel af den formue, du har investeret. 

    Eksempler på løbende omkostninger er depotgebyrer og forvaltningsomkostninger. 

    Engangsomkostninger er fx kurtage, valutavekslingsgebyr og transaktionsgebyrer. De er mindre skadelige for din opsparing end de løbende omkostninger er, men de er stadig vigtige at have for øje. Og handler du ofte, vil disse omkostninger også løbe op og dermed få større betydning for dit afkast.

  • Investeringsforeninger kan være enten aktive eller passive. 

    • Aktivt forvaltede investeringsforeninger forsøger at give dig et afkast, som er højere end det gennemsnitlige afkast på markedet. Hvis foreningen fx følger et særligt indeks, så vil porteføljeforvalterne prøve at lave et afkast, som er bedre end afkastet på indekset. Porteføljeforvalterne i foreningen forsøger altså at udvælge specifikke aktier, som de tror mere på end andre aktier. Aktive investeringsforeninger har ofte høje omkostninger, fordi de bruger mange penge på at analysere markedet, de handler ofte og de har meget administration.  

    • Passive investeringsforeninger sammensætter deres investeringer, så de afspejler et markedsindeks. Målet er at give dig et afkast, der ligger så tæt som muligt på det indeks, som investeringsforeningen følger. Passive foreninger har lavere omkostninger end de aktivt forvaltede investeringsforeninger, fordi de ikke har behov for dyre porteføljeforvaltere og komplicerede investeringsprocesser. De skal bare sammensætte en portefølje, der følger en allerede givet indeks.

  • Din portefølje er din samling af alle dine aktier, obligationer og andre værdipapirer.  

  • Porteføljepleje betyder, at banken vedligeholder og plejer dine investeringer. Det vil sige, at de sørger for at købe og sælge i tråd med din risikoprofil. 

  • Bankerne ejer en pulje af mange forskellige værdipapirer. Investerer du i en puljeordning, tilbyder banken, at du kan investere dine penge i puljeordninger, som banken allerede har. 

  • Er dine værdipapirer realisationsbeskattede, betyder det, at du først skal betale skat af din gevinst, når du sælger dine værdipapirer. Stiger værdien af dine aktier fx med syv procent, skal du ikke betale skat af det afkast, før du sælger aktien og realiserer dit afkast. 

  • Investering altid forbundet med risiko. Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, hvor risikovillig du er, når du skal investere. For at forstå din samlede risikoprofil, skal du kende din risikovilje, din risikoevne og din investeringshorisont.  

    Bliver du nervøs, når du hører om uro på aktiemarkederne, og får du lyst til at sælge dine aktier, når du oplever en fald i kurserne og dermed værdien af din opsparing? Så er din risikovilje lavere, end hvis du får lyst til at købe flere aktier efter et kursfald, fordi de nu er blevet billigere. 

    Din risikoevne et spørgsmål om, hvorvidt du kan klare økonomiske tab såsom prisfald på din bolig, rentestigning på din gæld, arbejdsløshed og så videre. Jo større opsparing du har og jo mindre faste udgifter og gæld du har, jo større er din risikoevne. 

    Din investeringshorisont er det tidsrum, der går fra du investerer dine penge til du forventer at skulle bruge pengene. Forventer du at skulle sælge dine værdipapirer om 7 år, så er din investeringshorisont 7 år. Jo længere investeringshorisont, dvs. tid til at du forventer at skulle bruge dine investerede penge, jo større risiko kan du, meget groft sagt, tillade dig af tage 

  • Det risikojusterede afkast fortæller, hvor meget afkast, investeringen har givet i forhold til den risiko, der er taget.  

  • Forskellen mellem købs- og salgsprisen på et værdipapir kaldes, med et engelsk udtryk, for ”spread”. Spread betyder altså forskellen på, hvad en køber er villig til at betale og en sælger er villig til at acceptere.  

    Hvis den højeste pris, en køber er villig til at betale, er 100 kroner og den laveste pris en sælger er villig til at acceptere, er 102 kroner, så er spreadet 2 kroner.

  • Spredning (også kaldet diversificering) betyder at fordele sine investeringer på flere forskellige aktiver, både i forhold til brancher og lande, så du får en bred portefølje.  

    Formålet med spredning er at reducere risikoen for, at du taber dine penge – hvis én investering klarer sig dårligt, kan andre stadig give et godt afkast og dermed udligne tabet.

  • Et valutakurstillæg er en ekstra omkostning, du betaler, når du investerer i værdipapirer, der handles i en anden valuta end danske kroner. 

    Det betyder, at du betaler lidt mere, når du køber, og får lidt mindre, når du sælger, end den officielle valutakurs siger. 

  • Værdipapircentralen er et selskab, der registrerer og administrerer ejerskab af værdipapirer som aktier og obligationer. I Danmark er det Euronext Securities Copenhagen (tidligere VP Securities), der er værdipapircentral.  

    Når du køber eller sælger værdipapirer, sørger værdipapircentralen for, at handlen registreres korrekt, og at værdipapirerne opbevares sikkert i dit depot. 

  • Værdipapirer er en samlet betegnelse for aftaler eller "papirer", der angiver, at du ejer noget, ejer en andel af noget eller har rettighed over noget. 

    Værdipapirer kan for eksempel være aktier, obligationer eller investeringsbeviser. 

  • ÅOP er en forkortelse for ”årlige omkostninger i procent”. ÅOP blev tidligere brugt til at angive de samlede årlige omkostninger ved investering i investeringsforeninger og ETF’er – dvs. her var de løbende og engangsomkostninger samlet i ét tal. I dag er omkostningerne delt op i de to typer af omkostninger og kan findes i Central information-faktaarket.