Hvad betaler du for at investere i aktier?

De omkostninger, der er forbundet med dine investeringer vil altid have en negativ effekt på dit afkast.

For de betyder, at din investering som minimum skal have et positivt afkast højere end de omkostninger, du betaler, før du vil opleve et positivt afkast.

Derfor er det bedst for dig og din opsparing at betale så lidt som muligt i gebyrer for at handle med fx aktier og investeringsforeninger. Så kan du få mest muligt ud af dine investeringer - og få din opsparing til at vokse.

Her får du svar på:

• Hvem opkræver gebyrer, når du investerer?
• Hvilke omkostninger er løbende og hvilke er engangsomkostninger?
• Hvilke omkostninger er det vigtigt, at du har styr på, når du handler med fx aktier og investeringsforeninger?

Hvem opkræver gebyrer for dine investeringer?

• Banken eller onlinehandelsplatformen opkræver handelsomkostninger. Disse omkostninger kan du ikke undgå at betale, men du kan sørge for at minimere dem.
• Investeringsfonde som ETF’ere eller investeringsforeningerne opkræver forvaltnings- og administrationsgebyrer.
• Myndigheder og børser. Du skal betale skatter og afgifter, så disse omkostninger kan du ikke undgå at skulle betale.

Løbende eller éngangsomkostninger?

Når du investerer betaler du både løbende omkostninger og éngangsomkostninger – og det er særligt de løbende omkostninger, der kan gå hårdt ud over din opsparing. De løbende omkostninger betales som en procentdel af den formue, du har investeret.

Eksempler på løbende omkostninger er depotgebyrer og forvaltningsomkostninger.

Engangsomkostninger er fx kurtage, valutavekslingsgebyr og transaktionsgebyrer. De er mindre skadelige for din opsparing end de løbende omkostninger er, men de er stadig vigtige at have for øje. Og handler du ofte, vil disse omkostninger også løbe op og dermed få større betydning for dit afkast.

Disse omkostninger skal du have styr på, når du investerer

Kurtage

Kurtage er et gebyr, du betaler, når du for eksempel handler med aktier, obligationer og fonde. Kurtagen – altså gebyret – er ikke det samme i alle banker eller på alle investeringsplatforme, og kurtagen vil også afhænge af, hvilke typer af værdipapirer du handler, samt for hvor meget og hvor ofte du handler. Kurtagen ligger typisk mellem 0-0,5 procent af værdien af det handlede. 

Valutavekslingsgebyr

Dette gebyr betales, hver gang du enten køber eller sælger et værdipair børsnoteret på en udenlandsk børs som handles i en anden valuta end danske kroner. Hvis du for eksempel vil købe for 10.000 kroner aktier i en amerikansk virksomhed, skal du betale et gebyr i forbindelse med omvekslingen af kroner til dollars. Køber du udenlandske værdipapirer, kaldes det et tillæg, og sælger du udenlandske værdipapirer, kaldes det et fradrag, men det er i begge tilfælde et gebyr, du betaler. Valutavekslingsgebyret ligger typisk mellem 0,2-0,5 procent og betales, når du ikke handler i danske kroner. Valutavekslingsgebyret fremgår som regel ikke på handelsnotaen – der vil blot stå til hvilken valutakurs, du har handlet, og så må du altså selv beregne omkostningen.

Gebyr for transaktion og meddelelser

Disse gebyrer kan dække over flere ting. For eksempel at få en aktie overført til og registreret i et værdipapirdepot eller for også at få en meddelelse om dette. Du kan typisk bede din bank om at fravælge meddelelsen og dermed spare gebyret, men du kan ikke fravælge et eventuelt transaktionsgebyr.

Transaktionsomkostningen er et fast beløb på fx 20 kroner, og gebyrer for meddelelser er også et fast beløb. I nogle tilfælde kan der være diverse gebyrer til VP. Snak med din bank og sørg for at fravælge meddelelser. 

Indirekte handelsomkostninger

Indirekte handelsomkostninger afspejler, at der er forskel mellem købs- og salgsprisen på de værdipapirer, som handles. Indirekte handelsomkostninger kaldes også for ‘spreads’. De indirekte handelsomkostninger varierer fra aktie til aktie, men er fx for aktier i Novo på cirka 0,02 procent. Men det afhænger af hvor likvid aktien er, dvs. hvor ofte der handles i aktien

Depotgebyr

Værdipapirer skal opbevares i et virtuelt værdipapirregister – også kaldet et depot og registreres i et depot. Alle banker opkræver et gebyr for at ‘opbevare’ dine udenlandske værdipapirer, hvorimod flere onlinehandelsplatforme ikke opkræver et sådant gebyr. Der opkræves ikke depotgebyrer for danske værdipapirer.

Forvaltningsomkostninger

Denne omkostninger betales, når du investerer i en investeringsforening eller ETF, og er den omkostning du betaler til forvalteren af fonden.

Gebyr for at flytte depot

Det er meget forskelligt, hvor meget det koster at handle med aktier og andre værdipapirer på de forskellige handelsplatforme. Det kan derfor være, at du ønsker at flytte din handelskonto fra fx din bank til en billig onlinehandelsplatform - der er intet problem at have konto i en bank, og så oprette en handelskonto et andet sted.

Men det koster mange penge at flytte sit depot. I vores seneste test af handelsplatforme fandt vi, at hvis du fx har 50 udenlandske aktier i Ringkjøbing Landbobank, vil det koste dig over 40.000 kroner i flyttegebyrer. Overvej derfor, hvad flytteomkostningerne bliver, inden du flytter dit depot.

Og tag eventuelt en snak med banken og få en aftale som sikrer, at der er et maksimumbeløb for at flytte dit depot - uanset hvor mange aktier du har i depotet.