Det er for svært at gennemskue, hvad det koster at sælge sin bolig
Når du skal sælge din bolig, kan det være overordentlig svært at gennemskue, hvor stor regningen fra ejendomsmægleren ender med at blive. Det er ikke godt nok, mener Forbrugerrådet Tænk.

De færreste af os er eksperter med en årelang erfaring, når det kommer til at sælge vores bolig, og derfor er et transparent og tillidsfuldt samarbejde med vores ejendomsmægler alfa og omega. Ifølge Forbrugerrådet Tænk kan det dog være svært at gennemskue markedet.
”Det er grundlæggende ikke et særlig gennemsigtigt marked. Hvad koster det fx at sælge min bolig? Hvad er en god pris for det? Hvad kan jeg forvente af samarbejdet, og hvad er en fornuftig pris for de forskellige ydelser? Alle disse spørgsmål opstår naturligt, når du undersøger ejendomsmæglermarkedet, men de kan være svære at få svar på – bl.a. fordi de fleste ejendomsmæglere ikke opererer med priser på deres hjemmeside, og der er ikke en fælles sammenligningsplatform, som det fx er tilfældet på forsikringsområdet. Hvis du så indgår en aftale med en ejendomsmægler, kan det også være meget kryptisk at forstå, i hvilke situationer du skal betale hvor meget,” siger Jakob Steenstrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.
Hvad koster det at sælge sin bolig?
Den aftale, du som boligsælger indgår med en ejendomsmægler, kaldes en formidlingsaftale.
Her står bl.a. den aftalte udbudspris for boligen og vilkårene for salget. Her vil også stå nogle priser – både på standardydelser og ekstraydelser – men også i selve formidlingsaftalen kan det være svært for boligsælgeren at gennemskue, hvad regnestykket ender med i sidste ende.
Ofte indeholder aftalen mange forskellige situationer og poster, hvor du skal finde ud af, hvad der er med i prisen, hvad der koster ekstra, og i hvilke tilfælde de enkelte poster skal betales. Hvad skal du betale, hvis du sælger boligen, hvad, hvis det ikke lykkes at sælge boligen, eller hvis du afbryder samarbejdet før tid – og skal der i så fald betales fuld pris for eksempelvis markedsføring?
”Man skal som boligsælger typisk igennem en række krydshenvisninger i formidlingsaftalen – hvis dette sker, så træder dette vilkår eller denne pris i kraft – og det kan altså være svært at forstå for den almindelige forbruger,” siger Jakob Steenstrup.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Tjek dette, før du vælger ejerskifteforsikring
Ejerskifteforsikringer dækker skjulte skader, som du opdager, efter du har overtaget boligen. Men hvordan finder du den bedste forsikring til prisen – og er den pengene værd? Få svaret her.

Skal du vælge et alternativ til ejendomsmægleren?
De fleste boligsælgere betaler stadig for en ejendomsmægler, selv om der er flere muligheder for at spare hele eller dele af salæret.

Det skal du vide, hvis du skal låne penge til et sommerhus
Få gode råd til, hvad du skal have styr på, hvis du skal have et realkreditlån til at købe et sommerhus.