Husk disse budgetposter, når du lægger budget
Det er let at overse vigtige udgifter i budgettet – og det kan koste dyrt. Brug vores tjekliste og få styr på hele din økonomi.
Budgetposter er der mange af, og derfor kan det være svært at sikre dig, at du får dem alle sammen med, når du lægger dit budget. Glemmer du nogle, kan du risikere ikke at have penge nok på kontoen til dine udgifter.
Huskelisten nedenfor hjælper dig med at få dine indtægter, faste udgifter og variable udgifter med i budgettet, så du kan få overblik over din økonomi.
Indtægter
Indtægter får du som udgangspunkt en gang om måneden på omtrent samme tidspunkt. Nogle indtægter som bonusser eller feriepenge bliver kun udbetalt lejlighedsvist eller en gang om året, men de skal stadig regnes med i dit budget.
Løn
- Lønindkomst
 - Dagpenge
 - Feriepenge
 - Bonus/ekstraordinær løn
 
Offentlige ydelser
- Børnepenge
 - Boligsikring
 - Kontanthjælp
 - SU
 - Folkepension
 
Andre indtægter
- Pengegaver
 - Børnebidrag
 - Pension
 
Faste udgifter
Faste udgifter dækker over de udgifter, du ved kommer på enten måneds- kvartals- eller årsbasis. Når alle dine faste udgifter er gjort op, vil du have en ret præcis idé om, hvor meget du som minimum skal lægge til side hver måned.
Bolig
- Husleje/boliglån
 - Boligforening
 - Ejendomsskat
 - Vandafledning
 
Boligforbrug
- Vand
 - Varme
 - El
 - Bygas
 - Løbende vedligehold
 - Vaskeri
 
Transport
- Benzin/diesel
 - Ejerafgift og vægtafgift
 - Værksted og reparation
 - Billån
 - Offentlig transport
 
Tv / mobil/ lyd
- Licens
 - Internet
 - Telefon
 - Tv-signal
 - Streamingtjenester
 
Forsikring
- Kontingent: A-kasse, fagforening
 - Indboforsikring
 - Ulykkesforsikring
 - Rejseforsikring
 - Bilforsikring/kasko/ansvarsforsikring
 
Børn
- Dagpleje/vuggestue/børnehave/fritidshjem/klub
 - Lommepenge
 - Børneopsparing
 - Børnebidrag til barn hos anden forælder
 
Opsparing
- Pensionsopsparing
 - Boligopsparing
 
Lån (renter og afdrag)
- Forbrugslån
 - Kreditkort
 - Kassekredit
 
Diverse
- Sundhed: Medicin, tandlæge mm.
 - Fritidsaktiviteter: Sport, fitness, foreninger mm.
 - Abonnementer: Tv, mobil, internet, streamingtjenester mm.
 
Variable udgifter
Variable udgifter er den kategori i budgettet, hvor det er sværest at huske alle posterne. Variable udgifter dækker over alle de udgifter, som du ikke betaler til fast, men alligevel bruger penge på en gang i mellem og derfor skal sætte penge til side til.
Fornøjelser
- Ferier
 - Biograf, museum, koncert mm.
 - Café, restaurant, diskotek mm.
 - Familieudflugter til fx museer, Tivoli eller lignende
 
Husholdning
- Dagligvareindkøb
 - Take-away
 - Kantine
 
Personligt
- Tøj
 - Personlig pleje
 
Diverse
- Boligudstyr
 - Elektronik
 - Bøger og blade
 - Gaver
 
Årets overraskende budgetposter
Bilreparationer og en ny vaskemaskine ved du godt, at du skal spare op til. Men det er ikke kun de sure, uforudsete udgifter, som du skal lægge penge til side til.
Spar op til de udgifter, som du går og glæder dig til og ved kommer, men som alligevel hurtigt kan blive glemt i budgettet.
Sæsonbetonede:
- Konfirmation
 - Dimission
 - Julegaver
 
Lejlighedsbetonede:
- Bryllup
 - Barnedåb
 - Begravelse
 - Fødselsdage
 - Rejser
 - Ferier
 
  Sådan kan du få et billigere boliglån i din bank
Bankerne i Danmark sænker løbende renterne på boligkøbslån, så de kan lokke nye kunder i butikken, mens mange eksisterende kunder ingen fordel får af de lavere renter. Har du allerede et boliglån, skal du derfor forhandle med din bank. Få hjælp her.
  Realkreditlånet er ikke altid det bedste, når du skal købe bolig
            I nogle tilfælde kan bankens prioritetslån være billigere end realkreditlånet, når du skal ud at låne penge til et nyt hus. Det viser en test fra Forbrugerrådet Tænk.
      
  Det betyder kursen for dit realkreditlån
Det er ikke nok at kende til rente og bidragssatser, når du tager et realkreditlån. Kursen på lånet kan nemlig gøre en stor forskel for økonomien i dit lån.