Overblik: Her får du det billigste realkreditlån
Skal du låne til en bolig, kan du vælge mellem flere typer af realkreditlån. Hvor du får det billigste realkreditlån, afhænger af hvilken type lån, du vil finansiere din bolig med. Få overblik her.

Der er ikke store forskelle på de løbende omkostninger for de samme typer af lån hos de fire danske realkreditinstitutter – men forskelle er der. Fx er forskellen mellem det dyreste og billigste realkreditinstitut over 7.000 kroner årligt i en af de lånesituationer, Forbrugerrådet Tænk har testet.
Men det billigste realkreditinstitut for dig afhænger af, hvilken type lån, du vil finansiere dit boligkøb med.
Vil du for eksempel have et fastforrentet lån med afdragsfrihed, er ét realkreditinstitut billigst. Vælger du i stedet et F1-lån med afdrag, er det et andet institut, der giver dig den laveste pris.
Det viser vores seneste test af boliglån hos de fire realkreditinstitutter Totalkredit, Realkredit Danmark, Jyske Realkredit og Nordea Kredit.
I testen har vi undersøgt, hvad de årlige, løbende omkostningerne er i 50 forskellige lånesituationer. Vi har testet både fast forrentede lån, F5, F3, F1 og kort rente. Omkostningerne omfatter bidragssats, kursfradrag og tillæg for afdragsfrihed.
Her er dit realkreditlån billigst
Dit realkreditlån koster dig penge i form af renter på de obligationer, der ligger bag ved dit lån. Renten bestemmes af obligationsmarkedet - ikke af realkreditinstituttet.
De løbende omkostninger på dit lån, som du betaler til realkreditinstituttet, koster dig tusindvis af kroner hvert år. Og selv om forskellene mellem lån fra to forskellige realkreditinstitutter kan se meget små og ubetydelige ud, så kan selv meget små procentforskelle have stor betydning for din økonomi som boligejer
Det rigtige valg af realkreditinstitut for dig handler blandt andet om, hvilket lån du gerne vil have. I testen af realkreditlån fandt vi således lånesituationer, hvor både Realkredit Danmark, Jyske Realkredit og Totalkredit er billigst.
Se herunder, hvor vi fandt de billigste realkreditlån målt på løbende omkostninger.
embed_realkredit_25_skema
Vil du se, om der kan være penge at spare på dit boliglån?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Dette realkreditinstitut er Bedst i Test
Høje bidragssatser rammer alle boligejere med realkreditlån, men det betyder ikke, at du skal betale for meget. Vi har testet realkreditlån, så du kan se, hvor der er mest at spare

Konkurrencen på realkreditlån fungerer stadig ikke
Selvom der er kommet prisnedsættelser på realkreditmarkedet, er det langt fra alle forbrugere, der får glæde af dem. Manglende konkurrence, høje skifteomkostninger og krav om helkundeforhold betyder nemlig, at priserne holdes kunstigt oppe – til skade for de danske boligejere.

Realkreditlån: Sådan undgår du dyre faldgruber
Skal du købe bolig, omlægge boliglån eller skifte realkreditinstitut? Realkreditlån binder dig i mange år. Få hjælp til at vælge lån og undgå dyre faldgruber.