Her er de bedste investeringsfonde og ETF’er med europæiske aktier 

Mange investeringsfonde og ETF’er bliver præsenteret som “globale”, men i praksis er en stor del af investeringerne ofte samlet i amerikanske teknologiselskaber som Tesla, Apple, NVIDIA, Microsoft, Amazon, Meta og Google (Alphabet). 

Det betyder, at dit afkast i høj grad er afhængigt af, hvordan det går i USA – og især med de store tech-virksomheder. Den mest populære ETF på handelsplatformen Nordnet har fx over 99 procent af sine aktier i USA  

Hvis du ønsker en bedre fordeling på tværs af lande og brancher, kan det være en god idé at se nærmere på fonde, der investerer i europæiske aktier. Det kan være en nem måde at styrke spredningen i din portefølje og gøre den mindre sårbar over for udsving på ét marked eller et land.  

Samtidig ved vi, at der er store forskelle på, hvor meget du får ud af din investering i de enkelte investeringsfonde. Det skyldes forskelle i omkostninger, men også at det er forskelligt, hvor gode investeringsfondene er til at skabe afkast i forhold til den risiko, de tager. Det har altså stor betydning for din investering, hvor du investerer den. Derfor har vi testet investeringsfonde og ETF’ere, der investerer i europæiske aktier, så du kan investere dine penge der, hvor du får mest muligt ud af dem. 

Fondens omkostninger, risiko og afkast er vigtige for din investering 

Når du som investor skal vælge en investeringsfond med europæiske aktier, er der flere faktorer, du skal være opmærksomhed på. Her er fondens omkostninger blandt de vigtigste.  

For uanset hvordan det går med investeringsforeningen (investeringsfonde) eller ETF’ens afkast, kommer du til at betale omkostninger, og de omkostninger, der er forbundet med dine investeringer, vil altid have en negativ effekt på dit afkast. De betyder nemlig, at din investering som minimum skal have et afkast højere end de omkostninger, du betaler, før du vil opleve et positivt afkast. 

Men lave omkostninger alene betyder ikke, at en fond er en god investering. Den skal også have vist, at den historisk har givet et fornuftigt afkast – og det afkast skal passe til den risiko, man har taget. Et værktøj, man ofte bruger til at vurdere det, kaldes Sharpe ratio. Det viser, hvor meget ekstra afkast fonden har givet i forhold til den risiko, man har taget sammenlignet med en risikofri investering. 

Endelig kan det være vigtigt, hvordan fondens aktier samlet set klarer sig i forhold til fx miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer 

De bedste investeringsfonde er passive 

En investeringsforening (investeringsfond) eller en ETF består af en mængde aktier. Med passiv forvaltning følger aktierne et indeks – det kan fx være C25, der er de 25 største virksomheder i Danmark. Med aktiv forvaltning sidder der porteføljeforvaltere og vurderer, hvilke aktier der skal sælges og købes for at give et højere afkast eller en lavere risiko.  

Sådanne porteføljeforvaltere skal have løn, og blandt andet derfor er aktivt forvaltede fonde typisk dyrere end passivt forvaltede. Det sikrer dig dog ikke et bedre afkast. 

Faktisk viser flere analyser, at aktivt forvaltede fonde sjældent giver et bedre afkast end det passive indeks, de måler sig op imod.  

16 fonde i testen får samlet set en bedømmelse på ‘god’, og det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende, at 14 af dem er passivt forvaltede fonde. De passive fonde har typisk lave omkostninger. Men udover de lave omkostninger, har de også et pænt historisk afkast og et fornuftigt risikojusteret afkast.