Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Flyrejse: Nu er du altid konkursdækket

Konkursdækning gælder nu alle rejser fra Danmark, så du er sikret, hver gang du køber flybilletter. Forbrugerrådet Tænk har i mange år gerne set, at konkursdækningen blev obligatorisk, men det er altså først i 2015, at det blev indført.
Af Grazielle Aaholm
23. Juni 2015
Flyrejse: Nu er du altid konkursdækket
Foto: iStockphoto

Konkursdækningen dækker dig sådan

Konkursdækningen omfatter nu rejser fra dansk lufthavn. Så nu er du dækket, hvis din flyrejse bliver aflyst, fordi flyselskabet krakker, men kun hvis du er rejst fra lufthavnen, når krakket sker.  

Konkursdækningen gælder nemlig ikke før afrejse, så der skal du fortsat sikre dig, at du får dine penge retur ved at bruge et internationalt betalingskort, når du betaler for flybilletter.

Flyrejser er gjort enklere

Rejser er blevet nemmere at forholde sig til, fortæller Forbrugerrådet Tænks seniorrådgiver inden for transportområdet, Asta Ostrowski.

"Flyrejser er i forvejen svære at forholde sig til, når man skal beslutte sig omkring sædevalg, forplejning og bagage, og derfor er det rigtigt godt, at man ikke behøver tage stilling til endnu et element," siger Asta Ostrowski.

Flyselskaber gjorde det svært for dig

Flyselskaberne har først nu fået fokus på konkursdækningen, som før var skjult så godt, at det nærmest var umuligt at finde frem til de 34 selskaber, der ifølge Rejsegarantifonden tilbød konkursdækning. 

Konkursdækningen var svær at finde på flyselskabernes hjemmesider, og det var langt fra alle selskaber, der tilbød det. Det fik negative konsekvenser for de familier, der ikke var dækket.

For eksempel kunne mange passagerer ikke komme hjem fra udlandet, da Cimber-Sterling gik konkurs.