Du kan gå glip af næsten 4.000 kroner på ét år med din aktiesparekonto

Priserne varierer enormt mellem udbyderne af aktiesparekonti – og det kan koste dig dyrt at vælge forkert, viser testen.

Lindi Winkel og testansvarlig Emil Rosager Schaarup · Foto: Getty Images · 11. juni 2025

En aktiesparekonto er et godt sted at starte, hvis du vil i gang med at investere, men der er stor forskel på, hvad det koster dig at bruge den. Forbrugerrådet Tænks test viser, at der kan være næsten 4.000 kroners forskel på dine omkostninger det første år – afhængigt af, hvilken bank du vælger.

Derfor kan det betale sig at se sig for, før du opretter en konto. Især hvis du vil investere i udenlandske aktier eller fonde, hvor priserne varierer meget.

Testens hovedkonklusioner

I enkelte banker er det decideret dyrt at investere i udenlandske fonde og aktier via aktiesparekontoen.
Heldigvis tilbyder flere banker dog rimelige priser.
Det kan være meget dyrt – eller umuligt – at flytte din aktiesparekonto til en ny udbyder. Derfor er det vigtigt at vælge rigtigt fra start.

Se hele testen af aktiesparekonti her

Disse gebyrer går hårdt ud over dit afkast

Nogle banker opkræver både et årligt depotgebyr for at opbevare dine udenlandske værdipapirer, som fx ETF’er, og et årligt tilbagevendende minimumsgebyr for samme ydelse. Det er en dyr kombination.

Depotgebyret er en procentsats af værdien af det, du har investeret. I Sparekassen Kronjylland koster det dig fx 0,25 procent om året. Har du udenlandske værdipapirer for 25.000 kroner, skulle man tro, at det ville resultere i et gebyr på 62,50 kroner.

Men banken har også det årligt minimumsgebyr på 312,50 kroner, så det er reelt det, du ender med at betale. Det svarer til en effektiv omkostning på 1,25 procent – eller fem gange så meget som de 0,25 procent. Hos andre udbydere koster det samme dig ikke en krone.

Hold godt øje med urimelige gebyrer

Minimumsgebyret er ikke det eneste eksempel på urimelige gebyrer, Forbrugerrådet Tænk er stødt på i forbindelse med testen af aktiesparekonti.

Et andet eksempel er gebyrer i forbindelse med udbetaling af udbytter. Gebyret kan optræde under forskellige navne, i Andelskassen hedder det fx ”Udbytteadvisering”. Her dækker det over, at det koster dig 75 kr. at blive meddelt, at du får udbetalt udbytte. Og Andelskassen er ikke alene om at tage sig for af retterne – i SJF Bank findes et lignende gebyr på 50 kr. I praksis kan det betyde, at det reelt ender med at være en udgift at få udbetalt udbytte.

Den billigste måde at handle med værdipapirer

Når du investerer, er det vigtigt at have fokus på omkostningerne. Formålet med at investere er selvfølgelig at få et afkast, men du kan aldrig vide, hvad afkastet bliver. Omkostningerne kommer du derimod altid til at betale.

Vil du holde dine omkostninger nede, når du handler med værdipapirer, skal du investere langsigtet og ikke købe og sælge værdipapirer for ofte. 

Du betaler nemlig omkostninger, hver gang du handler. Der er også løbende omkostninger i form af fx depotgebyrer og lignende, men der, hvor omkostningerne for alvor kan løbe i vejret, er, hvis du ofte køber og sælger værdipapirer. Især handel med udenlandske aktier og fonde kan hurtigt blive dyrt.

Hvis du efterspørger rådgivning hos din bank og i den forbindelse bruger bankrådgiveren til at foretage handlerne for dig, skal du være opmærksom på, at der kan være helt andre omkostninger end dem, du ser i testen. Testen forudsætter, at du selv foretager handlerne, hvilket er den billigste måde at gøre det på.

Her får du den billigste aktiesparekonto – og mest ud af dine investeringer 

Ingen af de udbydere, som klarer sig bedst i testen af aktiesparekonti, har urimelige gebyrer.

Til gengæld er testens vinder bedst til dig, der ikke i forvejen har en aktiesparekonto, mens den bank, der får et Anbefaler, udmærker sig ved lave faste priser, og er særlig fordelagtig, hvis du er kunde i banken i forvejen. 