Gert Heiberg og hans kone blev udsat for ’vishing'
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Gert Heiberg og hans kone blev udsat for ’vishing'

Du hæfter for hele beløbet, hvis du bliver offer for svindel, hvor du selv har overført penge fra en konto til en anden. Det er ikke rimeligt, og loven bør derfor ændres, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen.

Morten Steiniche · Foto: Jeppe Carlsen · 6. juni 2023
Gert Heiberg

Gert Heibergs kone sidder ved computeren en lørdag eftermiddag, da telefonen ringer, og en person præsenterer sig som Carsten Jensen fra politiet, der er ved at optrævle en sag om bedrageri.

Opkaldet sker, kort efter at Gert Heibergs kone har godkendt betalingen for en vinterferie med MitID. Personen fortæller, at politiets it-afdeling og Nordea har registreret, at kontoen er blevet hacket, og da Gert Heibergs kone tjekker kontoen, ser der netop ud til at mangle 600.000 kroner. Personen siger, at de resterende penge derfor skal flyttes til en såkaldt sikkerhedskonto.

”Hun har styr på tingene,” fortæller Gert Heiberg, men det viser sig, at hans kone er offer for svindlere, der får hende til at foretage i alt fem overførsler på mellem 45.000 og 55.000 kroner hver.

Offer for 'vishing'

Selv om det nu er nogle måneder siden, at svindlen fandt sted, lyder Gert Heiberg stadig rystet. Hans kone har også haft det svært lige siden, og begge har fået psykologhjælp.

Gert Heiberg og hans kone var udsat for ’vishing’. Det kaldes sådan, når svindlere ringer op og franarrer et offer penge eller personlige oplysninger – typisk ved at udgive sig for at være fra banken eller politiet eller en anden myndighed. Politiet oplyser, at der i 2022 blev svindlet eller forsøgt svindel med vi­­­­shing for over 56 millioner kroner, og antallet af sager er stigende. Ifølge Finans Danmark slap de kriminelle i 2022 afsted med at franarre danskerne i alt 96 millioner kroner med vishing og forskellige former for phishing.

Vi ved, at svindlerne er ekstremt dygtige til at manipulere folk. Louise Kambjerre Scheel Jurist i Ældre Sagen

Men det er ikke hvem som helst, svindlerne udser sig som ofre. Det er ifølge politiet hovedsageligt ældre borgere, der udsættes for denne type af svindel, og det bekymrer hos Ældre Sagen.

”Vi ved, at svindlerne er ekstremt dygtige til at manipulere folk, og vi ved også, at de typisk går efter ældre mennesker, som måske ikke har været en del af den digitale udvikling, og som derfor er mere usikre på, hvad der er gangbart på nettet, og hvad der ikke er. Vi hører desuden, at flere ofre fortæller, at de har haft fuld tiltro til de mennesker, de har talt med,” fortæller Louise Kambjerre Scheel, jurist i Ældre Sagen.

Der skal en lovændring til

Hvis du bliver udsat for svindel, der indebærer, at du fx klikker på et link og afgiver oplysninger om din bankkonto (den type af svindel, der kaldes for phi­shing), er der en selvrisiko på 8.000 kroner. Alt derover dækkes af banken. Men hvis svindlen indebærer, at du selv overfører penge til svindlerens konto og godkender overførslen med dit MitID, så dækker du selv hele tabet. Det er ikke noget, bankerne har bestemt. Sådan er betalingsloven nemlig. Og derfor står Gert Heiberg og hans kone nu med et tab på i alt 289.544 kroner, som de dækker hver en øre af selv.

”Og det er jo ikke til at holde ud at tænke på,” siger Gert Heiberg, som uden held har klaget til banken og derfor nu har taget sagen videre til Det finansielle ankenævn. Men heller ikke her skal ægteparret forvente at få vind i sejlene.

embed_gert_heiberg

”Jeg har det dårligt med det, og jeg tænker på det dagligt," fortæller Gert Heiberg.

I Det finansielle ankenævn ligger der nemlig stribevis af klager fra folk, som er blevet franarret penge af svindlere, der har ringet op og lokket ofrene til at overføre penge fra en konto til en anden. Fælles for alle sagerne, der er blevet færdigbehandlet i ankenævnet, er, at ofrene ikke får medhold i klagen. En typisk formulering i et af de mange afslag lyder sådan her: ”Eftersom hun selv foretog overførslerne, finder flertallet (i ankenævnet, red.), at transaktionen blev autoriseret af klageren (...), og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for.”

Problemet er jo loven, og derfor bør loven laves om. Jacob Ruben Hansen Økonom i Forbrugerrådet Tænk

”Problemet er jo loven, og derfor bør loven laves om, så ofre for denne type svindel kan sikres økonomisk på samme måde som ofre for phishing, der kun hæfter for selvrisikoen,” siger Jacob Ruben Hansen, økonom i Forbrugerrådet Tænk, og som selv sidder i Det finansielle ankenævn. Og det er Louise Kambjerre Scheel fra Ældre Sagen enig i. 

”Vi ønsker, at ofrene for vishing skal være dækket af loven, på samme måde som ofrene for phishing er det,” siger hun.

Og måske bliver det til noget. I hvert fald har erhvervsminister Morten Bødskov (S) ifølge Jyllands-Posten taget initiativ til et møde med bankerne for netop at få undersøgt, om lovgivningen er tilstrækkelig god.

Nogle banker har en høj beløbsgrænse

En del af løsningen på problemet kan dog også ligge hos bankerne, som sætter grænser for, hvor store beløb der kan overføres fra en konto til en anden i løbet af et døgn. Men der er store forskelle på bankernes maksimumssatser; fx har Vestjysk Bank ”af sikkerhedsmæssige årsager” sat en beløbsgrænse på 25.000 kroner om dagen for privatkunder, hvorimod Nordea indtil for nylig havde en maksimumsgrænse på 500.000 kroner – et beløb, som dog netop er sat ned til 100.000 kroner.

”Men det er stadig et meget stort beløb,” siger Louise Kambjerre Scheel, som mener, at bankerne burde være smidigere for at finde og indføre løsninger, så der bliver sat en stopper for denne type af svindel.

”Ja, det ville være oplagt med nogle algoritmer, der siger, at når Else – der normalt bruger 75 kroner i Superbrugsen – pludselig på en torsdag aften overfører tre gange 200.000 kroner til forskellige konti, så er der tale om et usædvanligt adfærdsmønster, der bør udløse nogle alarmer, ligesom når ens kreditkort pludselig bliver brugt i nogle mærkelige mønstre i udlandet,” siger hun og foreslår desuden, at bankerne måske tager en dialog med den enkelte kunde om, hvad der skal kunne overføres om dagen.

Råderet over egne penge

Hos bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, siger juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, at bankerne allerede har gjort meget.

”Bankerne har gennemført en række tekniske foranstaltninger og kommunikative aktiviteter for at imødegå udfordringen. Det kan være justering af beløbsgrænser, overvågning af transaktionstyper eller lignende,” siger han og fortsætter:

”Det er ulykkeligt, hver eneste gang mennesker bliver udsat for svindel. Men det er også vigtigt at fastholde, at kunderne har og ønsker råderet over egne penge. Den råderet kan og skal man ikke fratage nogen.”

Finans Danmark har i øvrigt gennemført en række aktiviteter for at dæmme op for denne type af svindel, fx ”Smæk røret på!”, et samarbejde mellem politiet, Ældre Sagen, Det Kriminalpræventive Råd og Finans Danmark med det formål at klæde ældre borgere på til at kunne gennemskue telefonsvindel.

Tilbage sidder Gert Heiberg og hans kone og er fortsat frustrerede over tabet af de flere hundrede tusind kroner, der faldt i hænderne på svindlerne for nogle måneder siden. Og det er ikke blevet bedre af, at deres klagesag i begyndelsen af maj måned blev afvist af Det finansielle ankenævn.

”Jeg har det dårligt med det, og jeg tænker på det dagligt,” siger han.

Mit Digitale Selvforsvar

Sådan gennemskuer du et fupopkald

  • Svindleren vil prøve at lokke personoplysninger ud af dig, fx oplysninger som dit cpr-nummer, MitID-login eller betalingskortoplysninger.
  • Svindleren vil tilbyde dig hjælp, som du ikke har brug for, fx ved at udgive sig for at være fra politiet eller et firmas it-support.
  • Er du i tvivl, om du taler med en svindler, så smæk røret på. Hellere et nej for meget end et nej for lidt.
  • Husk også at hente Mit digitale selvforsvar, en app fra Forbrugerrådet Tænk, som hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig bl.a. opdateret på de aktuelle digitale trusler.
Find appen her