Ny måde at sammenligne investeringsforeninger
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Ny måde at sammenligne investeringsforeninger

Tidligere blev prisen for investeringsforeninger målt i årlige omkostninger i procent (ÅOP), men det er afløst af et nyt værktøj, som er mere detaljeret, men som også kræver mere opmærksomhed.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 24. marts 2023
kvinde kigger på papir og tablet med informationer om en investerinsforening

Læsere af tidligere test af investeringsforeninger vil bemærke, at der i denne nye test tales om to slags omkostninger – engangsomkostninger og løbende omkostninger. Tidligere var de to typer af omkostninger samlet i ét nøgletal – årlige omkostninger i procent (ÅOP).

De to typer af omkostninger findes i dag i det faktaark, som alle investeringsforeninger skal udarbejde. Faktaarket kaldes for ‘Central information’, og her præsenteres en lang række vigtige informationer om investeringsforeningen – blandt andet hvilke omkostninger der er forbundet med investeringsforeningen. Dette skyldes en ny forordning fra EU, som alle udbydere af investeringsforeninger skal leve op til. 

Positivt med det nye faktaark

Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen ser positivt på introduktionen af de nye Central information-faktaark, selv om de erstatter ÅOP-tallet, som gjorde det meget nemt at sammenligne omkostninger for investeringsforeninger. 

“Det er positivt, at der kommer en fælles, europæisk standard, der giver fuld gennemsigtighed for de omkostninger, der er forbundet med en investeringsforening. Det er vigtigt, at informationerne opgøres på en standardiseret måde, så den almindelige forbruger med interesse i investeringsforeninger hurtigt kan læse og forstå faktaarkene, så de kan sammenligne investeringsforeninger,” siger Morten Bruun Pedersen. 

Sådan finder du Central Information-faktaarket

Det standardiserede faktaark kaldes for ‘Central information’. Det er vigtigt, for udbydere af investeringsforeninger kan have andre informationsark, som de kalder for faktaark. 

Det nye Central information-faktaark kan downloades som pdf-filer på blandt andet investeringsforeningernes hjemmesider.  

Finans Danmark, som er brancheforening for banker og realkreditinstitutter, har samlet ‘Central information’-faktaarkene for alle danske investeringsforeninger. Ønsker du at finde faktaark for en investeringsforening fra en af vores test, kan du gå ind på Finans Danmarks oversigt over investeringsforeninger og søge på den unikke isin-kode, som er forbundet med hver investeringsforening, og hente faktaarket. Du kan finde isin-koder på selve testen af investeringsforeninger.

Se oversigten over danske investeringsforeningers faktaark her.

Også hos Dansk Aktionærforening bliver det nye Central information-faktaark modtaget positivt. 

”ÅOP har igennem mange år tjent investorerne godt i Danmark, men vi må også erkende, at tiderne skifter, og der er behov for fælles EU-regler. Vi ser frem til, at de private investorer kan få fyldestgørende og standardiseret information også på tværs af grænserne i Europa," siger Mikael Bak, direktør i Dansk Aktionærforening. 

Giver bedre billede af omkostninger

Projektleder David Reinhardt, der har stået for den seneste test af investeringsforeninger, mener, at det er fornuftigt, at omkostninger nu er delt op i engangsomkostninger og løbende omkostninger. 

“Det giver simpelthen et mere præcist billede af omkostningerne end ved beregningen af årlige omkostninger i procent. Her var engangsomkostninger og løbende omkostninger blandet sammen i ét tal."

"Det betød, at engangsomkostningerne skulle fordeles ud på antallet af år, som man forudsatte, at investeringen løb, og ÅOP ville derfor ændre sig alt efter denne forudsætning,” siger David Reinhardt. 

Mere kompliceret end ÅOP

Hvis man er ny inden for investeringer generelt, skal du være forberedt på, at informationerne på Central information-faktaarket kan være overvældende, forklarer David Reinhardt 

“Der er mange informationer og mange tal, som kan kræve nærmere forklaring. Faktaark fra forskellige udbydere kan være lidt forskelligt opbygget, men de skal grundlæggende indeholde de samme informationer,” siger David Reinhardt. 

Han mener dog, at man ved at læse et par faktaark igennem hurtigt vil lære, hvordan de er opbygget, og hvordan man bruger informationerne. 

“Udfordringen ved faktaarkene er, at de er mere komplicerede end det ÅOP-tal, som vi tidligere brugte til at sammenligne omkostninger, men vi må også bare se i øjnene, at det blev lidt for simpelt. De standardiserede faktaark giver langt mere omfattende information om investeringerne,” siger David Reinhardt. 

Han tilføjer, at investeringsforeningernes omkostninger stadig vil være meget simpelt og logisk stillet op i Forbrugerrådet Tænks test, hvor det også er muligt at se engangsomkostninger og løbende omkostninger for investeringsforeningerne.

Disse informationer i faktaarket er vigtige

På Central information-faktaarket er der mange informationer, men især tre er vigtige.

Risiko: Risikoen vises på en skala fra 1-7, hvor 1 er lav risiko, og 7 er høj risiko. Investeringsforeningens risiko vises på denne skala. Der er også knyttet nogle forklaringer til risikovurderingen. 

Afkast: Det forventede afkast vises i en række forskellige scenarier og ved en række forskellige tidshorisonter. Hvad vil afkastet fx være i en ufordelagtig udvikling, hvis du har investeringen i tre år, og hvad vil det være, hvis udviklingen er fordelagtig? Her er det vigtigt at huske på, at der kun er tale om scenarier for, hvordan det kan gå. 

Omkostninger: Omkostningerne beskrives både ud fra en række investeringssituationer, hvor du kan se, hvad det koster i kroner og øre i omkostninger, og de skrives også i procenttal. Du kan se engangsomkostninger og de løbende omkostninger.