78-årige Barbara: "Jeg går på arbejde, fordi det er sjovt"
Barbara Koch tjener lidt over 90.000 kroner ved siden af folkepensionen. Det vil hun gerne fortsætte med at gøre.
Selv om du er gået på pension, kan du fortsætte med at arbejde og tjene penge, uden at det trækkes fra pensionen. Det gør 78-årige Barbara Koch, som stadig arbejder, samtidig med at hun får udbetalt folkepension.
"Jeg går på arbejde, fordi det er sjovt. Det er egentlig ikke, fordi jeg har brug for at gøre det, og jeg fortsætter, så længe jeg kan,” fortæller hun i den anden ende af røret, mens hun netop er på arbejde hos en klient i et firma, hun laver regnskaber for.
Det er efterhånden en del år siden, at Barbara Koch gik på pension. Dengang havde hun og hendes mand også en kapitalpension, som de levede af. Siden er Barbara Koch blevet enke, og kapitalpensionen er væk for længst.
Lige siden Barbara Koch gik på pension, er hun fortsat med at arbejde, bl.a. som selvstændig bogholder i sit eget firma – et arbejde, hun sætter en dag af om ugen til. I alt tjente Barbara Koch sidste år lidt mere end 90.000 kroner – penge, som hun kan tjene uden at blive modregnet i folkepensionen.
Opsparingen til alderdommen har generelt ikke fyldt meget i Barbara Kochs liv, og hvis hun skal give et råd videre til de unge, er det da også at huske at leve livet – hellere end at leve på en sten for at spare penge op.
”Lev livet med fornuft. Og sørg for at komme til at eje din bolig, som er den bedste opsparing, du kan tage med dig i løbet af livet, for uanset hvordan konjunkturerne forløber, vil dit hus bliver mere værd over tid,” siger Barbara Koch.
Få hjælp til at optimere din pension
Som medlem af Forbrugerrådet Tænk får du rabat på en komplet opsparings- eller nedsparingsrådgivning hos Penly.
Så meget koster det dig, hvis du vil samle dine klatpensioner
I yderste konsekvens kan høje omkostninger være med til, at færre får samlet deres klatpensioner og derfor ender med at have færre penge til rådighed, når de går på pension, mener cheføkonom.
Derfor er aldersopsparingen blevet mere attraktiv
Der modregnes ikke længere i sociale ydelser, hvis en person i husstanden indbetaler til en aldersopsparing. Det har gjort aldersopsparingen endnu mere populær.