Debat | Ubegrundede gebyrer og rekordhøje renter
Vi mener ikke, at forbrugerne skal fortsætte med at betale til et kapitalkrav, som allerede er indfriet. Derfor bør bidragssatserne sættes ned nu.
Realkreditinstitutternes begrundelse for at pålægge forbrugere og erhvervsliv forhøjede bidragssatser er væk. Sådan lyder den klare konklusion fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en rapport fra februar, som vi har læst med stor interesse.
Bidragssatserne blev hævet i kølvandet på finanskrisen, hvor realkreditinstitutterne blev politisk pålagt at polstre sig økonomisk. Bidragssatserne var derfor på himmelflugt fra 2011 til 2016 med en stigning på mere end 100 pct., hvorefter de siden har ligget stabilt på det nye forhøjede niveau.
Men ifølge myndighederne er der altså ikke længere gode grunde til, at forbrugere og virksomheder stadig betaler mere end dobbelt så høje bidragssatser for deres realkreditlån, som før kapitalkravet blev sat.
Realkreditbranchen forsvarer de fortsat høje bidragssatser med at, det koster mange penge at have kapital. Det argument er dog blevet anfægtet af flere uafhængige økonomer.
Vi mener ikke, at virksomhederne og forbrugerne skal fortsætte med at betale til et kapitalkrav, som allerede er indfriet. Derfor er vores appel til realkreditinstitutterne klar: Sæt bidragssatserne ned. Jakob Brandt, Adm. direktør, SMWdanmark og Mads Reinholdt, direktør i Forbrugerrådet Tænk
Lige nu betaler både forbrugere og virksomheder store og ubegrundede gebyrer til realkreditselskaberne i en tid, hvor renterne er de højeste i 10 år, og inflationen hærger. Samlet set løb bidragssatserne for forbrugere og erhvervsliv sidste år op i 23 mia. kr.
Det presser den enkelte forbruger og virksomhed. Men det går også udover den samlede samfundsøkonomi, når forbrugernes råderum og virksomhedernes aktiviteter begrænses unødigt.
I andre markeder ville kunderne kunne drive priserne ned ved at “flytte fødderne” og dermed skubbe til konkurrencen. Men desværre er det ikke helt så ligetil på realkreditområdet, hvor gebyrerne er enslydende, skifteomkostningerne høje, og det er enormt svært for nye aktører at komme ind på markedet.
Samtidig har realkredit en afgørende, samfundsbærende funktion for både virksomheder og borgere. Dette var rationalet bag det politiske kapitalkrav efter finanskrisen, som drev bidragssatserne op, og nu bør det være rationalet, der får realkreditsektoren til at sætte bidragssatserne ned igen.
Vi mener ikke, at virksomhederne og forbrugerne skal fortsætte med at betale til et kapitalkrav, som allerede er indfriet. Derfor er vores appel til realkreditinstitutterne klar: Sæt bidragssatserne ned.
Her får du den højeste rente på børneopsparingen
Renten på børneopsparinger er faldet igen, men enkelte banker giver dig en rimelig rente på barnets opsparing. Og selv små renteforskelle betyder mange tusinde kroners forskel på børneopsparingen.
Sådan forhandler du en god aftale med din bank
Bankrådgiveren kan virke som en autoritet, men rådgiveren er også bankens sælger. Hvordan forhandler du den bedste aftale med din bank? Få hjælp her.
Rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne
Når bankerne tjener styrtende på fx rentemarginalen og høje gebyrer, er det tegn på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, lyder kritikken fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der mener, at rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne. Banker afviser kritikken.