Det skal du vide, inden du sætter dine penge ind på en opsparingskonto

Sætter du dine penge på en almindelig bankkonto, vil din opsparing miste værdi i takt med inflationen, som lige nu ligger på 2,0 procent. Skal din opsparing holde værdien – eller vokse – skal den altså give et afkast. 

For at få et afkast, kan du vælge at investere i aktier og obligationer, men med den type investeringer følger altid en risiko for, at du kan miste nogle af dine penge, hvis kurserne falder og du er nødt til at sælge dine værdipapirer. 

Hvis du ikke har mod på at investere, kan du overveje at sætte pengene ind på en opsparingskonto. Her vil du få en lidt højere rente end på den almindelige bankkonto, og du vil kunne få fat i dine penge, hvis du får brug for dem, uden at skulle sælge eventuelle værdipapirer på et uhensigtsmæssigt tidspunkt. 

Her får du svar på: 

• Er en opsparingskonto en god ide? 

• Skal du binde din opsparing i en periode for at få en højere rente? 

• Er der nogen risiko forbundet med en højrentekonto? 

• Skal du vælge fast eller variabel rente? 

• Hvor finder du en opsparingskonto med en højere rente? 

Skal du sætte penge ind på en opsparingskonto? 

Er du ved at opbygge en opsparing, og skal du bruge pengene indenfor en kort tidshorisont eller måske først om et par år? Så findes der forskellige typer af opsparingskonti, der kan være fordelagtige for dig. 

En fastrentekonto giver typisk et lidt bedre afkast end en variabelt forrentet opsparingskonto. Til gengæld for den højere rente skal du binde pengene i fx seks måneder eller to år. Det betyder, at du ikke kan hæve pengene i den periode uden at betale et gebyr. 

Derfor skal du grundigt overveje, hvornår du skal bruge pengene, før du binder dem. Hvis der er en risiko for, at du får brug for pengene på din opsparingskonto før tid, så overvej en variabelt forrentet opsparingskonto, hvor du som hovedregel kan hæve pengene fra dag til dag. Det kan hurtigt blive dyrt for dig, hvis du i stedet bliver nødt til at låne eller gøre brug af en kassekredit.  

Vil du indsætte din opsparing på en opsparingskonto, skal du vælge en bank med høje renter, lave gebyrer og indskudsgaranti – ellers kan det ende som en underskudsforretning at have dine penge på en opsparingskonto.

I et marked, hvor renten er nogenlunde stabil, er tommelfingerreglen, at jo længere tid du er villig til at binde dine penge på opsparingskontoen, jo højere rente vil du kunne få.  

Men siden midten af 2024 begyndte renterne at falde og forventningen er, at faldet vil fortsætte i hvert fald frem mod 2026, og derfor ser vi lige nu, at banker tilbyder en lidt lavere rente på de fastforrentede opsparingskonti, jo længere tid du binder dine penge. 

En bindingsperiode på en opsparingskonto kan være alt fra seks måneder til flere år. Hvis du sætter pengene ind på en fastrentekonto med en binding på fx 2 år, men bliver nødt til at hæve pengene inden perioden udløber, vil banken opkræve et gebyr, som kaldes en dekort. 

Her vil banken trække en vis procentdel fra det beløb, du hæver fra din konto. Der kan også være krav om, at du skal varsle banken, før du kan hæve. 

Det er risikofrit at sætte din opsparing på en opsparingskonto, så længe du ikke sætter mere end 750.000 kroner ind på kontoen. 

Så længe du holder din opsparing under det beløb, er din konto nemlig omfattet af indskydergarantien. Det betyder, at dine penge er dækket, hvis dit pengeinstitut går konkurs. 

Vælg en opsparingskonto med den højest mulige rente og en bindingsperiode, der passer til dit behov. 

Både internetbankerne, som Santander eller eller Kompas bank, og nogle af de traditionelle banker tilbyder fastrente konti. Derfor, udover at sammenligne på renten, bør du undersøge en række andre forhold. Fx hvad gebyret for at hæve pengene før tid er, og om der er minimumsindskud for at kunne oprette kontoen.  

Din fagforening kan også have et samarbejde med en bank, der giver dig en højere rente.  

Du kan også se vores seneste test af opsparingskonti. 

Du kan oprette en opsparingskonto i de fleste pengeinstitutter. Mange af de traditionelle pengeinstitutter kræver dog, at du har din Nemkonto hos dem for at opnå en positiv rente på din opsparingskonto. 

Vær opmærksom på eventuelle løbende omkostninger, som ofte følger med, hvis du opretter en opsparingskonto i en bank, hvor du ikke har dine andre bankforretninger. Det kan være gebyrer med navne som ”netbankgebyr”, ”kontodrift” og lignende. 

De løbende gebyrer kan hurtigt løbe op, og det kan gå hårdt ud over din renteindtægt. Har du fx 75.000 kroner indsat til en rente på 0,75 procent, vil du få en renteindtægt på cirka 550 kroner årligt – og så skal de årlige gebyrer ikke være ret høje, før dit indestående over tid bliver mindre og mindre. 

Din bankrådgiver vil sandsynligvis ikke fortælle dig, at du kan få en bedre rente hos et konkurrerende pengeinstitut. Så shop selv rundt og find det bedste tilbud.