Tjek disse 5 ting, inden du opretter en opsparingskonto

Sætter du dine penge på en almindelig bankkonto, vil din opsparing miste værdi i takt med inflationen. Skal din opsparing holde værdien – eller vokse – skal den altså give et afkast.  

Du kan få et afkast ved at investere i aktier og obligationer. Men med investering følger altid en risiko for, at du kan miste penge, hvis kurserne falder, og du er nødt til at sælge dine værdipapirer. 

Har du ikke lyst til at løbe den risiko, kan en opsparingskonto være et alternativ. Her får du typisk en lidt højere rente end på en almindelig konto, og du kan som regel få adgang til pengene igen, når du har brug for dem. 

Først skal du vælge, hvilken type opsparingskonto du vil have  

Der findes to typer af opsparingskonti: 

• En variabelt forrentet opsparingskonto. Her får du typisk en lidt højere rente end på en normal bankkonto, og du kan som hovedregel hæve dine penge, som du vil. 

• En fastrentekonto. Her binder du din opsparing i en periode – det kan fx være seks måneder eller to år. Vil du hæve dine penge, inden bindingen udløber, koster det et gebyr. Til gengæld får du en lidt højere rente end med en variabelt forrentet opsparingskonto.  

Det skal du overveje, inden du binder din opsparing 

Overvej grundigt, hvornår du skal bruge pengene, før du binder dem. Hvis der er en risiko for, at du får brug for pengene på din opsparingskonto før tid, så overvej en variabelt forrentet opsparingskonto.  

Det kan hurtigt blive dyrt for dig, hvis du i stedet bliver nødt til at låne eller gøre brug af en kassekredit.   

Tjek disse 5 ting, inden du opretter en opsparingskonto 

Vil du indsætte dine penge på en opsparingskonto, skal du vælge en bank med høje renter, lave gebyrer og indskudsgaranti – ellers kan det ende som en underskudsforretning at have dine penge på en opsparingskonto. Tjek disse fem ting for at være på den sikre side: 

1. Er der et minimumsindskud? Nogle banker kræver, at du har et beløb af en vis størrelse, før de vil give dig en opsparingskonto. Tjek, om du har sparet nok op til at kunne få den opsparingskonto, du ønsker.  

2. Hvad hvis du får brug for pengene? Hvis du binder dine penge på en fastforrentet konto og får brug for at hæve pengene, inden bindingen udløber, skal du betale et gebyr, der kaldes dekort. Det er typisk en procentdel af det beløb, du har på kontoen. Tjek gebyrets størrelse.  

3. Hvornår tilskrives renten? Der er forskel på, om renten tilskrives kvartalsvis eller årligt. Og det har betydning for, hvor meget du får ud af renters rente-effekten. Langt de fleste tilskriver renten årligt. Er pengene bundet, tilskrives renten typisk, når bindingen udløber. Tjek, hvornår renten tilskrives. 

4. Hvilken konto indsættes renterne på? For at få mest muligt ud af dine penge skal rentekronerne ind på din opsparingskonto, hvor du får den højere rente. Nogle banker indsætter pengene på din opsparingskonto – andre indsætter dem på den konto, hvor du i sin tid overførte penge til opsparingskontoen fra. Tjek, hvor pengene bliver overført til.  

5. Hvad er der af ekstra gebyrer? Hvis du opretter en opsparingskonto i en anden bank end den, hvor du har dine andre bankforretninger eller din Nemkonto, kan der være ekstra løbende omkostninger, som kan gå hårdt ud over din opsparing. Det kan være gebyrer med navne som ”netbankgebyr”, ”kontodrift” og lignende.