Overblik: Vil din bank tilbyde Dankort i Apple Pay?
Et nyt krav fra Nets kan være med til at gøre betalinger billigere - til fordel for forbrugerne. Se hvad bankerne svarer, når vi spørger, om de vil integrere Dankort-delen af dit Visa/Dankort i Apple Pay og Google Pay.

Dankortet er generelt det billigste betalingskort i Danmark – det har faste, lave gebyrer bestemt ved lov. Ved internationale betalingskort er der intet loft over gebyrerne. Derfor er Dankortet med til at holde virksomheders omkostninger til betalinger nede, hvilket er en fordel for forbrugerne.
For at fremtidssikre Dankortet og holde prisen på betalinger nede, er det vigtigt, at Dankortet bliver integreret i mobilbetalingsløsninger (wallets) som Apple Pay og Google Pay.
Nets har annonceret, at de fra 2025 vil kræve, at bankerne udbyder Dankort-delen af Visa/Dankortet i Apple Pay. Vi har derfor spurgt bankerne om, hvad deres planer er på området.
Bekræfter, at de vil udbyde Dankort-delen af Visa/Dankort i wallets som Apple Pay senest i 2025
- Danske Bank (udbyder det allerede)
- Sparekassen Kronjylland
- Middelfart Sparekasse
- Vestjysk Bank
- Lån & Spar Bank
- Arbejdernes Landsbank
- Nordea

Bekræfter ikke, at de vil udbyde Dankort-delen af Visa/Dankort i wallets som Apple Pay senest i 2025
- Jyske Bank
- Spar Nord
- Sydbank
- Nykredit Bank
- Ringkøbing Landbobank
- Sparekassen Danmark
- Sparekassen Sjælland-Fyn

Arbejder du i en bank, der gerne vil skrives på oversigten eller gerne vil flyttes fra én liste til en anden, så hører vi gerne fra dig på mail: cvk@fbr.dk.
Sådan gjorde vi
Forbrugerrådet Tænk har skriftligt kontaktet følgende 14 banker: Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Ringkjøbing Landbobank, Sparekassen Danmark, Nordea, Vestjysk Bank, Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Sjælland-Fyn, Lån & Spar Bank og Middelfart Sparekasse.
Vi bad bankerne svare på spørgsmålet: Vil I udbyde Dankort-delen af Visa/Dankort i wallets som Apple Pay senest i 2025?
Baseret på svarene har vi inddelt bankerne i to lister, hhv. banker, der bekræfter (grøn) eller ikke bekræfter (rød), at de vil I udbyde Dankort-delen af Visa/Dankort i wallets som Apple Pay senest i 2025. Banker, der ikke har svaret på vores henvendelse, er blevet skrevet på listen over banker, der ikke kan svare bekræftende på spørgsmålet.
I det omfang, at bankerne har skrevet mere end blot en bekræftelse, kan du læse deres svar herunder.
Se bankernes svar
-
Henviser til Finanswatch, som skriver:
"Fra Arbejdernes Landsbank lyder det, at man på grund af kravet fra Nets er på vej mod at gøre det muligt at betale med Dankort i mobilbetalingsløsninger, hvilket skal være på plads fra 2025"
-
Vi vurderer altid de meldinger, der kommer fra både myndigheder og udbydere, men vi har endnu ikke taget stilling til, hvordan vi gør i den aktuelle situation.
-
"Vi er i gang med at kigge ind i mulige løsninger, så vi fra 2025 kan understøtte dankortet i Apple Pay."
-
"I Vestjysk Bank bakker vi op om Dankortet. Vi vil derfor være klar til at tilbyde vores kunder betaling med Dankort-delen af et Visa/Dankort i Apple Pay fra starten af 2025."

Det skal du vide, hvis du bruger Visa/Dankort
Hvad koster et Visa/Dankort, og hvorfor skal du være opmærksom på, om du bruger Dankort- eller Visakortdelen af dit betalingskort? Hvad er et Mastercard Dankort? Få svarene her.

Apple Pay og Google Pay: Det skal du vide
Med de såkaldte wallets kan du betale med din telefon i både butikker og online. Men vær opmærksom på, hvilket kort der tilknyttes. Læs med her.

Dankort i Apple Pay er et skridt nærmere for mange
Nets, der står bag Dankortet, er på vej med et krav om, at bankerne skal tilbyde kortet i wallets som Apple og Google Pay. Det er godt nyt for forbrugerne.