Lovfejl koster danske forbrugere milliarder
Et EU-bestemt gebyrloft på regninger fungerer ikke efter hensigten i Danmark. Danske forbrugere opkræves ofte alt for høje gebyrer, når de betaler regninger via Betalingsservice og med indbetalingskort.
Sagen kort fortalt
Ifølge et EU-direktiv fra 2011 må erhvervsdrivende ikke opkræve et gebyr i forbindelse med anvendelsen af et betalingsmiddel, der overstiger den udgift – eller det indløsningsgebyr – som afholdes af den erhvervsdrivende i forbindelse med anvendelsen af betalingsmidlet.
Direktivet blev ifølge Forbrugerombudsmanden fejlimplementeret i dansk lovgivning i 2013, hvorfor virksomheder lovligt kan opkræve større gebyrer ved brug af Betalingsservice. Fejlimplementeringen skyldes, at direkte debitering – dvs Betalingsservice – ifølge betalingsloven ikke anses for at være et betalingsinstrument og derfor ikke er omfattet af loven.
Det er dog ikke lovligt, når en virksomhed opkræver et større gebyr end indløsningsgebyret ved opkrævning via indbetalingskort, eller giroindbetalingskort, som det tidligere blev kaldt. Mange virksomheder opkræver dog langt større gebyrer end selve indløsningsgebyret, når de sender indbetalingskort afsted til forbrugerne.
Danske forbrugere er i årevis blevet opkrævet milliarder af kroner for meget i for høje gebyrer, når de betaler regninger via Betalingsservice og indbetalingskort.
Ifølge EU’s forbrugerrettighedsdirektiv artikel 19 fra 2011, er der nemlig et loft for, hvor store gebyrer der må lægges oveni betalinger, der foretages med fx Betalingsservice og indbetalingskort.
Virksomheder må således ikke opkræve gebyrer, som er større end de gebyrer, som virksomhederne selv har i forbindelse med anvendelsen af disse betalingsmidler.
Det vil i praksis sige, at en virksomhed ikke må lægge et gebyr oveni opkrævningen via Betalingsservice, som er større end 3,96 kroner for en indbetaling på fx 250 kroner, og heller ikke må lægge et gebyr på det digitale indbetalingskort, som er større end 2,23 kroner eller 13,30 for et indbetalingskort på papir.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Hvornår er et gebyr urimeligt?
Kvalitetstillæg, refusionsgebyr eller motivationstarif. Jo mere uigennemskueligt eller unfair et gebyr opleves, jo sværere er det for os at acceptere det. Reglerne er dog helt klare på området.
Koncertbilletter: Er det høje gebyr rimeligt?
Gebyrer på betalinger: Hvornår er de lovlige?
Gennem gebyrer kan du blive bedt om at betale for at betale. Få indblik i reglerne for betalingsgebyrer her.