Test: Investeringsforeninger og ETF’er med globale aktier

Forbrugerrådet Tænk har testet 81 forskellige investeringsfonde, der investerer i aktier i hele verden. 

Vi har ikke medtaget fonde, der ikke har haft mulighed for at levere alle eller næsten alle data til Finans Danmark og Morningstar, fx hvis fonden ikke har eksisteret i minimum fem år.

Investeringsforeningsafdelinger og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi.

Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden juli 2024 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark. Vi har udvalgt 72 fonde hvor datagrundlaget har været fuldstændigt. 

Vi har også udvalgt ni ETF’ere som udbydes af de største kapitalforvaltere i verden. Årsagen til at vi inkluderer ETF’ere i testen er, at omkostningerne ved at investere i disse fonde typisk er meget lave og de er derfor et attraktivt tilbud til den ”lille” investor. Data for disse fonde er hentet fra Yahoo Finance, kapitalforvalternes hjemmesider og Morningstar.

De data der indgår for afkast og sharpe-indeks er gjort op efter, at fondens administrationsomkostninger og handelsomkostninger er trukket fra. Til gengæld har vi ikke i testen taget højde for de omkostninger der er ved at købe og sælge, da disse omkostninger er individuelle for den enkelte invester. 

For de udenlandske ETF’er er det dog antaget, at der betales et valutakurstillæg på 0,25% i forbindelse med køb og salg af ETF’en. Den faktiske omkostning til valutakurstillæg kan variere efter hvilken platform ETF'ern købes på, samt om der benyttes en valutakonto i forbindelse med handelen.

Testen bygger på 12 testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præference. 

Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode. 

Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen.

Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som investeringsforeningen har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond. 

I testen medtager vi også en række ESG-data. ESG står for Environmental, Social og Governance. I danske termer: klima og miljø, social og ledelse. Data er hentet i september 2024 fra analysevirksomheden Morningstar, som er en international analysevirksomhed, der ejer og får data fra Sustainalytics, som er specialiseret i ESG-analyser. Vi har suppleret med ESG data hentet fra MSCI, der også er en international analysevirksomhed med fokus på investeringsområdet.

Det bemærkes, at der ikke er nogen standardiseret definition og metodik for beregning af ESG-risiko, ligesom der kan være huller i ESG-data fra de aktieselskaber, som investeringsforeningerne investerer i.

Samlet afkast i pct. de seneste tre år: 2%

Samlet afkast i pct. de seneste fem år: 3%

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste tre år: 2,5 %

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste fem år: 7,5%

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste tre år: 10%

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste fem år: 20%

Omkostninger Løbende (administrations- og transaktions omkostninger i fonden) i pct. : 40%

Omkostninger Engangs (køb/salg af fonden) i pct. : 5%

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (Morningstar-data) 2,5%

Bevæger investeringerne sig i en mere bæredygtig retning (Morningsstar-data): 2,5%

CO2-udledning (MSCI): 2,5%

Grøn vs fossil baseret omsætning (MSCI): 2,5%

I en investeringsforening går en række investorer – forbrugere som dig – sammen om at investere deres penge. Du bliver som medlem af foreningen investor og får afkast og deler udgifter i forhold til det, du har investeret. Det er foreningen, der styrer, hvilke værdipapirer der skal investeres i, og som investor skal du ikke foretage sig andet end at købe dine investeringsbeviser i investeringsforeningen. Når du køber dig ind i en investeringsforening siger man også, at du har købt investeringsbeviser. 

En ETF er et investeringsprodukt, der på mange måder minder om en investeringsforening. ETF er en forkortelse af Exchange Traded Fund. Læs mere om forskellen på investeringsforeninger og ETF'er her.

I en aktiv investeringsforening har foreningen folk ansat til at holde øje med markedet og købe og sælge værdipapirer i forsøg på at opnå et afkast, der er bedre end markedet generelt. Typisk har aktive investeringsforeninger højere omkostninger.

I en passiv investeringsforening investeres der for eksempel i et bestemt aktieindeks. Herefter tilpasses investeringerne helt matematisk ud fra aktieindekset. Typisk har passive investeringsforeninger lavere omkostninger.

Du betaler både engangsomkostninger og løbende omkostninger. Det er særligt de løbende omkostninger, du skal holde øje med, når du investerer.

Læs mere om omkostninger, du skal kende til, når vi investerer her.