Test: Investeringsforeninger med globale aktier

Forbrugerrådet Tænk har testet investeringsfonde, der investerer i aktier i hele verden. Investeringsforeningsafdelinger og ETF’ere er udvalgt uden hensyn til en særlig investeringsstrategi.

Data for hhv. afkast, risiko og omkostninger for perioden januar 2023 og henholdsvis tre år og fem år tilbage er indhentet fra en offentligt tilgængelig database i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for blandt andet investeringsfonde i Danmark.

Vi har udvalgt 59 fonde, hvor datagrundlaget har været fuldstændigt. Vi har ikke medtaget fonde, der ikke har haft mulighed for at levere alle eller næsten alle data til Finans Danmark og Morningstar, fx hvis fonden ikke har eksisteret i minimum fem år.

Vi har også udvalgt 3 ETF’ere, som udbydes af nogle af de største kapitalforvaltere i verden. Årsagen til, at vi inkluderer ETF’ere er, at omkostningerne ved at investere i disse fonde kan være meget lave og derfor et attraktivt tilbud til den ”lille” investor. Data for disse fonde er hentet fra Yahoo Finance, kapitalforvalternes hjemmesider og Morningstar.

ESG står for Environmental, Social og Governance. I danske termer: klima og miljø, social og ledelse. Data er hentet pr. ultimo januar 2023 fra analysevirksomheden Morningstar, som er en international analysevirksomhed, der ejer og får data fra Sustainalytics, som er specialiseret i ESG-analyser. Vi har suppleret med ESG data hentet fra MSCI, der også er en international analysevirksomhed med fokus på investeringsområdet.

Det bemærkes, at der ikke er nogen standardiseret definition og metodik for beregning af ESG-risiko, ligesom der kan være huller i ESG-data fra de aktieselskaber, som investeringsforeningerne investerer i.

Testen bygger på 12 testparametre, der hver især har en vægt i den samlede bedømmelse i procent fastsat ud fra, hvad Forbrugerrådet Tænk vurderer er eller bør være den typiske forbrugers præferencer.

Testparametre med en længere dataperiode vægter højere end dem med en kortere dataperiode.

Afkast, risiko og risikojusteret afkast er testet på perioder af tre år og fem år. En kortere testperiode vil medføre et for spinkelt datagrundlag til en test. Ved valg af en længere testperiode er der risiko for, at fonden i væsentlighed har ændret strategi og karakter i forhold til starten af perioden, og at testen derfor vil indeholde mindre relevante data. Endvidere vil en længere testperiode betyde, at flere fonde med en kortere levetid ikke kan medtages i testen.

Historiske afkast kan ikke anvendes som indikator for fremtidigt afkast. At afkast alligevel indgår som testparameter skyldes, at vi har ønsket at anerkende historiske afkastresultater, som investeringsforeningen har skabt. Derfor kan testen ikke læses alene ud fra testparametre omhandlende afkast, men skal læses i sin helhed, før forbrugeren træffer sit valg om køb af en fond.

Samlet afkast i pct. de seneste tre år: 2%

Samlet afkast i pct. de seneste fem år: 3%

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste tre år: 2,5%

Risiko målt som standardafvigelse i pct. de seneste fem år: 7,5%

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste tre år: 10%

Risikojusteret afkast målt som Sharpe-indeks de seneste fem år: 20%

Omkostninger Løbende (administrations- og transaktions omkostninger i fonden) i pct. : 30%

Omkostninger Engangs (køb/salg af fonden) i pct. : 10%

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer (ESG): 6%

Bevæger investeringerne sig i en mere bæredygtig retning: 3%

CO2-udledning (MSCI): 3%

Grøn vs. fossil baseret omsætning (MSCI): 3%

I en investeringsforening går en række investorer – forbrugere som dig – sammen om at investere deres penge. Du bliver som medlem af foreningen investor og får afkast og deler udgifter i forhold til det, du har investeret. Det er foreningen, der styrer, hvilke værdipapirer der skal investeres i, og som investor skal du ikke foretage sig andet end at købe dine investeringsbeviser i investeringsforeningen. Når du køber dig ind i en investeringsforening siger man også, at du har købt investeringsbeviser. 

I en aktiv investeringsforening har foreningen folk ansat til at holde øje med markedet og købe og sælge værdipapirer i forsøg på at opnå et afkast, der er bedre end markedet generelt. Typisk har aktive investeringsforeninger højere omkostninger.

I en passiv investeringsforening investeres der for eksempel i et bestemt aktieindeks. Herefter tilpasses investeringerne helt matematisk ud fra aktieindekset. Typisk har passive investeringsforeninger lavere omkostninger.

Du betaler både engangsomkostninger og løbende omkostninger. Det er særligt de løbende omkostninger, du skal holde øje med, når du investerer.

Læs mere om omkostninger, du skal kende til, når vi investerer her.