Du kan have betalt ulovlige gebyrer på indbetalingskort
Danske forbrugere er i årevis blevet opkrævet ofte langt større gebyrer end tilladt, når de har betalt regninger via digitale eller fysiske indbetalingskort.
Et indbetalingskort – det, der i gamle dage blev kaldt et giroindbetalingskort – er ifølge dansk lov et betalingsinstrument, og derfor må det gebyr, som forbrugeren opkræves, ikke overstige den pris, som virksomheden betaler til sin udbyder for at kunne opkræve penge ved hjælp af indbetalingskortet. Det fremgår af en mail fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Forbrugerrådet Tænk.
For høje gebyrer for indbetalingskort
På baggrund af styrelsens mail tøver professor Jonas Hedman, professor i digitalisering ved CBS, ikke med at konkludere, at der således er tale om en lovovertrædelse, hver gang en erhvervsdrivende lægger et gebyr større end indløsningsgebyret oven på betalingen med indbetalingskort.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Hæfter banken, når du bruger Mobilepay?
Hvad gør man, hvis et firma ikke vil returnere pengene for en vare, og betalingen er sket via Mobilepay? Et af vores medlemmer har spurgt. Få svaret her.
Hvad skal du betale med: Kort, kontanter eller klik?
Kontanter, betalingskort, MobilePay eller Apple Pay? Hvad er egentlig bedst at bruge, og hvad bør du overveje, inden du svinger dankortet i butikken eller webshoppen?
Dét skal du vide om MobilePay
Kan du få pengene tilbage, hvis du er blevet snydt og har brugt MobilePay? Få styr på fordele, ulemper og sikkerhed, når det gælder MobilePay.