Rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne

Stina Askholm Mellerup · Foto: Getty Images · 19. april 2024

Når bankerne tjener styrtende på fx rentemarginalen og høje gebyrer, er det tegn på, at konkurrencen ikke fungerer optimalt, lyder kritikken fra bl.a. Forbrugerrådet Tænk, der mener, at rentemarginalen ligner en risikofri pengemaskine for bankerne. Banker afviser kritikken.

Det højeste overskud nogensinde er åbenbart ikke nok for Danske Bank, for når kalenderen viser juli måned, bliver det dyrere at være privatkunde i Danske Bank – bl.a. bliver det dyrere at bruge Visa/Dankort og Mastercard i Europa. 

Prisstigningerne sker, på trods af at Danske Bank-koncernen netop har kunnet præsentere et rekordstort overskud på 21,3 milliarder kroner efter skat for 2023. I det hele taget var 2023 et særdeles lukrativt år for den danske banksektor – således kunne landets seks største bank-koncerner fremvise et samlet overskud på over 38,1 milliard kroner efter skat.

Men det rekordhøje overskud skyldes ikke, at bankerne fx har udviklet nye attraktive produkter til deres kunder. Det forklarer Morten Bruun Pedersen, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.

Så meget tjente bankerne i 2023

Seks af de største danske banker havde i 2023 et samlet overskud på 38,1 milliard kroner efter skat. Overskuddene er for koncernerne og omfatter derfor både selve bankvirksomheden og andre indtjeningskilder som fx realkreditinstitutterne og koncernernes engagementer i udlandet. Nordea er ikke med, da koncernen kun opgør et resultat for hele Norden.

Danske Bank: 21,3 milliarder kr.

Jyske Bank: 5,9 milliarder kr.

Nykredit Bank: 3,4 milliarder kr.

Sydbank: 3,3 milliarder kr.

Arbejdernes Landsbank: 1,8 milliarder kr.

Spar Nord: 2,4 milliarder kr.

Kilder: Bankernes årsrapporter.

”Størstedelen af forklaringen på bankernes indtjening er ganske enkelt, at når vi sætter penge i banken og får fx 0,25 procent i rente, så kan banken lige nu indsætte de samme penge i Nationalbanken til en rente på 3,60 procent – og det betyder rekordmange ekstra milliarder i kassen hos de danske banker, som ganske risikofrit har indkasseret omkring to milliarder kroner om måneden i det meste af 2023 alene på de penge, kunderne har stående i banken, viser tal fra Nationalbanken. Samtidig er udlånsrenterne steget meget,” siger han og fortsætter:

”Der er ikke noget galt med, at bankerne tjener penge – men det skal ske på et effektivt marked, hvor konkurrencen fungerer, ellers trækker det penge ud af forbrugernes privatøkonomi i form af fx høje renter og gebyrer, uden at bankerne tilbyder noget nyt eller ekstra til kunderne. Og vi må bare konstatere, at konkurrencen mellem bankerne ikke fungerer ordentligt på nuværende tidspunkt, og at bankerne ganske enkelt har for nemt ved at tjene flere gode penge på de kunder, som de allerede har. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har konkluderet i flere analyser, senest i 2022, at konkurrencen kan styrkes, og det er blevet bakket op af erhvervsminister Morten Bødskov. Derfor er vores holdning, at bankernes enorme overskud i højere grad skal komme kunderne til gode,” siger Morten Bruun Pedersen.

Afviser overnormal indtjening

Hos Finans Danmark, der er interesse- og arbejdsgiverorganisation for danske penge- og realkreditinstitutter, afviser cheføkonom og analysedirektør Niels Arne Dam, at der skulle være tale om overnormal indtjening.

”Efter en årrække, hvor bankerne tjente få penge og kunne levere lave afkast til aktionærerne, er indtjeningen nu normaliseret og afkastet på højde med det øvrige erhvervsliv. De gode resultater er i et år, hvor næsten alt blæser bankernes vej. De senere års gebyrstigninger er i høj grad et udtryk for den øgede regulering af bankerne, hvor der skal bruges ressourcer på blandt andet at overvåge kundernes transaktioner. Vi har dog endnu ikke set de fulde samfundsøkonomiske konsekvenser af rentestigningerne og de højere lønninger. Det kan betyde konkurser, og at nogle familier måske ikke kan blive boende i deres hjem. Det betyder tab for bankerne, så det er vigtigt, at de er velpolstrede,” siger han og fortsætter:

Konkurrencen kan styrkes

Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har kontorchef Niels Enemærke været med til at udarbejde rapporten ’Konkurrencen på bankmarkedet for privatkunder’ fra august 2022. Han bekræfter, at konkurrencen kan styrkes til gavn for kunderne.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?