| Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Test: Printer

Hvilken printer er Bedst i Test? Vi har testet 105 printere. Farveprintere, tankprintere, laserprintere og sort/hvide printere er testet. Se hvilke trådløse printere og netværksprintere der er bedst

Opdateret d. 11. december 2024

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Printere

Har du brug for en ny printer til hjemmekontoret så se vores uvildige test af printere. Vi tester inkjet-, laser-, tank-. multifunktions, standard- og sort/hvid-printere. Printerne er testet for hvor gode de er til at printe, deres eventuelle skanner og kopifunktioner samt omkostninger til blæk og tonerforbrug.

Testen bliver løbende opdateret med nye modeller og vi benytter samme testprogram, så testresultaterne er sammenlignelige.

Følgende mærker er testet:

Brother, Canon, Epson, HP, Kyocera, Ricoh og Xerox

Derfor tester vi printere

Det er vigtigt at en printer passer til dit behov og leve op til din forventning til kvaliteten. Prisen på et enkelt print er særlig vigtigt og over årene har vi kunne konstatere at der er meget stor forskel på hvor dyrt et print bliver og at billige injektprintere hurtigt kan blive dyre i brug i forhold til fx tankprintere.

Mængden af elektronikaffald er støt stigende og printere, der er billigere at smide ud end at købe nye blækpatroner til, er et problem. Vores test overvåger og skubber til markedet, så du kan vælge en printer, du bliver glad for og kan bruge i mange år.

Holdet bag vores printer test

Thorben og Anders er holdet bag vores test af printere. Testen laver vi i samarbejde med andre europæiske forbrugerorganisationer. Vi tester løbende nye printere og vi tester på samme måde hver gang, så alle testresultater er sammenlignelige. Anders undersøger markedet for nye printere, som skal med i testen og opdater priserne for blæk og toner. Thorben gennemgår alle testresultaterne og bedømmer printerne.

Thorben Bayer

Thorben Bayer

Projektleder
Test og analyse
Anders Tranekjær

Anders Flensburg Trankjær

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet printere

  • Printkvaliteten bliver testet ved at printe forskellige typer dokumenter, et tekstdokument, tre forskellige typer dokumenter med en bladning af tekst, billeder og illustrationer, og fem forskellige fotografier hvoraf det ene er et sorthvidfotografi.  

    Hastigheden af printene bliver målt og et ekspertpanel vurderer udprintenes kvalitet.  

    Prints holdbarhed bliver testet. Derudover bliver printene testet for deres holdbarhed overfor fugt ved at bruge en marker på printene lige efter printet og efter printet er tørret. Efter 24 timer bliver der derudover påført vanddråber på printene og tørret af for at bedømt hvor resistent overfor fugt printet er.  

    Printene bliver også testet for hvor holdbare de er overfor sollys, ved at udsætte dem for xenonlys i 10 dage.  

  • Scanne- og kopifunktionen bliver testet ved at scanne og kopiere sider med ren tekst, magasinsider, og farvefotos. 

    Kvaliteten af scanningerne og kopierne bliver bedømt af tre eksperter og tiden det tager bliver registreret. 

    De maskiner der har automatiske dokument feeder (ADF) bliver også bedømt på hvor godt de fungerer.  

  • For at bedømme brugervenligheden undersøges det hvor nemt det er at tage printeren i brug efter anskaffelsen, hvor nemt er det at tilsluttet den ens trådede og/eller trådløse netværk, skal der bruges særlig software og er den nemt at installere den og findes der software til alle styresystemer. 

    Det bliver også vurderet om manualen er udførlig nok og nem at forstå. 

    Vi kigger derudover også på hvor nemt den er at bruge i dagligdagen, er knapper og andre betjeningsmuligheder nemme at forstår og at bruge, er det nemt at fylde papir på, skifte blæk eller printer patron eller fylde blæk eller toner på printerens tanke. Hvilke medier kan man printe fra og hvor nemt fungere det, og hvis printeren også kan scanne og kopiere, kigger vi også på hvor nemt det er og hvilke funktioner der tilbydes. 

    Og så kigger vi også på vedligeholdelsen og vurderer hvor let og/eller besværlig den er og hvor tit den skal foretages og hvor nemt det er løse problemer som papir stop og andre typiske problemer der kan opstå.  

  • En af de største frustrationer med printere er blæk- og tonerforbruget på printerne.

    Derfor undersøger vi hvor meget blæk eller toner printerne bruger på forskellige printopgaver og beregner hvad det betyder i kroner og øre per side tekst, per side tekst med grafiske elementer og per fotoprint. 

    På den måde er det lettere at få et overblik over hvad de løbende omkostninger bliver efter anskaffelsen af en printer.  

  • Det undersøges hvor meget materiale der bruges til blækpatroner eller tonerkassetter i forhold til hvor mange sider der kan printes med blækket/toneren de indeholder og det undersøges om blækpatroner virkelig bliver genbrugt når de sendes tilbage til producenten.  

    Eksperterne på laboratoriet bedømmer også printernes konstruktionskvaliteten og undersøge om der findes reservedele til de mest almindelige sliddele og afprøver om det er muligt at printe videre med printerne selvom de er løbet tør for en enkel farve.  

  • Det måles hvor meget strøm printerne bruger under print, under scanning og under kopiering samt hvor meget strøm printerne bruger i tændt venteposition og i standby-mode. 

  • Det bliver målt hvor meget printerne støjer under print, scanning, kopiering samt i tændt ventetilstand.  

  • Det undersøges hvordan printeren håndterer blandt andet data, logininformationer og den trådløse forbindelse og om de vigtigste foranstaltninger er truffet for at overholde digital sikkerhed.  

    • Printerkvalitet og hastighed 30 %
    • Skanne og kopiere 22 %
    • Brugervenlighed 15 %
    • Forbrug og omkostninger af blæk og toner 13%
    • Konstruktionskvalitet, reservedele og recycling 10 %
    • Strømforbrug 5 %
    • Støj 5 %
    • Datasikkerhed og privatliv 0 %

    Testen er udført i samarbejde med International Consumers Research and Testing, ICRT.