Disse printere er Bedst i Test
Er du i tvivl om, hvilken printer du skal vælge, så se de bedste printere til farve og sort/hvid print her. Vi anbefaler både laser- og injektprintere. Fem printere fordelt på forskellige typer bliver Bedst i Test.
En god printer skal passe til dit behov og ingen printer er god til alt. Derfor er det vigtigt at du gør der klart, om du har brug for en printer, der fx printer hurtigt i sort/hvid, eller printer billeder i høj kvalitet.
Hovedkonklusioner i testen af printere
- Du bør vælge printer ud fra dit printbehov
- Der er stor forskel på prisen pr print afhængig af printertype
- Trådløse printere er nemmere at installere
Test af printere
Vi har testet 157 printere. I vores printer test ser vi både på kvaliteten af forskellige typer print, printhastighed, pris pr. udskrivning og meget mere. De printere, som bliver Bedst i Test er dem, som samlet set giver de bedste udprintninger, men fordelt på hver deres type.
Vi tester blækprintere (inkjetprintere), laserprintere, tankprintere, multifunktionsprintere, og sort/hvid-printere.
Testen bliver løbende opdateret med nye modeller og vi benytter samme testprogram, så testresultaterne er sammenlignelige uanset hvornår den enkelte printer er blevet testet.
Disse mærker er med i testen
Brother, Canon, Epson, HP, Kyocera, Ricoh og Xerox
Vælg printer ud fra dit printbehov
Ikke alle printere er lige gode til alle printerjobs. Det kan ikke siges ofte nok, men du bør vælge printer ud fra hvad du har behov for at printe mest.
Printer du primært tekst og skemaer, får du det skarpeste resultat med en laserprinter, som også printer noget hurtigere end blækprinteren. Skal du printe mange billeder, får du dog en væsentlig bedre kvalitet med en blækprinter.
Der er stor forskel på prisen af print afhængig af printertype
Printerne i denne test koster mellem 250 - 6.000 kr. Men printer du ofte, kan det godt betale sig at kigge mere på pris pr print end hvad printeren koster.
Prisen på et tekstprint ligger på mellem 0,01 – 1,03 kr pr print. På fotoprint ligger prisen på mellem 0,46 – 35,50 kr. pr udprintet billede i A4-størrelse.
Uanset om du vælger et sort/hvis laserprinter eller en blækprinter (injekt-printer) så viser vores test, at printere med en tank, hvor du fylder blæk på fra en flaske, giver de billigste print i forhold til printere med blækpatroner.
Derfor er en trådløs printer smart
Langt de fleste printere vi har testet, er trådløse. Printerne har indbygget wifi, der kommunikerer trådløst med din router. Det vil sige, at printeren blot behøver strøm via en ledning, mens resten foregår uden ledninger.
Trådløse printere har mange fordele. En printer tager ofte meget plads, men en trådløs printer kan du stille op på - eller ind i - et skab, så den ikke tager plads på gulvet eller skrivebordet.
Trådløse printere kobles som regel direkte på dit wifi, og så kan du printe fra din computer, smartphone eller tablet.
Disse printere er Bedst i Test
Fem printere bliver Bedst i Test, men derudover fremhæver vi yderligere tre printere, som vi mener er et godt valg. Hvilken printer der er bedst for dig, kommer an på hvad du bruger din printer til. Du finder både farveprintere og sorthvidprintere.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Det skal du vide før du køber printer
Når du skal købe ny printer, kan det være svært at vurdere, hvad du skal gå efter. Vi hjælper dig med de vigtigste overvejelser, inden du køber.
Billig printer kan hurtigt blive dyr
Printere til 400 kroner kan hurtigt blive dyrere end printere til 2.000 kroner. Det kommer an på hvor meget du printer og hvad du printer. Se hvornår den billige printermaskine bliver dyr i brug, og få hjælp til at spare blæk her.
Disse printere anbefaler ejerne
Printerproblemer er ikke værd at bruge dit liv på. Vi har spurgt 2.415 printerejere om deres erfaringer med deres printer. Se hvilke mærker og typer, som flest anbefaler.