Anja Philip: Klimamærke skal hjælpe forbrugere med at vælge – ikke virksomheder med at sælge
I efteråret lavede vi i Forbrugerrådet Tænk en undersøgelse, hvor tre ud af fire forbrugere svarede, at de havde svært ved at gennemskue, hvilket klimaaftryk forskellige fødevarer har. Siden har vi knoklet for at overbevise politikere, myndigheder og erhvervslivet om, at danske forbrugere skal have et klimamærke, der kan vise vej til klimavenlig kost.
Nu sker der noget.
Fødevareminister Rasmus Prehn har nedsat en arbejdsgruppe, der inden nytår skal komme med et forslag til et klimamærke. Vi er først og fremmest rigtig glade for ministerens initiativ, men også for, at vi er inviteret med i arbejdsgruppen, for de seneste måneders debat har vist, at selv om der er stor enighed om, at vi skal have et klimamærke, er der hårdt brug for at få forbrugernes perspektiv med ved bordet.
Vi forbrugere har brug for let at kunne sammenligne, hvordan forskellige typer af produkter belaster klimaet i forhold til hinanden; fx har man brug for hurtigt at kunne se, hvordan oksekød, kylling, tun og hummus placerer sig klimamæssigt i forhold til hinanden, hvis man skal vælge fyld til aftenens pitabrød.
Der vil være røster i arbejdsgruppen, der mener, at et klimamærke skal kunne bruges inden for den enkelte kategori af fødevarer, dvs. at man fx kan mærke oksekød, som er lidt mindre klimabelastende end andet oksekød.
At vælge én bøf frem for en anden batter ikke i det store klimaregnskab. Her er der brug for, at vi bevæger os fra det røde kød over det lyse kød mod grøntsager. Anja Philip Formand i Forbrugerrådet Tænk
Problemet er, at det risikerer at vildlede os forbrugere, for oksekød er generelt meget klimabelastende, og at vælge én bøf frem for en anden batter ikke i det store klimaregnskab. Her er der brug for, at vi bevæger os fra det røde kød over det lyse kød mod grøntsager. Det er afgørende for forbrugernes tillid til og brug af et klimamærke, at fakta om klimabelastningen af forskellige typer produkter ikke sløres. Vi ser forskelligt på nogle ting i arbejdsgruppen, men vi kan noget unikt i Danmark, hvor vi har tradition for at samles omkring bordet og finde løsninger. Og jeg vil være stolt af ministeren, detailhandlen, industrien, os forbrugere og de øvrige deltagere, hvis vi sammen kan lande et godt klimamærke.
Det nytter noget at ændre vaner. Ifølge Klimarådet vil det give en global klimagevinst på 2,6-3,9 mio. tons CO2 om året, hvis alle danskere overgik til at følge de
nye danske kostråd. Det er i runde tal den samme reduktion, som regeringens forslag til en CO2-afgift skal levere.
”Du bliver, hvad du spiser”, lød en offentlig kampagne for år tilbage. Det kan i dag omskrives til, ”Kloden bliver, hvad vi spiser”.
Med venlig hilsen
Anja Philip, formand
