Dansk kosmetik under lup: Hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer i “naturlig” hudpleje

"Verdens mest bæredygtige hudplejevirksomhed", "sustainable luxury" og "clean beauty." Det er nogle af de udtryk, som Forbrugerombudsmanden har reageret på i en ny omfattende undersøgelse af kosmetikbranchen. 

Forbrugerombudsmanden har taget tre sager op med virksomhederne Rudolph Care, Paul Mitchell og Weleda, der på forskellige måder markedsfører sig med udsagn om miljø, bæredygtighed og naturlighed. Hos de tre virksomheder peger Forbrugerombudsmanden på markedsføring, der både relaterer sig til problematiske indholdsstoffer i produkterne og udsagn, der vedrører klima og bæredygtighed. 

Camilla Schaumann Nederveen, der er chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden, fortæller, at undersøgelsen af kosmetikbranchen både har fokuseret på greenwashing og udsagn, der fokuserer mere på sundhed. 

“Det er noget nyt for os at tage sager op, der vedrører indholdsstoffer i kosmetik, og produkter, der potentielt kan være sundhedsskadelige for forbrugerne derude,” siger hun.  

Camilla Schaumann Nederveen fortæller, at hun var en af dem, der tog initiativ til undersøgelsen. 

“Det har været en medvirkende faktor, at det potentielt kan være skadeligt for forbrugerne, at de kan stå at smøre sig ind i en creme, som de tror er fri for problematiske stoffer. Hvis det så viser sig ikke at være tilfældet,” siger hun. 

Forbrugerombudsmanden fik en klage over et kosmetikprodukt i februar 2023, som også var medvirkende til, at de valgte at kigge på netop kosmetikbranchen.

Forbrugerombudsmanden har udvalgt nogle virksomheder, som de har sendt hørings- og orienteringsbreve til. Forbrugerrådet Tænk har fået aktindsigt i brevene. 

I høringsbrevet til Weleda påpeger Forbrugerombudsmanden blandt andet, at virksomheden skriver: “Weleda verdens mest bæredygtige hudplejevirksomhed” på forsiden af deres hjemmeside. Det gør Weleda på trods af, at flere af deres produkter indeholder miljøbelastende stoffer. Forbrugerombudsmanden beder om dokumentation for Weledas påstande om bæredygtighed og peger på, at virksomheden markedsfører sig med udtryk som “mild og fugtgivende bodylotion til baby”. Det gør de selvom flere af produkterne i Weledas babyserie indeholder allergifremkaldende, miljøbelastende- og mistænkt hormonforstyrrende stoffer. 

Forbrugerrådet Tænk har forelagt kritikken for virksomhederne. Weleda skriver i et skriftligt svar: 

“Weleda har en langvarig forpligtelse til produktsikkerhed, overholdelse af lovgivningen og ansvarlig markedsføring. Alle vores produkter overholder gældende EU-lovgivning og er underlagt omfattende sikkerhedsvurderinger. Relevante og præcise oplysninger vil være tilgængelige, når processen er afsluttet”. 

Forbrugerombudsmanden har i høringsbrevet til Rudolph Care konstateret, at kosmetikvirksomheden gør brug af flere forskellige bæredygtighedsudsagn både på deres Instagramprofil samt på emballagen til deres produkter. Udtrykket “Sustainable luxury” står på størstedelen af deres produkter. Her stiller Forbrugerombudsmanden spørgsmål til, hvad virksomhedens baggrund er for at markedsføre sig med bæredygtighedsudsagn.  

Andrea Rudolph meddeler i et skriftligt svar til Forbrugerrådet Tænk, at virksomheden siden 2023 har udfaset udtrykket “sustainable luxury”, men at de har valgt at bruge deres for-producerede emballage med udtrykket op. De har informeret forhandlere om, at de kan bestille klistermærker til at sætte over udtrykket på de varer, der stadigvæk bærer det. Hun siger i øvrigt: 

“Siden vi lancerede Rudolph Care i 2009, har ordet bæredygtighed dog fået en mere nuanceret betydning, og som ansvarlig virksomhed ønsker vi at kommunikere så præcist og transparent som muligt om vores produkter og certificeringer. Derfor bruger vi ikke længere ordet bæredygtighed/bæredygtigt.” 

Rudolph Care understreger, at det høringsbrev, som de har modtaget, vedrører deres brug af udtrykket “sustainble luxury” og ikke selve indholdet i deres produkter. 

“Her er det vigtigt for os at tydeliggøre, at Høringsbrevet fra Forbrugerombudsmanden ikke handler om vores produkters indhold, deres sikkerhed eller vores certificeringer, men om vores brug af udtrykket,” siger hun. 

På flere af Paul Mitchells produkter i serien “clean beauty” kan du finde udtrykket, ”Clean + kind. Good for hair & the planet” selvom, at Forbrugerombudsmanden har konstateret, at flere af produkterne i serien indeholder allergifremkaldende, miljøbelastende, mistænkt hormonforstyrrende stoffer eller mistænkt reproduktionsskadende stoffer. 

Jesper Löfvall, direktør i G&G Danmark, der forhandler og distribuerer Paul Mitchells produkter, skriver: 

“Vi er opmærksomme på sagen og er i direkte dialog med de relevante myndigheder. Da processen stadig er i gang, har vi desværre ikke mulighed for at kommentere yderligere på nuværende tidspunkt.” 

Forbrugerombudsmanden har givet virksomhederne mulighed for at sende et høringssvar tilbage. Herefter starter en sag, hvor det vil blive vurderet om virksomhederne har brudt loven ved deres markedsføring. 

Udtryk som bæredygtig, clean eller naturlig, har ofte en stor tiltrækningskraft for forbrugeren, fortæller Daniel Mathias Bager, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk. 

“Mange forbrugere vil være villige til at betale mere for produkter, hvis de forventer, at det er bedre for deres sundhed, miljøet eller for klimaet, og disse udtryk er netop egnede til at frembringe den følelse eller forventning,” siger han. 

Når produktet så viser sig at indeholde uønskede stoffer, så risikerer man, at der opstår vildledning, fordi forbrugeren får et andet produkt end det, som de troede. 

Særligt gravide eller nybagte forældre kan være ekstra sårbare forbrugere, fordi mange er bekymrede for at udsætte deres barn eller kommende barn for stoffer, der kan have en negativ indvirkning på deres barn. 

Udtryk om bæredygtighed kan især være svært for producenterne at dokumentere. Det skyldes, at en bæredygtig produktion defineres ved, at den ikke forringer fremtidige generationers mulighed for at få opfyldt deres behov for at leve et ordentligt liv.  

"Det er meget svært for virksomhederne at dokumentere, fordi de skal bevise, at alle led i deres produktion er bæredygtig  – helt fra udvinding af ingredienser til efterfølgende affaldshåndtering. På den måde kan greenwashing opstå, fordi produkterne markedsfører sig som værende grønnere, end de er,” siger han. 

Det kan få den konsekvens for forbrugerne, at de bliver ledt til at købe noget, som de ikke ellers havde købt, fordi de tror, at det er mere miljøvenligt end andre produkter. 

Daniel Mathias Bager forstår godt, at det kan være vanskeligt for forbrugerne at finde rundt i produkterne.  

“Det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, om der er hold i de udsagn om klima, miljø og sundhed, som der står på kosmetik, og derfor er det vigtigt, at virksomhederne står på mål for det, som de skriver,” siger Daniel Mathias Bager.  

Stine Müller, der er projektleder i test og research hos Forbrugerrådet Tænk, mener, at det er problematisk, hvis produkter, der indeholder problematiske stoffer, markedsføres med udsagn om renhed, mildhed og naturlighed. 

“Forbrugerne vil have en forventning om, at det er bedre for dem, når de vælger et mildt og rent produkt, men det er det jo ikke nødvendigvis, fordi produkterne stadigvæk kan indeholde allergifremkaldende stoffer og andet uønsket kemi,” siger hun. 

Ifølge Stine Müller kan en høj eksponering for mistænkt hormonforstyrrende stoffer udgøre en risiko for, at kroppens udvikling påvirkes – særligt hos børn og fostre. 

De reproduktionsskadende stoffer kan påvirke menneskers fertilitet, som i en eller anden grad kan blive nedsat.  

“Hvis du i høj grad eksponeres for produkter med allergifremkaldende stoffer, kan du udvikle allergi, som for nogle kan give allergiske reaktioner som udslæt,” siger hun. 

Stine Müller understreger, at det sjældent er ét produkt i sig selv, der udgør en sundhedsrisiko, men den samlede udsættelse for kemikalier i kosmetik, mad og andre produkter. Det kaldes cocktaileffekten, fordi det er kombinationen af forskellige uønskede stoffer, der kan være en dårlig cocktail. Det kan derfor være en god ide at minimere sin samlede udsættelse for uønsket kemi. 

Stine Müller mener, at konsekvensen af denne markedsføring kan være at forbrugerne bliver vildledt, fordi de tror, at de køber et ”rent” produkt uden problematiske kemikalier, men ender med et produkt, der indeholder stoffer, der potentielt kan have en negativ indvirkning på deres sundhed.